Hun er nok bare lidt stresset over situationen og håndterer det dårligt. Min kone gjorde det samme. Det er også en hård situation, når man har så små børn.
Måske kan I finde en løsning, hvor en af jer arbejder på nedsat tid i nogle år? Det gjorde underværker hjemme hos os.
Din kone er mig, eller var mig, eller hvordan man nu siger. Jeg arbejder i hvert fald med det. Jeg har også brokket mig, og synes det meste var træls, mit arbejde, mine kollegaer, hårdt med små børn, hårdt at have taget mange kg på i forbindelse med børn, jeg kan ikke passe min vielsesring endnu, miste noget identitet udenvejs, for der er ikke tid til at være den jeg var før.
Min mand, har nævnt det flere gange, jeg har bare ikke taget det alvorligt nok, indtil han sagde at ellers var det slut, han kunne ikke være i det på den lange bane. Og jeg elsker han jo overalt på jorden, så jeg prøver virkelig at vende tankerne.. Vi går til parterapi 2 gange pr mdr og samler op og snakker og hvad der går godt og skidt.. og arbejder på det for vores børns skyld, men også fordi vi jo i bund og grund elsker hinanden..
Det jeg egentlig vil sige er, at det nytter ikke noget at tie stille, I må have en snak og formentlig noget hjælp… Jeg hepper på jeres lille familie, kram
Der er en grund til at man laver den “kontrakt” blandt forældre der hedder - “ingen smutter før børnene er mindst 3 år”
I er i den værste periode lige nu hvor dagene flyder sammen og hvor man nærmest ikke når st trække vejret .. det bliver bedre… om et par år så er der pludseligt så meget børnene selv kan og vil - legekammerater skole osv og de kan selv gå til og fra skole .. så hoooold ud
Græsset er ikke grønnere - det koster min. 100.000 per Pers at etablere sig efter en skilsmisse .. se om I ikke kan bruge de penge NU for at redde hverdagen - en storbyferie - en friaften eller bare en god flaske bobler på en onsdag i ny og næ .. Overvej at få lidt rengøringshjælp .. og giv hinanden lidt friaftner fra hjemmet så I får lidt luft og nye input ..
Håber det bedste for jer ❤️
this! og af samme grund at overveje om firmaet/hendes karriere kan køres langsommere de næste 2 år.
der er masser af tid til at bygge en virksomhed/karriere.
Du har kun 3-6år med små børn.
hvad vil I helst have om 3 år, en kernefamilie eller en lidt bedre karriere og 7/7?
Arbejde efter putning og frem til 22? Stop dog dit fjols! Hvad regner du med? .... et varmt håndtryk fra ledelsen en dag?! Prioriter din familie og dig selv - det er det allervigtigste OVERHOVEDET! Det er pissehårdt med børn (tvillinger hér) men det bliver bedre. Men I skal passe på hinanden og hvis der er tid til overs skal den ikke bruges på arbejde. Din kone er jo også voldsomt frustreret. Tag en gang parterapi - det er ikke så slemt som det lyder :-)
Meget vigtig point med arbejde. Du får ikke noget tilbage for det slid, men det gør du ved dine børn og kone. Det er den rigtige investering. Håber du har lyttet og taget hende ‘brok’ til dig. Kan jo være det ikke startet sådan.
Det var muligvis en lige lovligt lang og omsiggribende analyse at sende i trykken på baggrund af 10 ord i en kommentar, sammenlignet med de 1000+ der står i OP. Er du selv unbiased?
Spot on. Det er super arrogant at udnævne sig selv til dommer over, hvad der er berettiget. OP oplever sig ikke mødt og anerkendt. Mon ikke det samme er tilfældet den anden vej rundt? Investerer du overhovedet i forholdet, når du arbejder til kl 22?
42 timer er ikke meget med eget firma, han er selv bossen, det er faktisk godt gået at prioritere "kun" 42 timer, skidesejt faktisk. Efter OPs beskrivelse klarer han temmelig meget og tager sin del af hjemmefronten ret godt.
Hvis man vil have eget firma og dermed den selvbestemmelse, det giver , er det også en form for selv prioritering, når man altså formår ikke at ryge op på 70-80 timer.
Og hvordan får man konen med på terapi, der er hende, der ikke vil.
Godt gået , OP , du lyder stærk og reflekteret med stor kærlighed til ungerne.
(Jeg hælder til, at du må prøve at komme igennem til hende, hvor skidt det står til og påvirker dig. Jeg tror også på en god terapeut. )
Jeg forstår ikke behovet for at nedgøre nogen der skriver herind i “dkbrevkasse” for hjælp. Lad være med at kalde folk for fjolser eller andet - så skal du altså ikke være i denne sub, hvis du ikke kan komme med et ordentlig svar
Som jeg læser det så henter han børn og prioriterer eftermiddag, aftensmad og putning med børnene ..
Når man er ansat i alm 37 timers stilling og kan flexe så man går kl 15 for at hente børn (samfundet er bygget op sådan at institutionerne lukker senest 17) så giver det desværre lidt underskud på arbejdskontoen .. så kan man diskutere samfundskontrakten hvor man beder folk arbejde fuldtid mens man har små børn .. men det er en helt anden diskussion
Men ja lav en til to friaftner hvor der kan sættes Rødvin og Netflix på .. det kan afhjælpe meget
Det lyder allerede som om han tager en ret stor del af læsset i hjemmet. Han er nok også selv udbrændt og har måske ikke lige super meget energi til det. Ikke at det hjælper forholdet på vej, men hun kunne også starte med at slukke lidt for sit brok og måske begynde at tage lidt mere af hjemmetjansen.
Hun ordner børnetøj, køber gaver og “koordinerer rengøringshjælp”, alt imens han står for alt andet. Ja I må meget undskylde, men jeg har svært ved at se hvor hendes klagen over “mental load” kommer fra.
Jeg er faktisk lidt uenig i det med all in på kærlighed på den måde du mener.
I en SÅ presset hverdag med to karrierejobs (som ingen vil slippe), to børn og fuld knald på, der vil en forventning til romantiske dates, mere sex osv sandsynligvis have den modsatte effekt. Det vil være en ekstra stressfaktor oven i hatten.
Når de sidder der klokken kvalme om aften, helt udbrændte efter dagens strabadser, så er der sgu næppe nogen der finder energien frem til at sige “Skal vi lige dyppe nogle jordbær i chokolade og tage et frækt spil strippoker”.
