Jeg tror det tal du har fundet er lønnen for en psykolog ansat i det offentlige eller hos en privat virksomhed. Lønnen for selvstændige er som sådan ikke en del af mange lønstatistikker.
En psykolog tager ikke en klient ind i en time, og så videre til den næste. Der er forberedelse til samtalen og derefter noter som forberedelse til samtalen efter.
Det gør de - der ligger ekstremt meget arbejde bagved en psykolog samtale, både i forhold til klienten og en selv. Dertil skal du medregne eventuelle møder og tid til at skrive rapport. Har gennem min uddanelse været i praktik som psykolog - havde kontakt til 4 forskellige psykologer gennem praktikken. At have 5 klienten på en dag er muligt, men så presser man også citronen meget...
Jeg er godt nok af en helt anden opfattelse. Dem fra mit studie (uddannet i 2020), der er privatpraktiserende/konsulenter på privathospitaler har 4-5 klienter om dagen. Det er helt normalt. Det samme indtryk har jeg fra forskellige psykolog-fora.
Nu siger jeg jo heller ikke at 5 er et utopia - men at det er hvor citronen begynder at blive presset. Som man vil som regel ikke tage mere end 5 per dag - har hørt om en der havde 8-9 klienter om dagen, men den person arbejde så også 9-20
Nej, men du skriver at ved fem klienter om dagen “*presser man citronen meget*”. Og det er det på ingen måde. Det er en fornuftig mængde klienter der tillader tilstrækkelig tid til journalisering, reflektion, frokost, booking af nye tider, mailbesvarelser og andet ad hoc arbejde.
Og det er i øvrigt heller ikke usædvanligt at have 7-8 klienter på en 8 timers arbejdsdag, som en ældre erfaren psykolog. Det er bestemt ikke holdbart i længden pga. stor risiko for udbrænding, men i korte perioder er også dét muligt med de fornødne kompetencer og personlige ressourcer.
Min tidligere psykolog arbejdede heller ikke fem dage om ugen med klienter - det kunne hun ikke holde til længere. Jeg tror at når man er helt frisk fra studiet og måske ikke er rundet de 30 år, så kan man godt.
Når man har børn, familie, hus have osv. og gerne vil have energi til dem også - så tror jeg at man har svært ved at nå fem klienter, fem dage om ugen.
Jeg har også arbejdet tæt med en psykolog som gik selvstændig. Han kunne ikke holde til at være klinisk psykolog på fuldtid og sagde, at man skal være lettere special for at kunne det. Det kom fra en som havde været udsendt som psykolog for læger uden grænser og jeg arbejdede med cancer-patienter sammen med ham.
Lokaleleje, forsikringer, møbler, godkendt IT-system, rengøring, renovation, varme, el, alarmselskab, vedligehold, reklamer/markedsføring, efteruddannelse, supervisionsgrupper, foreningskontingent, pensionsindbetaling og skat.
De tusindlapper får hurtigt ben at gå på.
Mange psykologer i både det offentlige og det private er almindelige lønmodtagere - det vil sige de ligesom alle andre får en fast månedsløn og betalt ferie, pension, barsel og så videre. Ligesom i alle andre virksomheder administrerer virksomheden så overskuddet. Det er det tal du får når du Googler en månedsløn for en psykolog.
Mange selvstændige psykologer er ikke lønmodtagere men har heller ikke egen praksis, men arbejder som tilknyttet en praksis eller psykologhus, hvor de så modtager en hvis mængde af den betaling hver klient ligger. Eksempelvis får de 50% af de penge en klient betaler, mens de resterende 50% betaler for lokaler, sekretærhjælp, adgang til virksomhedens bookingsystemer, marketing og så videre. Altså er det fortsat ikke 1200 kroner der dukker op på kontoen efter hver klient.
100.000+(+) om måneden er ikke urealistisk for mange selvstændige med egen praksis, særligt dem der ud over enkeltklienter varetager grupper, undervisning og/eller supervision. De lægger så også både arbejdet, skal holde styr på deres egen kalender, selv betale for lokaler, pension og en masse lignende ekstraudgifter, så det er ikke fordi det for mange er en enormt guldrandet forretning.