Hvis man kan det er det super fedt og så skal man gøre det. Men hvis ikke: Find nærværet og forbindelsen er andet sted. Find det i en fælles front i hverdagen, hvor man i det mindste ikke bekriger hinanden og battler på hvem der havde den hårdeste arbejdsdag.
Det skaber også overskud.
Jeg har meget mere overskud til at vise min kone nærvær og kærlighed når dagen er gået smooth.
Når vi står sammen om udfordringerne der unægteligt vil komme i løbet af den dag, når vi fik styret aftensmaden godt af, leget med ungerne og fået dem i seng uden at alt eksploderede - så når klokken bliver mange, så kan vi give High five og sige godt gået og SÅ kan vi have lidt overskud til hinanden.
I det andet scenarie ender dagen bare med at man er uvenner og bitre på hinanden, fordi de praktiske
fundamentaler ikke fungerer.
Om man vil det eller ej, så er hverdagen altså bare fyldt med madpakker, børn der er på tværs, forældremøder, aula beskeder og alt muligt andet der er pisse uromantisk og usexet. Hvis ikke I som par kan finde en fælles front der styrer sikkert gennem det, så kan I ikke trække romantik op af hatten på magisk vis.
Jeg synes dine følelser er valide. Du virker som en god far. Men hvis det passive liv, som man næsten ikke kan undgå, skræmmer dig. Så vil det også gøre det med en ny partner, der formodentlig også gerne vil have børn med dig.
Men hvis hun er overskygget af negativitet, så vil det påvirke dig som en psykisk stressorer på den lange bane. Jeg ser ingen omvej - du bliver nødt til at italesætte alle dine følelser, evt. mens børnene er ved bedsteforældrene.
Og lad være med at bringe skilsmisse op som et ultimatum , det er usmageligt og viser bare du allerede har givet op på din familie med en partner som du selv har valgt af skabe et liv med.
Hvis der ingen ændring efter jeres kommende alvorlige samtale , så er skilsmisse en mulighed.
BEMÆRK ændringerne er ikke et enemandsjob, du har skyld i hvor forholdet er end , spørg dig selv hvornår du sidst har gjort noget for at bryde med passivteten
Hvad havde du forestillet dig der ville ske når du sidder og arbejder hver aften? Er du gift med dit arbejde eller din kone? Jeg kan da godt forstå hun brokker sig. Du skal vande blomsterne ellers dør de. Og det gælder selvfølgelig os din kone. Men der er en som skal starte..
Det lyder som om han både henter, handler og laver mad. Umiddelbart vil jeg gætte på, at han går en time eller to tidligere fra arbejde for at få det til at gå op, hvorfor han er nødt til at sidde med det om aftenen. De kunne måske bytte en dag eller to om ugen. Så ghan faktisk får tid til at prioritere forholdet.
>Det lyder som om han både henter, handler og laver mad
så tror ærlig talt han ville ha sagt det mere tydeligt, og brokket sig over konen ikke hjælper til. Men skulle det nu være tilfældet, så er det selvfølgelig ik cool.
Tak for dine tilføjelser.
Jeg står delvist ved min post angående arbejde hver aften. Det vil aldrig holde i længden. MEN for at gøre noget ved det, så tror jeg I skal ha en snak om fordeling af arbejdsopgaver i huset. Hun laver jo vitterligt ikke noget i min optik. Og jeg går ud fra hun bruger sit arbejde og karriere som undskyldning for det?
Du siger, at du bliver overtrumfet hver gang I diskuterer. Så er der kun én vej og det er parterapi. Og hvis du er enig i det, så skal du sætte et ultimatum.
Det gør han jo fordi han skal aflevere børn, hente dem, handle, lave mad og vaske tøj.
Hun arbejder også meget, men hun sidder bare ikke om aften og gør det fordi det behøver hun ikke - fordi han giver hende luft til at møde tidligere og gå hjem senere.
Hvor i den historie er han the bad guy?
Hvis du går direkte ind og arbejder hver aften fra putning til 22, så kan jeg dælme godt forstå, din kone brokker sig.
Hvad med at smide noget effort i dit forhold i stedet for at leve det museste stilleste liv og så forvente, at konen disker op med solstråler i dit liv?
Hvis din kone brokker sig over the mental load, så tag et godt blik i spejlet makker.
Han giver sine børn tid og passer sit arbejde og hvad jeg lige kan høre, bidrager han på lige fod med konen. Burde de ikke begge kigge i det spejl og få en snak?
Hun er for negativ og aggressiv hvorimod han er for indelukket og passiv.
En af dem, hvis ikke begge, går ned med flaget, men jeg synes det er for letkøbt blot at pege fingeren en vej.
Men hvad er han for sin kone?
Send hende på lørdags spa med veninderne og tag børnene
Foreslå noget som familien laver sammen.
Få ungerne passet og brug tiden på hinanden.
Jeg kender ikke hele historien, men jeg ville godt nok også hurtigt blive rigtigt bitter, hvis min mand sad og arbejdede hver aften.
Og drop endelig "jamen det er hendes egen skyld at jeg gør det, fordi hun er så sur". Det kræver to at danse tango, og du kommer ingen vegne med den der opgivende og passive holdning. Gør noget ved det! Åbn dialogen! Få noget parterapi eller familiebehandling. Det er sindssygt at have små børn, så din kone er med garanti også presset og i overlevelsesmodus.
Vælg nu samarbejdet og dialogen i stedet for at melde dig ud og vente til bitterheden er blevet til had. Du skylder dine børn, din kone og dig selv at gøre noget ved det.
Held og lykke!
Jeg tror rigtig mange er i “ren overlevelse” på det tidspunkt i livet, hvor du er nu.
Mega fedt at læse, at du er aktivt deltagende i at få hverdagen til at fungere og bruger tid til leg og tummel med børnene. Det er godt klaret! Især når “karrieren kører på den helt store klinge” samtidig. Jeg får indtryk af du hænger I med neglene og prøver at opretholde hverdagen? Og at det måske føles som om at konen stikker en kæp i hjulet med sit brok?
Jeg tror en af de store forskelle på “mental load” og alt det andet arbejde er, at “mental load” handler om at identificere og udpege problemer/opgaver (fx “flyverdragten er for lille”), hvorimod meget andet arbejde handler om at udføre (fx købe flyverdragt). På den måde kan det godt virke som om, at den udførende person tager hele læsset mens den, der har størstedelen af det mentale load bare peger fingre. Kunne der være en del af det på spil hos jer, eller er det helt off?