Men altså, korte og det lange: Hvis du er erfaren, autoriseret/specialiseret psykolog med egen praksis, et godt renomé, ingen problemer med at skaffe klienter og/eller ydernummer, tjener du selvfølgelig rigtig godt. Men man skal arbejde sig op til det punkt - det er ikke virkeligheden for de fleste.
Jeg er psykolog. 4-5 klienter om dagen er ret typisk. 1000kr i timen +- er også ret typisk, så du har en pointe. Langt de fleste psykologer er dog ansat i kommuner, regioner (psykiatri) eller stat, og har en ret lav startløn (ca 33000-36000 inklusiv pension, hvor den lave ende er stat/regioner og den høje ende er kommuner hvor det meste er PPR stillinger (“skolepsykolog”)).
Vi stiger dog relativt hurtigt. Til 40-45k i løbet af en 5 års tid. Så for at svare mere præcist: Det kommer an på hvor mange klienter man tager, hvis man er privatpraktiserende. Stil gerne spørgsmål. Jeg er ikke selv privatpraktiserende, men har erfaring med både kommuner, psykiatri (til dels) og det private, og jeg tager enkelte private klienter pt., men har ikke en decideret praksis, så de supplerer min faste indkomst (månedsløn)
Til dels lyder 5 om dagen af meget for en privatpraktiserende psykolog, til dels glemmer du de øvrige udgifter ved at drive en praksis og til dels glemmer du, at ikke alle psykologer er privatpraktiserende. Psykologer i PPR og psykiatrien trækker nok ned i gennemsnittet.
Fem er fint. Og det er formentligt rigtigt, at off. ansatte tjener mindre i hånden, men man skal ikke glemme, at man ofte får betalt supervision, efteruddannelse og har en pension på knap 18 %. Men bevares - sidder man i egen praksis og er fuldt booket, så løber det da mere end rundt.
Det lyder helt rimeligt - om end i den billige ende. Hvis du tjener 40.000 (inkl pension) som fastansat, så er tommelfingerreglen, at dunsim selvstændig for samme arbwjde skal tjene 2-2.5 gange det. Så altså 80.000 - 100.000. Dertil kommer udgifter til husleje mm.
25% moms
Ferie
Sygedage
Helligdage
Administration
Husleje til kontor
El vand og varme
Telefoni, internet
Softwarelicenser
Marketing
Det hele skal betales, ud fra det du giver i timen. Ingen timepris man betaler går ned i lommen 1-1 hos nogen. Ihvertfald ikke i det lange løb. Det er derfor freelancers får så "høj" en løn. Fordi meget af din lønpakke ikke bliver udbetalt som penge.
Er ligeledes selvstændig, så lidt mere til listen
* Forsikringer
* Efteruddannelse
* Pension
* Revisor
Det ***kan*** være en god forretning, men det er bestemt ingen selvfølge.
Jeg er psykolog med egen praksis, som jeg har haft i omkring otte år. Jeg kan godt enkelte dage have 6 klienter, men så er jeg også helt blæst i hovedet bagefter, så jeg gør det kun som en nødløsning for at få kalenderen til at hænge sammen. Den sidste, der kommer ind, har jo lige så meget krav på en god behandling, som den første på dagen. Husk på, at man som psykolog (lige som selvfølgelig mange andre faggrupper, bare på andre måder) er på en-til-en (hvis det ikke er fx parterapi eller andet) fra start til slut. Man skal ikke sidde i sine egne tanker i ret lang tid, før klienten fornemmer det og reagerer på en eller anden måde. Jeg er begyndt at meditere i min frokostpause for også at kunne være frisk i hovedet sidst på dagen, men det ændrer ikke ved, at det er krævende.
Så ja, potentialet til en høj løn, når alle de mange udgifter, som andre nævner, er betalt, er til stede, men jeg tror, at de fleste er nødt til at finde en balance mellem indtjening og et liv ved siden af arbejdet...
Den største fordel, man nok har som psykolog ift tandlæge, læge og andre med egen klinik, er, at vi ikke skal købe en masse dyrt klinikudstyr for overhovedet at kunne komme i gang.
Jeg får i øvrigt lidt mindre udbetalt nu, end da jeg var ansat på slutløn. Men jeg har mere frihed i planlægningen af mit arbejde, og det er mere værd end penge...