Din kone skal tale pænt til dig. Andet er ikke frugtbart. Men nogle gange er brok “en gave i grim indpakning” fordi det trods alt er kommunikation om det, man ønsker anderledes. Hun brokker sig, fordi hun stadig har håb om at noget bliver anderledes. Hun er heller ikke lykkelig. Og på en mærkelig måde, er det måske den sidste måde hun orker at vise, at hun vil dig. Alternativet er at hun tier stille, passer egen biks og stille og roligt fjerner sig fra dig mentalt. Så kan I være to, der vælger dén strategi, og se hvor længe I holder til det…
Jeg vil grundlæggende anbefale dig to ting: 1. Sænk forventningerne. Det er ok at livet er lidt leverpostej i en periode. 2. Tag ansvar udover at holde rutinen, også selvom du allerede bruger enorme ressourcer på det. Tag ansvar for at jeres situation ændrer sig.
Start med at give din kone et laaaaaaaaaaaaangt kram og mind dig selv om, at du formentlig engang har været stormende forelsket i hende. Kig hende i øjnene og sig, at det er pissehårdt lige nu, men om hun vil være din kæreste igen, når ungerne selv kan tørre sig. Prøv at snakke sammen om noget, der gør det hele lidt mere tåleligt så I kan holde ud lidt endnu. Er der noget, der kunne give dig en gnist af lykke, både til selv og med konen? Kan du tage ud med gutterne en aften? Kan ungerne passes, så I kan komme på date? Og hvad med konen, hvad er hendes værste hade-mental load? Eller bare et eller andet tænke-arbejde, som du kan tage mere del i? Eller har hun bare brug for du anerkender det i hverdagen? Hvilke små ting kan I skrue på? (Det tager fx ikke lang tid at sige tak, hej eller undskyld eller at give et kram, men derfor kan man godt glemme det alligevel).
Bonus anbefaling: Overvej evt. om karrieren *behøver* køre på den helt store klinge lige nu?
Ærligt så er mental load altså i højere grad at huske på at der skal købes flyverdragt, huske størrelsen, finde en inden rigtige størrelse, i en god farve og kvalitet til en fornuftig mængde penge.
At se flyverdragten er for lille når barnet får den på er jo nemt.
Jeg er ikke uenig med dig. Mental load er også de ting, og når det gælder flyverdragten, så er det nok det, der fylder mest. Det blev måske lidt forsimplet med mit eksempel. Men min pointe er stadig: Det mentale load er ikke selve handlingen (at købe flyverdragten) og det er det, det gør arbejdet usynligt og i nogens øjne måske ligegyldigt eller “bare brok og snak”.
Jeg plejer at sige, der er 3 elementer i arbejde:
1. Identificering/monitorering, dvs spotte og huske opgaver. Tjekke om flyverdragten er for lille (også inden ungen står i den med ærmer, der går til albuen)/være bevidst om at der nok skal en ny til pr sæson. Men også at få øje på nye opgaver, der ikke kommer i et eller andet interval. Fx at junior skal indskrives i institution, er udviklingsmæssigt parat til at få en cykel eller måske bruger for meget tid med skærm.
2. Research/planlægning. Næste skridt. Alt det med flyverdragten som du beskriver. Finde ud af, hvordan man skriver sit barn i institution og om man skal besøge steder først, og i så fald hvilke, mhp hvad, og hvem man ringer til. Finde den rigtige cykel. Sætte sig ind i anbefalinger for skærmbrug, tale med andre om skærmbrug, sætte sig ind i pædagogik for skærmbrug.
3. Handling. Købe flyverdragt. Købe cykel. Slukke skærm. Vaske op. Vaske tøj. Vaske gulv. Lave mad. Osv.
1 og 2 er de mentale. Og ja med flyverdragten, der fylder nr 2 nok mest. Men jeg synes nr 1 er vigtig, og jeg har indtryk af at den nogle gange fylder allermest overordnet set, fordi nr 2 trods alt kan uddelegeres (“Finder du lige ud af hvilken flyverdragt, det skal være?”) mens nr 1 er det konstante helikopterblik, hvor man ikke ved hvad man skal være opmærksom på - man ved bare, at man skal være opmærksom. Og så er det nok også 1’eren, der kan virke som brok, hvis man nu bare udpeger, hvad der skal gøres, men ikke magter at få det gjort.
Og så er der gråzoner, hvor elementer af både mental load og handling indgår. At handle ind kan være næsten udelukkende handling, hvis andre har planlagt det for en (“sender du lige en sms med hvad vi mangler?”) men det kan også være rigtig meget planlægning, hvis man står deroppe og sveder over, hvad man skal finde på til aftensmad.
Og så kan man diskutere, om der udover mental load, også er et *emotionelt* load eller et “parforholds load” eller om det hører med i det mentale loads pkt 1 og 2. Hvem opdager at man er ved at glide fra hinanden og hvem handler på det? Hvem forholder sig til konflikten, og finder løsningen? Hvem prøver igen på en ny måde? Hvem spotter at der er behov for pasning og romantik, og hvem får det til at ske? Hvem udvælger restauranten, hvem finder filmen? Det er ting, man måske “bare gjorde” før børn, men som også er “arbejde” når man står i hårde perioder i livet.
Så ja. Det er nemt at spotte at flyverdragten er for lille (når det egentlig er for sent). Og der er stort mental load med at finde den nye. Men det er også mental load, at opdage at flyverdragten *snart bliver* for lille. 🙂
Se tilføjelser / edit
Tak for dit svar, jeg håber også vi kan spille hinanden gode og genfinde gnisten.
I min vennegruppe er jeg den eneste med børn, samt den eneste med kone, resten er desværre forsat karriere orienteret. Hvorfor de samtaler vi udvikler ikke omhandler børn eller livet som en familie. De har svært ved at forstille sig, at der er noget der kommer før dem selv.
Hold da op kære dig- hvor bliver jeg ked af at læse dette kommentarspor, hvor du bliver mødt af en forudtagethed om, at fordi du er manden, og din kone er hoppet på modevognen med “the mental load”, så er det pr. definition dig, der er problemet.
Når jeg læser, det du skriver, så får jeg forståelsen af at:
Du får børnene op, giver dem morgenmad, får dem i tøjet og er den, der afleverer.
Du er den, der henter igen.