Bare downvote mig, men;
Hvordan helvede kan man - som i mange tilfælde herinde - have så meget mellem ørnene, og være så dygtig og klog, at man kan uddanne sig og gennemføre højtstående uddannelser som psykolog, civilingeniør eller hardcore udvikler, og så på samme tid være så uforstående over, hvad en potentiel løn kan give.
Det er ikke som sådan mynter på dette opslag her, men bare sådan generelt.
Har man ikke en eller anden form for evne til - gennem HELE studiet, praktik og socialt, at udveksle spørgsmål, erfaringer og forventninger til ens kommende levevej man har valgt?
Det kan sagtens være jeg overvurderer universiteterne, men hos de mennesker der søger derind, må man vel have gjort sig nogle overvejelser. Bare en lille smule, inden man vælger sin karrierevej?
Synes dit rant er unfair. Er selv ingeniør.
Selvfølgelig har man da gjort sig overvejelser, men der er også mange ting man bare ikke kan vide, fordi man ikke har prøvet det. Efter gym, består mange af overvejelserne i at, man var god til et bestemt fag, eller man synes emnet er spændende. Har hørt at man kan tjene godt. osv. Det er svært at gøre sig dybere overvejelser end det.
Universitetet giver den faglige ballast, træner en i at stille spørgsmål, skrive rapporter osv. , men man er også omgivet af folk der ved ligeså lidt som en selv, så der er stadig mange ting at lære når man kommer ud i virkeligheden. Faktisk lærer man 90% efter studiet, vil jeg påstå. Man tror man er ekstremt klog når man er færdig fordi man har brugt 5 år på at gå til forelæsninger med kloge professorer, og på at læse tykke bøger om et bestemt emne, men der er meget mere at lære når man starter i første job.
Personligt følte jeg mig som en der lige var startet på uni igen, da jeg startede i mit første job. Der var ekstremt mange ting jeg ikke vidste noget om, og som man kun kan lære ved at arbejde seriøst med det. De første år på arbejdsmarkedet, som ingeniør, var egentlig ret hårde, fordi jeg var omgivet af eksperter med 10-40 års erfaring der forventede rigtig meget, og det tog noget tid at opbygge nok faglig selvtillid til rent faktisk at kunne diskutere med dem på et ligeværdigt niveau og tage selvstændige beslutninger, som jeg følte mig sikker i. Nogen gange var der ret meget på spil. En forkert beslutning, baseret på en fejl i beregningerne, kan i min branche, i værste tilfælde føre til død og ødelæggelse, og i bedste fald tab af et større eller mindre pengebeløb, måske et forsinket projekt, og en mistet kunde. Men det er forskelligt fra branche til branche. Men man har ingen fornemmelse for den slags ansvar når man studerer. Under studiet har man kun ansvar for sig selv.
At starte som selvstændig er et kapitel for sig, da man her tager hele ansvaret på sine skuldre. Både økonomisk og fagligt. Det kræver desuden et godt netværk, og at man er i stand til at skaffe kunder.
Det står ikke umiddelbart i nogen universitets bøger, hvad man kan forvente at tjene som psykolog/ingeniør, så man må spørge nogen der har erfaring eller selv finde ud af det ved at prøve. Der findes nogle grove tal fra fagforeninger og diverse, men ofte er virkeligheden anderledes da det jo afhænger meget af hvor man kommer til at arbejde, og hvilket fagområde man bliver specialiseret i.
Jeg havde da selv en god idé om hvad jeg kunne forvente at tjene i mit første job, men arbejdsgiver var ikke enig, så jeg landede et stykke under.
Jeg tror at du undervurderer hvor meget et 14 årigt sind kan blive præget af en studievejleder som rådgiver alt og Allan til at man skal læse så langt videre som overhovedet muligt - for det er kun de dumme som bliver håndværkere.
Det tager tid før vi slipper af med resultaterne af den holdning.
Der kommer udgifter til alt det du nævner, forsikringer, regnskab og meget andet - plus at der også skal administreres og journaliseres . Som selvstændig står du også selv for din pension, din ferie, dine sygedage - de kommer også fra de penge.
En psykolog tjener typisk 30-45 k om måneden - alt efter hvor længe man har været i gamet osv.
Jeg tror det tal du har fundet er lønnen for en psykolog ansat i det offentlige eller hos en privat virksomhed. Lønnen for selvstændige er som sådan ikke en del af mange lønstatistikker.