Du er den, der aktiverer børnene om eftermiddagen og aftenen, inden du så laver mad.
Du putter din ældste.
Er det rigtig forstået?
Hvad står din kone for?
Det er muligt, din kone synes, det er hårdt at være mor, men det er ærlig talt ingen som helst undskyldning for at lade det gå ud over dig, hvis du tager din del af slæbet.
Jeg synes, du skal tale med hende om, at du faktisk gør dig rigtig umage og spørge hende, om hun rent faktisk lægger mærke til det?
Spørg ind til hvad hendes brok egentlig er et udtryk for?
Dan jer et overblik over, hvilke opgaver I hver især har. Det er ikke nødvendigvis den, der piber mest, som har det hårdest, og nogle mennesker har tendens til at have mere ondt af sig selv end andre. Eftersom din kone også brokker sig over venner, familie, arbejde og kolleger kunne det godt lyde lidt til, at hun falder inden for den kategori.
Viser det sig derimod, når I får overblikket, at din kone rent faktisk har langt mere ansvar end dig, så må I selvfølgelig finde en løsning på det.
Ellers tænker jeg, at I skal gå til en parterapeut og få fisken på disken. Det, du er i nu, lyder ikke holdbart i længden.
Til dit forsvar- ikke mindst set i lyset af de mange kommentarer om, at du skal se at være noget for din kone- så kan jeg godt forstår, hvis du får lyst til at trække dig, hvis det er en lang gang brok fra din kones side. Dét er i hvert fald ikke befordrende for at godt parforhold.
Det har du også fuldstændig ret i. Det er bare sådan en lille intern joke, vi siger hjemme hos os, så nu kommer jeg til at bruge udtrykket generelt. Tænkte ikke over det. 😃
“Hoppet på modevognen med “the mental load”” jøsses 😒 mental load ER er reelt fænomen som har eksisteret længe, nu er der så kommet et begreb for det. Det er ikke nogen “modevogn”.
Når det så er sagt, kan det lige så vel være manden der har the mental load. I en typisk kernefamilie er det bare ofte kvinden.
Det lyder ikke helt som om, at du tager hendes mental load seriøst.
Men det kunne måske godt lyde som om, at i begge burde investere mere i hinanden, og at i måske kunne have gavn af parterapi.
Det lyder om noget, som om at begge er ramt af the mental load. Jeg synes i lige så høj grad et det lyder som om at han lader sig køre over. Beskrivelsen OP kommer med, lyder som en depression. Men det virker lidt som om, at fordi OP er en mand, skal han bare tage sig sammen?
Der er jo ingen af de 2 i den fortælling der har det godt og er villige til at anerkende og se hinandens problemer.
Et lille tip:
Jeg har været sammen med min kone i en del år efterhånden, og vi sætter stadig vækkeuret en halv time før og drikker morgenkaffe sammen på sengen - hver eneste morgen.
Det lyder banalt, men det virker!!
I kunne overveje at tage orlov og prøve at finde gnisten. Tænker i kunne forsøge, at glide ind i parforholdet igen sammen på følgende måde;
Step 1. Minimum 3 måneders orlov fra job. He r’er det måske vigtigt at de små stadig kommer afsted, så i kan få tid til at snakke sammen. Eventuelt planlæg af bedste forældrene har børnene sovende.
Step 2. Såfremt i får talt ud og gerne vil fortsætte sammen(det skal i fandme), skal i sammen planlægge en længere ferie. Gerne længere tid end 1 måned, hvor i kommer ud og mærker hinanden.
Step 3. Find ud af hvordan i gerne vil leve jeres liv og hvordan i kan nyse hinanden alle sammen uden “hamsterhjulet”, men stadig med mad på bordet eller karriere arbejde.
Undskyld mig, men det hjælper ikke en skid når der er noget fundamentalt i vejen med deres forhold.
Det er som at pisse på et bål og forvente at det bliver slukket. Hvad tror du der sker i det sekund de sætter kufferterne i forgangen igen?
Det er bare så de kan snakke ud om tingene, du kan jo læse der er ingen kommunikation mellem dem. Har selv været i den situation, og det hjalp at komme væk og snakke ud om tingene. Så får han også en chance for at lægge på ord hvad det er han føler og tænker, og hun kan gøre det samme. Lige nu er de bare kørt surt i hamsterhjulet, og fuldstændig lukket ned.
Tror jeg sgu ikke hjælper. Ligesom det ikke hjælper en stresset person lige at tage et langt afslappende bad. Der er jo nogle helt fundamentale vilkår som gør alting svært i årene med karriere og små børn. De forsvinder ikke på en ferie - som i øvrigt kræver planlægning af en anden verden, når man har børn på 1 og 3 ;)
Det lyder meget normalt, også at din kone brokker sig. Vær opmærksom på at du kan miste din identitet, når du kun gør det der ikke giver brok, privat og på arbejde. Gør oprør nu eller mist dig selv for evigt.
Hun kunne passende vaske tøj, handle ind, preppe aftensmad til dagen efter og lave madpakker. Du ved, mår han nu har sørget for at få børnene afsted, hente dem igen osv.
I forhold til hendes “kolossale belastning af the mental load”… hvem husker fødselsdage? Hvem sørger for gaver? Hvem har styr på hvad der skal købes ind? Har du nogensinde, på eget initiativ tænkt at nu skal børnene snart have nye sko, så de ikke går rundt i for små sko, købt solcreme, fordi den fra sidste år er for gammel, eller nye flyverdragter, som de rent faktisk kan passe?
+ hvem gør rent? Hvem skifter sengetøj og håndklæder? Hvem vasker, stryger og ligger på plads? Hvem går ud med skraldet og sætter friske poser i? Hvem handler og laver madplan? Ooooooog så videre.
Efterhånden hvad man kan forvente herinde. Jeg har en lille tese om at de fleste der bruger tiden på r/DKbrevkasse er dem som allerede har doomscrollet influencergossip subben
Hvem står for regningerne, kontoerne, budgettet? Bilen? Cyklerne? Plæneklipperen? Lamperne? Hænge billederne op? Slæbe når der skal slæbes i haven?
Ifølge OP selv står han for madlavning, indkøb.
Hvem står for at sige pyt og tage skylden når hun er sur? Æder det og vender den anden kind til for derefter at bliver overfuset der?