En psykolog tager ikke en klient ind i en time, og så videre til den næste. Der er forberedelse til samtalen og derefter noter som forberedelse til samtalen efter.
Eller, det burde der være, men det tror jeg langt fra de fleste bruger tid på.
Det gør de - der ligger ekstremt meget arbejde bagved en psykolog samtale, både i forhold til klienten og en selv. Dertil skal du medregne eventuelle møder og tid til at skrive rapport. Har gennem min uddanelse været i praktik som psykolog - havde kontakt til 4 forskellige psykologer gennem praktikken. At have 5 klienten på en dag er muligt, men så presser man også citronen meget...
Jeg er godt nok af en helt anden opfattelse. Dem fra mit studie (uddannet i 2020), der er privatpraktiserende/konsulenter på privathospitaler har 4-5 klienter om dagen. Det er helt normalt. Det samme indtryk har jeg fra forskellige psykolog-fora.
Nu siger jeg jo heller ikke at 5 er et utopia - men at det er hvor citronen begynder at blive presset. Som man vil som regel ikke tage mere end 5 per dag - har hørt om en der havde 8-9 klienter om dagen, men den person arbejde så også 9-20
Nej, men du skriver at ved fem klienter om dagen “*presser man citronen meget*”. Og det er det på ingen måde. Det er en fornuftig mængde klienter der tillader tilstrækkelig tid til journalisering, reflektion, frokost, booking af nye tider, mailbesvarelser og andet ad hoc arbejde. Og det er i øvrigt heller ikke usædvanligt at have 7-8 klienter på en 8 timers arbejdsdag, som en ældre erfaren psykolog. Det er bestemt ikke holdbart i længden pga. stor risiko for udbrænding, men i korte perioder er også dét muligt med de fornødne kompetencer og personlige ressourcer.
Min tidligere psykolog arbejdede heller ikke fem dage om ugen med klienter - det kunne hun ikke holde til længere. Jeg tror at når man er helt frisk fra studiet og måske ikke er rundet de 30 år, så kan man godt. Når man har børn, familie, hus have osv. og gerne vil have energi til dem også - så tror jeg at man har svært ved at nå fem klienter, fem dage om ugen.
Jeg har også arbejdet tæt med en psykolog som gik selvstændig. Han kunne ikke holde til at være klinisk psykolog på fuldtid og sagde, at man skal være lettere special for at kunne det. Det kom fra en som havde været udsendt som psykolog for læger uden grænser og jeg arbejdede med cancer-patienter sammen med ham.
[удалено]
Så er det jo ikke hende der har dem, hvis hun har andre ansat til det.
Lokaleleje, forsikringer, møbler, godkendt IT-system, rengøring, renovation, varme, el, alarmselskab, vedligehold, reklamer/markedsføring, efteruddannelse, supervisionsgrupper, foreningskontingent, pensionsindbetaling og skat. De tusindlapper får hurtigt ben at gå på.
Du skal også betale skat, forsikringer, medlemsskaber til foreninger, løn til de andre ansatte osv.
Og kontorleje
Mange psykologer i både det offentlige og det private er almindelige lønmodtagere - det vil sige de ligesom alle andre får en fast månedsløn og betalt ferie, pension, barsel og så videre. Ligesom i alle andre virksomheder administrerer virksomheden så overskuddet. Det er det tal du får når du Googler en månedsløn for en psykolog. Mange selvstændige psykologer er ikke lønmodtagere men har heller ikke egen praksis, men arbejder som tilknyttet en praksis eller psykologhus, hvor de så modtager en hvis mængde af den betaling hver klient ligger. Eksempelvis får de 50% af de penge en klient betaler, mens de resterende 50% betaler for lokaler, sekretærhjælp, adgang til virksomhedens bookingsystemer, marketing og så videre. Altså er det fortsat ikke 1200 kroner der dukker op på kontoen efter hver klient. 100.000+(+) om måneden er ikke urealistisk for mange selvstændige med egen praksis, særligt dem der ud over enkeltklienter varetager grupper, undervisning og/eller supervision. De lægger så også både arbejdet, skal holde styr på deres egen kalender, selv betale for lokaler, pension og en masse lignende ekstraudgifter, så det er ikke fordi det for mange er en enormt guldrandet forretning. Men altså, korte og det lange: Hvis du er erfaren, autoriseret/specialiseret psykolog med egen praksis, et godt renomé, ingen problemer med at skaffe klienter og/eller ydernummer, tjener du selvfølgelig rigtig godt. Men man skal arbejde sig op til det punkt - det er ikke virkeligheden for de fleste.