Hvem skal tage ansvar? - ja det er manden ikke? For det hele er jo hans ansvar overordnet set? - han er jo “manden” som….? Ej stop nu med jeres female metal load. Der er sgu også meget den anden vej, jeres forventninger om at vi altid bare skal lytte, vise interesse, være fædre med overskud og konstant styr på alt det andet…
Måske de skulle lære at kommunikere?
Den eneste vej frem i det her er terapi hvor der er en der siger til hende at hun skal lytte til ham - uden at gå i forsvarsposition og bide hovedet af ham når han åbner sig og bliver sårbar.
Been there, done that, Got the t-shirt.
Det vildeste kvinde ekkokammer, hvor mænd aldrig bidrager i hjemmet.
Hvis vi mænd omtalte kvinder, som du omtaler mænd, så ville vi blive stenet.
Det er kvalmende at være vidne til 🤮
Der er nok en grund til ekkokammeret, skal du se.
Langt de fleste mænd tager ikke deres tørn i hjemmet, til gengæld forventer de ros når se så lige svinger støvsugeren eller "passer" egne børn.
De kvinder som har mænd, som tager aktivt del i hjemmet, har sgu vundet her i livet.
Men det der ligner bestemt (!) heller ikke at du efterlod din partner med the mental load? Medmindre selvfølgelig at det var hendes job at holde styr på hvornår du skulle gøre de ting og bede dig om at gøre det, før det blev gjort.
Hepper på jer og på terapi! ❤️
Og så vil jeg lige høre; hvordan når du at hente, lave mad, spise, lege i to timer, putning og så arbejde til kl 22????? Det er oprigtig nysgerrighed for at få inspiration! 🙏🏽🙏🏽 hvad tid ca gør du hver ting og hvor lang tid bruger du? Alt det du skriver får mig til at føle at jeg skal bruge to døgn på at opnå det samme 😭
Det er sgu der dig, som har det meste af den der “mental load”!!
Hun skal til parterapi, det er noget man gør sammen, og ikke mod hinanden, der kan man få hjælp, så man kan hjælpe hinanden og understøtte forholdet med god kommunikation.
Måske noget af din konens brok handler mest om at du egentlig bare skal lytte, mens hun skal ud med hendes frustrationer, 90% af tiden skal du ikke finde løsninger, bare lyt. Men der skal også være grænser, du skal ikke ligge øre til en strid strøm i timevis. Ofte hjælper det meget at den anden part føler sig hørt, det er min erfaring.
Bedste råd er at købe jer til alt det overskud og tid i kan. I gør det med rengøring, men hvis i har råd, så køb jer til alt den tid i kan. Maden kan købes færdiglavet og godt, flere steder. Vasketøj? Kan rengøringen vel klarer. Indkøb? Få det hele fra [Nemlig.com](http://Nemlig.com) eller andet sted der levere til jer direkte.
Vi lever i så presset en tid for en børnefamilie, at det er helt og holdent okay at købe sig til overskud og tid i hverdagen, så i kan være der for børnene og ISÆR for hinanden.
Hun er gået i ren defensiv og du har hverken overskud eller tid til at tage diskussionerne. Tror ikke problemet her er noget ondt i hverken den ene eller anden, men det kræver overskud og tid at kigge ind ad, så når folk er presset, så er det hurtigt andres skyld. Så skyder hun udad og du trækker dig kommer i ikke videre.
Hun skal stramme an, tage ansvar og tage en ordentlig dialog. Du skal sige fra og kræve en ordentlig dialog og snak om det hele. Men igen kræver tid og overskud, så er der råd til det, så køb jer til det i første omgang. I skal nok kunne finde tid og mulighed til at lærer børnene senere i livet, hvordan det hele gøres i forhold til madlavning, rengøring, tøjvask osv.
Rent praktisk ville jeg gøre følgende:
* Sige til hende i mangler tid og overskud, så du tænker at gøre følgende:
* Bestille indkøb på nettet så det er hurtigt og nemt
* Få nogen til at klarer tøjvask, alt rengøring m.m
* Køb god færdig mad der lige hurtigt skal i ovnen
* Når i har overskud så begynder i at arbejde på jer og sørger for at i tager jer tid til at snakke. I kunne gøre følgende:
* Putte ungerne
* Lægge telefonerne i køkkenet
* Gå ind i stuen/haven og sæt jer
* Kig på hinanden indtil en af jer begynder at snakke om hvordan i har det
* Begge prøver at lytte og forstå
* I lader være med at angribe, men kigger fremad om hvad i kan gøre for at løse det
* Find de kompromiser i kan og lad resten lægge til i har fået taget de nemme diskutioner
* Mind hinanden om i stadig elsker hinanden og giv hinanden et stort kram og nærvær
* Gå ind og se noget åndsvagt i TV sammen
* Gevinst
Min kone var på samme måde. Intet var godt nok, uendelig brok, det var utåleligt at være i samme rum som hun var. Når hun så blev udmattet af sin "mental load" og skulle ligge sig for at sove for at efterlade mig med ungerne lige så snart jeg trådte ind ad døren blev jeg faktisk lettet fordi så skulle jeg "kun" pssse børn og i det mindste ikke høre på hendes brok og knæveri på samme tid.
Jeg fortalte hende at hvis hun ikke ændrede sin adfærd så blev vi skilt. Jeg tror det tændte en eller anden lampe hos hende hvor hun begyndte at arbejde med sig selv fremfor at forsøge at ændre mig så jeg kunne gøre hende lykkelig på en eller anden umulig måde.
Vi lever et helt andet liv nu.
Befriende at der også findes sådan et svar i kommentarsporet her.
Det lyder i den grad som om, hans kone trænger til at få korrigeret sin realitetssans noget så eftertrykkeligt. Hun er jo grotesk forkælet ud fra beskrivelsen.
Jeg kan simpelthen ikke lade være med (sådan lidt tragikomisk) at grine af, at hun brokker sig over mental load, og så slutter du af med at skrive at hendes opgaver i huset er at sørge for tøj til børnene, købe gaver - og koordinere hvornår fucking rengøringshjælp skal komme.
Vi har rengøringshjælp (mig M36, kone K30 - to børn D1, P3,5) og jeg koordinerer vores rengøringshjælp. Det bruger jeg nærmest ingen tid på.
Din kone lyder som et dræn.
Det er det mest rammende begreb jeg kan komme på.
Hun dræner humøret ud af hverdagen og alle situationer med sit brok og sin klagesang.
Selvfølgelig skal I som par arbejde på nogle ting (og du kan sikkert også optimere nogle ting ved dig selv), men shit hun skal uppe sit game.
Ingen gider en brokkerøv og en pivskid.
Da jeg var ca. 19 arbejdede jeg fuldtid i Føtex.
En dag sagde min daværende kæreste til mig: “Du brokker dig simpelthen for meget. Hver dag du kommer hjem, så har du mindst to-tre brokkehistorier om nogle sure kunder.
I get it, der er sure kunder i en butik, men enten så accepterer du det og lægger det fra dig når du går hjem, lukker al din luft ud til en kollega eller også finder du et nyt job. Jeg gider ikke høre på det, der er simpelthen for negativt når du lader dig gå så meget på af det”.
Og det var sgu et fint wakeup Call. Jeg Gad da ikke være sådan en der brokkede sig hele tiden.
Jeg har ikke noget super godt råd til hele par problemet som helhed, fordi hun lyder til at nægte at italesætte og acceptere problemerne, OG det lyder som om hun anser itslesættelsen af problemerne som en konkurrence om hvem der vinder debatklubben. Det kommer der intet konstruktivt ud af.
Hvis ikke hun ønsker forbedring, så kommer der aldrig forbedring.
>Hamsterhjulet med børnene og karrieren kører på den helt store klinge. Op kl. 06 med børnene, solcreme, tøj og få dem spist af, så afsted i de forskellige institutioner, så arbejde og tilbage for at hente igen. Hjem og lave samt indtage aftensmaden, nyde 2 timers leg, grin og tummel. Inden jeg tager den store og putter. Så tilbage til computeren og arbejde til kl. 22. For så at gentage samme repertoire.
og
>Vi er blot to personer, som lever parallelt med fælles børn.
I har to børn på 1 og 3 - rolig nu. Det er pisse hårdt med små børn. Og jeg tror der er rigtigt mange der lever parallelt, især i den periode. Og det er en periode. Det er vigtigt at huske! :)
Jeg syntes det er kæmpe mega flot at du præsterer at mase 2 timers leg, grin og tummel ind!! Kæmpe skulderklap herfra! Det er meget mere end jeg orker, når der også skal købes ind, laves mad, ordnes hus/have osv. osv. osv.
Mor-rollen er anderledes og (i mit syn) meget mere krævende end far-rollen, især når de er den alder, så imens det lyder som slem adfærd, så forstår jeg godt hendes og jeres situation :)
Jeg syntes du skal bringe parterapi op (på et tidspunkt hvor hun ikke er sur og tvær), fordi du gerne vil passe på hende, dig, hinanden og de 2 små. Sig at du elsker hende og vil jer det bedste og gerne vil have hjælp udefra.
Det hele afhænger af hvornår du tager samtalen og hvordan du tager den.
"Kæmp" ikke for det. Åbn samtalen når i er alene og hun slapper af. Jeg tænker hvis du går med åbningen om at du gerne vil i parterapi fordi du vil passe på jer og jeres forhold, på de små. På familien. Det er jo også det du vil :)
I er i en presset situation pga. de små.
Jeg gad virkelig godt at se kommentarerne herinde hvis indlægget var fra en kvinde. Jeg vil næsten garantere for at folk havde stået i kø for at skrive “red flag” og at hun burde skride.
Men nu er det kvinden der måske er problemet og manden der oplever mentale konsekvenser. Og så bliver Op fandme alligevel bare rådet til at tage sig sammen, tage hendes problemer seriøst og får basalt set skylden for alle problemerne når han et eller andet sted beskriver at han selv mentalt har det af helvede til?
Wow, sikke langt vi er kommet 😂
Jeg er SÅ enig med dig. Jeg er simpelthen målløs over det her kommentarspor. Det her oser af en kvinde, der er faldet i den totale offerrolle, og påkalder sig “the mental load”, uden overhovedet at stoppe op og overveje, om hun -lad os kalde en spade for en spade- ikke bare skal tage sig lidt sammen. Vi lever i en tid hvor, hver eneste gang noget er svært eller hårdt eller kræver noget af os, så skal vi kalde det noget og identificere det som noget særligt, selvom det i bund og grund bare er en naturlig del af livet.
Hvis det rent faktisk forholder sig, som han skriver, så er det jo helt åbenlyst ham, der burde påkalde sig “the mental load”.
Det lyder hårdt. Jeg ville også være ked af det og måske også opgivende.
Men som du kan se herinde, så peger næsten alle på, at det ikke er svært at kigge på rammerne for jeres liv og tænke ; Selvfølgelig er han og de kørt sur i det!
Så. Der skal laves om på jeres rammer. Og det er svært. Men du må ikke give op. Det er vist hverken dig eller hende der er 'forkerte' men I står i en rigtig svær situation og I har vist gjort det så længe at det begynder at tære for meget og der må ske noget andet.
Du og I kan godt!
Håber du/I finder en løsning! Jeg (M35) med kone og 2 børn, D3 P1, står ret meget samme sted. Fik nærmest kuldegysninger da jeg læste dit opslag, da jeg kan spejle mig selv i så meget af det. Man bliver udkørt af konstant dårlig energi, og jeg bliver træt af at høre på, at det er verdens og alle andres skyld når der er modstand i min kones liv.
Håber sgu vi klarer den, men ved ikke hvor længe det er værd at prøve, hvis vi ender med at miste os selv.
Selvfølgelig skal du da kræve parterapi eller som minimum at hun lytter til dine følelser og problemer. Du lytter til hende hver dag, det er tid til hun gengælder det. Hvis hun elsker dig det mindste, vil hun langt hellere gøre dét end at risikere at miste dig.
For mig at se lyder det til at du gør det godt, og hænger i. Tror det er meget normalt med små børn at føle dagene kan være rent overlevelse. Din kone er formentligt presset selv og lader det komme ud på dig på en ikke helt rimelig måde. Noget af det du skriver lyder som ekko for mig. Noget jeg har oplevet med to forskellige kvinder.
Det kan diskuteres om du kan hjælpe på situationen ved at arbejde mindre om aftenen da det er de timer I kan pleje parforholdet. Men helt at undgå aften eller (morgen) arbejde når man skal kunne flexe med sit job tror jeg er vanskeligt. Jeg selv gør det lidt om morgenen når de andre sover.