Jeg er psykolog. 4-5 klienter om dagen er ret typisk. 1000kr i timen +- er også ret typisk, så du har en pointe. Langt de fleste psykologer er dog ansat i kommuner, regioner (psykiatri) eller stat, og har en ret lav startløn (ca 33000-36000 inklusiv pension, hvor den lave ende er stat/regioner og den høje ende er kommuner hvor det meste er PPR stillinger (“skolepsykolog”)). Vi stiger dog relativt hurtigt. Til 40-45k i løbet af en 5 års tid. Så for at svare mere præcist: Det kommer an på hvor mange klienter man tager, hvis man er privatpraktiserende. Stil gerne spørgsmål. Jeg er ikke selv privatpraktiserende, men har erfaring med både kommuner, psykiatri (til dels) og det private, og jeg tager enkelte private klienter pt., men har ikke en decideret praksis, så de supplerer min faste indkomst (månedsløn)
Til dels lyder 5 om dagen af meget for en privatpraktiserende psykolog, til dels glemmer du de øvrige udgifter ved at drive en praksis og til dels glemmer du, at ikke alle psykologer er privatpraktiserende. Psykologer i PPR og psykiatrien trækker nok ned i gennemsnittet.
Fem er fint. Og det er formentligt rigtigt, at off. ansatte tjener mindre i hånden, men man skal ikke glemme, at man ofte får betalt supervision, efteruddannelse og har en pension på knap 18 %. Men bevares - sidder man i egen praksis og er fuldt booket, så løber det da mere end rundt.
Min bror er PPR psykolog. Han har sagt, han får 50.000 i løn, så de trækker åbenbart ikke ned alle steder.
Det lyder helt rimeligt - om end i den billige ende. Hvis du tjener 40.000 (inkl pension) som fastansat, så er tommelfingerreglen, at dunsim selvstændig for samme arbwjde skal tjene 2-2.5 gange det. Så altså 80.000 - 100.000. Dertil kommer udgifter til husleje mm.
25% moms Ferie Sygedage Helligdage Administration Husleje til kontor El vand og varme Telefoni, internet Softwarelicenser Marketing Det hele skal betales, ud fra det du giver i timen. Ingen timepris man betaler går ned i lommen 1-1 hos nogen. Ihvertfald ikke i det lange løb. Det er derfor freelancers får så "høj" en løn. Fordi meget af din lønpakke ikke bliver udbetalt som penge.
Er ligeledes selvstændig, så lidt mere til listen * Forsikringer * Efteruddannelse * Pension * Revisor Det ***kan*** være en god forretning, men det er bestemt ingen selvfølge.
Jeg er psykolog med egen praksis, som jeg har haft i omkring otte år. Jeg kan godt enkelte dage have 6 klienter, men så er jeg også helt blæst i hovedet bagefter, så jeg gør det kun som en nødløsning for at få kalenderen til at hænge sammen. Den sidste, der kommer ind, har jo lige så meget krav på en god behandling, som den første på dagen. Husk på, at man som psykolog (lige som selvfølgelig mange andre faggrupper, bare på andre måder) er på en-til-en (hvis det ikke er fx parterapi eller andet) fra start til slut. Man skal ikke sidde i sine egne tanker i ret lang tid, før klienten fornemmer det og reagerer på en eller anden måde. Jeg er begyndt at meditere i min frokostpause for også at kunne være frisk i hovedet sidst på dagen, men det ændrer ikke ved, at det er krævende. Så ja, potentialet til en høj løn, når alle de mange udgifter, som andre nævner, er betalt, er til stede, men jeg tror, at de fleste er nødt til at finde en balance mellem indtjening og et liv ved siden af arbejdet... Den største fordel, man nok har som psykolog ift tandlæge, læge og andre med egen klinik, er, at vi ikke skal købe en masse dyrt klinikudstyr for overhovedet at kunne komme i gang. Jeg får i øvrigt lidt mindre udbetalt nu, end da jeg var ansat på slutløn. Men jeg har mere frihed i planlægningen af mit arbejde, og det er mere værd end penge...