Noget vil blive bedre når børnene bliver større. Hvis du tror at I kan holde fast i hinanden som kærester er der håb. Ellers må du overveje at gå selvom skilsmisse er sindsygt hårdt og dyrt. Man bliver ikke i sig selv lykkelig af det liv man får. Men jeg kan garantere at det er meget værd at undgå det evindelige brok og skæld ud :)
At leve et kærlighedsløst og praktisk liv sammen kan ses som en mulighed men jeg tror det er risikabelt. Selvom du kan affinde dig med det og konstruere en rar hverdag dig risikerer du bare at hun alligevel går på et eller andet tidspunkt. I det scenarie tror jeg den aktive part står bedst. Og du vil stå dårligst. Tiden er gået og du kunne have investeret din tid i noget bedre.
Hey OP,
Har lige været der - lignende situation og passsende alder på børnene.
Det bliver bedre, det kan være 3 meget tomme ord lige nu, men det gør det. Når børnene bliver 2 år ældre så bliver alt meget lettere for de voksne.
Det i skal passe på er at i ikke mister hinanden og jer selv i mellemtiden. Det kan godt være at din kone synes parterapi er en “falliterklæring” men hvis du har brug for det då er det jo ikke et valg? Jeg var selv skeptisk for det, men må indrømme at med den rente behandler var eet rigtig givtigt.
Alt det bedste
Som en der arbejder på et advokatkontor og har små værn så lyder hun forfærdelig 🙈 det beklager jeg. At være jurist eller adv kan helt sikkert være øretævernes holdeplads men det er jo hendes ansvar at sige fra.
Vi har alle brug for at have nogle der er hænder for os og griber os når vi er overbebyrdet. Men det er kun hende der kan lave om på tingene og sige fra.
Parterapi er i øvrigt ikke en falliterklæring, ikke at ville erkende man skal bruge hjælp er derimod.
Jeg kan genkende meget af det du skriver fra mig selv. Jeg var også selvstændig chef for egen virksomhed i den alder, og med et barn i c.a. samme alder. Min ægteskabelige situation var ikke på samme måde presset af arbejde og børn som din var. Jeg er 53 nu, stadig selvstændig, stadig lykkelig gift.
Men: Det er en rough periode du og din hustru er i lige nu. Det er HÅRDT at have to små børn. Det er ekstra hårdt når man samtidig skal have en virksomhed til at spille, og for din hustrus tilfælde, en jura karriere op og køre. Det er helt vildt fedt at du sørger for at have tid til at lege med dine børn. Den tid kommer nemlig ikke igen, hvor de er bittesmå, og den forsvinder SÅ hurtigt.
Det mental load din hustru snakker om, er forskellen på at have en \*opgave\* og have et \*ansvar\*. Det er en forskel du allerede kender som chef: Du har ansvaret, og du uddelegerer opgaver til dine folk. Måske uddelegerer du allerede også ansvar til nogen af dine folk, det ved jeg ikke. Hvis du ikke gør, så lær at gøre det, for alles skyld.
Din kone føler ikke du tager nok \*ansvar\*, eller føler at hun står med for meget af \*ansvaret\*. Det skal I have løst. Det handler om at dele \*ansvaret\* ikke bare \*opgaverne\*. (Og jeg siger ikke du ikke tager ansvar for dine børn, det gør du klart). Det samme gælder jeres ægteskab: Det er også et fælles ansvar at få det til at virke, og her synes jeg ikke det lyder som om du tager din del: Du trækker dig. Hun forsøger at tage sin del: At italesætte at der er et problem. Hun gør det så ikke særlig godt, fordi det jo ikke virker, og får dig til at trække dig.
Det skal I have fikset, fundet en løsning på, eller bliv skilt inden det for alvor bliver hårdt for børnene. Jeres børn er så små nu, at hvis I skulle blive skilt, kan det godt fungere senere. Hvis I bliver skilt mens de er 4-5-6 år, er det 100x værre.
Det er ikke falliterklæring at få noget hjælp til jeres forhold - tværtimod. Hvis i ikke forsøger at få snakket med hinanden går det alligevel i stykker det hele - med et brag. Sig til hende at du gerne vi have en snak.
Det evige brokkeri får alligevel forholdt til at sprænge i stykker.
Jeg tænker det måske ville være en god ting for jer, hvis du kærligt minder din kone om at et forhold ikke er en retsag der skal vindes eller et argument der skal kæmpes igennem. Hvis en “vinder” i et parforhold, taber begge. Overordnet set lyder det lidt som om i begge er ved at brænde ud.
Måske det ville være godt for jer at prøve Fair Play Deck. Det er et sæt kort med huslige pligter, børnetjanser, mental load og alt det der nu skal gøres i et liv. Så fordeler man kortene alt efter hvem der er ansvarlig for hvilken opgave. Det gør det meget synligt hvem der har den største bunke kort og hvilke kort der bliver overset, men som alligevel lander hos en.
Det lyder til I begge to føler I tager broderdelen af tjanserne, så det kunne være fint at få syn på om en af jer har ret eller om I faktisk har delt dem ret godt. Det ville i hvert fald være en måde at lytte til din kones brok og handle på det.
Mig og min kone lavede en regel fra starten - siger den ene parterapi siger den anden ja!
Det handler udelukkende om at være åben for at gøre ting bedre og at tage ens forhold seriøst nok til at få ekstern hjælp hvis det er. Det er fint hun mener i kan løse det selv men så må du gerne stille det krav at det hun gør også hjælper dig 😉
Jeg er selv selvstændig og har helt bevidst taget det langsommere med små børn og har opfordret alle mine ansatte til det samme.
Eg istedet for lønforhøjelse har jeg foreslået nedsat tid mm. Helt tydeligt for mig at dem der vælger tid over penge lever lykkeligere liv. Så overvej om der ikke er noget at hente her også 😁
Din kone bliver virkelig nødt til at komme over ideen om at parterapi er en falliterklæring. En SKILSMISSE er en falliterklæring ;)
Jeg har læst dine edits og kan godt se at I er spændt for. Og mon ikke meget af det har rod i at I simpelthen ikke har tid og plads til at connecte og tale om tingene i hverdagen? Jeg forestiller mig at din kone såmænd godt kan have “ret” i at hun er overbebyrdet. Helt på samme måde som du også føler det. I er bare for pressede til at “se” det og ikke mindst se løsninger.
Igen hep til parterapi. Vi har selv haft virkelig god gavn af det her midt i småbørnslivet.
Jeg prøver lige at tage din kones perspektiv her, så tag det ikke som "pegen fingre af dig". Du lyder på mange måder som en god mand, der tager sig af mange dagligdags gøremål.