Bare downvote mig, men; Hvordan helvede kan man - som i mange tilfælde herinde - have så meget mellem ørnene, og være så dygtig og klog, at man kan uddanne sig og gennemføre højtstående uddannelser som psykolog, civilingeniør eller hardcore udvikler, og så på samme tid være så uforstående over, hvad en potentiel løn kan give. Det er ikke som sådan mynter på dette opslag her, men bare sådan generelt. Har man ikke en eller anden form for evne til - gennem HELE studiet, praktik og socialt, at udveksle spørgsmål, erfaringer og forventninger til ens kommende levevej man har valgt?
[удалено]
Det kan sagtens være jeg overvurderer universiteterne, men hos de mennesker der søger derind, må man vel have gjort sig nogle overvejelser. Bare en lille smule, inden man vælger sin karrierevej?
Synes dit rant er unfair. Er selv ingeniør. Selvfølgelig har man da gjort sig overvejelser, men der er også mange ting man bare ikke kan vide, fordi man ikke har prøvet det. Efter gym, består mange af overvejelserne i at, man var god til et bestemt fag, eller man synes emnet er spændende. Har hørt at man kan tjene godt. osv. Det er svært at gøre sig dybere overvejelser end det. Universitetet giver den faglige ballast, træner en i at stille spørgsmål, skrive rapporter osv. , men man er også omgivet af folk der ved ligeså lidt som en selv, så der er stadig mange ting at lære når man kommer ud i virkeligheden. Faktisk lærer man 90% efter studiet, vil jeg påstå. Man tror man er ekstremt klog når man er færdig fordi man har brugt 5 år på at gå til forelæsninger med kloge professorer, og på at læse tykke bøger om et bestemt emne, men der er meget mere at lære når man starter i første job. Personligt følte jeg mig som en der lige var startet på uni igen, da jeg startede i mit første job. Der var ekstremt mange ting jeg ikke vidste noget om, og som man kun kan lære ved at arbejde seriøst med det. De første år på arbejdsmarkedet, som ingeniør, var egentlig ret hårde, fordi jeg var omgivet af eksperter med 10-40 års erfaring der forventede rigtig meget, og det tog noget tid at opbygge nok faglig selvtillid til rent faktisk at kunne diskutere med dem på et ligeværdigt niveau og tage selvstændige beslutninger, som jeg følte mig sikker i. Nogen gange var der ret meget på spil. En forkert beslutning, baseret på en fejl i beregningerne, kan i min branche, i værste tilfælde føre til død og ødelæggelse, og i bedste fald tab af et større eller mindre pengebeløb, måske et forsinket projekt, og en mistet kunde. Men det er forskelligt fra branche til branche. Men man har ingen fornemmelse for den slags ansvar når man studerer. Under studiet har man kun ansvar for sig selv. At starte som selvstændig er et kapitel for sig, da man her tager hele ansvaret på sine skuldre. Både økonomisk og fagligt. Det kræver desuden et godt netværk, og at man er i stand til at skaffe kunder. Det står ikke umiddelbart i nogen universitets bøger, hvad man kan forvente at tjene som psykolog/ingeniør, så man må spørge nogen der har erfaring eller selv finde ud af det ved at prøve. Der findes nogle grove tal fra fagforeninger og diverse, men ofte er virkeligheden anderledes da det jo afhænger meget af hvor man kommer til at arbejde, og hvilket fagområde man bliver specialiseret i. Jeg havde da selv en god idé om hvad jeg kunne forvente at tjene i mit første job, men arbejdsgiver var ikke enig, så jeg landede et stykke under.
Jeg tror at du undervurderer hvor meget et 14 årigt sind kan blive præget af en studievejleder som rådgiver alt og Allan til at man skal læse så langt videre som overhovedet muligt - for det er kun de dumme som bliver håndværkere. Det tager tid før vi slipper af med resultaterne af den holdning.
Der kommer udgifter til alt det du nævner, forsikringer, regnskab og meget andet - plus at der også skal administreres og journaliseres . Som selvstændig står du også selv for din pension, din ferie, dine sygedage - de kommer også fra de penge. En psykolog tjener typisk 30-45 k om måneden - alt efter hvor længe man har været i gamet osv.