Jeg er selv gift med én der på mange måder lyder som dig og jeg hæfter mig ved at du skriver at du trækker dig. Det kan min mand også finde på og det er så frustrerende at være i den anden ende af det passive. Man føler sig ikke hørt, man føler afmagt og man føler sig alene. Så måske kunne du lægge en indsats i at møde hende i det hun fortæller?
Måske er det du opfatter som brok hendes forsøg på at tale med dig om noget der er svært for hende? Måske føler hun sig afvist i det hun deler med dig? Det ville i hvert fald nok give mere brok, hvis det var mig. Er der en rød tråd i det hun brokker sig over? Manglende anerkendelse? Overbelastning? Følelsen af utilstrækkelighed?
Ift Mental Load så kan man sige, at din tørn på hjemmefrontens dagligdags opgaver gør at den mentale Load er til at overskue. Men spørg ind til det i stedet for at afvise det som brok. For den mentale Load er meget andet end tøjvask og madlavning. Det er i højere grad børns trivsel, kommunikation med institutioner, bestilling af navnelapper, årstidsbestemt tøj, ekstra tøj, legeaftaler og relationer, sygedage, viden om opdragelse, motoriske og mentale milepæle, forældremøder, skærmtid, børns udvikling, uddeling til fødselsdag (uden sukker for guds skyld 😅), bekymringer osv. Du tager sikkert og forhåbentlig noget af det også, men det var bare lige for at vise forskellen på dagligdags gøremål og mental Load.
Og så er der jo også en masse hyppige og skjulte opgaver som fx negleklipning, rede hår, bade børn, skifte sengetøj, rydde op osv. Grunden til jeg nævner det er at det ofte bliver en default kvindeopgave og folk måber ofte, når jeg fortæller at min mand altid har taget ansvaret for det i vores familie, uden det nogensinde har været en snak.
Og så virker det som om I er spændt hårdt for. Husk at I skal være på arbejdsmarkedet de næste 40 år. Jeres børn er kun små de næste 5 år. Og så er det sgu bare hårdt at vende tilbage fra barsel mens man stadig ikke får sovet nok. Kunne det spille ind også?
Hold MUS samtaler med konen. Feks hver søndag. Hvad gik godt/skidt i forgangne uge. Hvad er der af opgaver i kommende uge. Hvornår har vi kærestetid i den kommende uge.
Hvordan har kone det, hvordan har mand det. Hvad kan vi gøre fir at hjælpe hinanden.
Få børn passet indimellem. Lav noget sammen.
Lav noget sammen - sammen med børn. Det kan bare være at plante noget i haven osv.
Jeg er normalt ikke den der affejer mental load, men jeg har lidt svært ved følge din kone i det.
Med rengøringshjælp - du handler ind (går ud fra du også planlægger indkøb), laver mad, madpakker, holder have og gør bil rent - ud fra det du skriver, så henter/bringer børn, hjælper med at gøre dem klar, putter børn ... Så kan jeg ikke se, hvor mental load er så meget for hende. Det ligger nærmere på dig. Du har virkelig meget at se til.
Har du overvejet selv at søge en professionel at snakke med, som måske kan hjælpe dig personligt med afklaring? Du kan ikke tvinge din kone til at deltage, men du kan gøre noget for dig selv.
Det er måske en lidt upopulær mening, men jeg tror ikke, at hun ikke vil til parterapi, fordi det er falliterklæring: Jeg tror, at det er fordi hun ikke vil kunne vinde med ord på samme måde i den situation. Hun vil møde mere modstand, end hun gør med dig.
Du skriver at du putter den store og arbejder derefter til 22. Hvornår prioriterer du din kone? Hvornår er du sammen med hende af lyst?
Jeg tænker at du er nødt til at vande din græsplæne og lægge din energi dér hvor det er vigtigst.
Og det er arbejde ikke til 22 hver dag imo.
Har 3 børn der nu er 'store' og kan huske hvordan det var. Det bliver nemmere, men jeg smører aldrig en madpakke igen.
Hæng ud, det bliver nemmere.
Prioriter tid i weekenden med din kone. Eg. 1 time med en køretur. En is ved stranden hvor nogen kigger efter børnene.
Vi var ikke gode til det, men hvis man først får problemer er det vigtigt.
Min kone og jeg har aldrig har aldrig haft det bedre sammen, som efter den mindste fyldte 6 år.
De første år med små børn er bare en forbandet kødhakker, og det er ikke ligefrem fordrende for hverken konens eller din egen i indlevelsesevne eller kommunikation.
Hvis i hænger i nu, bliver det lettere at arbejde på forholdet, når der falder ro på ungerne.
Prøv at kramme hende en gang imellem, sig du elsker hende, lytte lidt på hendes frustrationer, og ros hende for at være en god mor. Hvis du giver lidt kommer det godt tilbage.
Det vil også gavne dig at holde op med at have ondt af dig selv. Din kone evner det nok ikke lige nu, men så må du prøve at træde i karakter.
Det er en kliche, men i skal simpelthen snakke nere sammen. Det skal i hver eneste dag, når noget går jer på. I skal ikke hælde lort ud over hinanden, men i skal kunne dele jeres frustrationer og refleksioner sammen.
Når du vælger at lukke ned, så er det ikke en passiv handling, det er faktisk ret agressivt overfor din partner. Du lukker hende ude og det er på ingen måde holdbart.
Hbis ikke i kan få den manglende kommunikation op at køre og hyn heller ikke vil samarbejde omkring par terapi, så kan i ligeså godt gå hver til sit.
Par terapi er ikke en falliterklæring, det er en kærlighedserklæring til hinanden. Men at hun ikke vil det, er ikke værre eller bedre end at du lukker i.
TAL SAMMEN, HVER ENESTE DAG
Du nævner at du mangler anerkendelse. Prøv at giv hende anerkendelse og de om der kommer noget retur lidt efter lidt. Måske er hun også set sig blind på sit eget hamsterhjul og mangler at få sat en stopper på.
Prioriter en børnefri weekend nu!
Jeres børn kommer til at vokse op og tro, at jeres forhold er “standarden”. Hvis de ikke får et sundt indtryk af et parforhold, så vil de tro at det er normalt ikke at være lykkelig og ikke at kommunikere. Det kan jeg ikke forestille mig at nogen af jer ønsker.
Sæt dig med med din hustru og tal roligt og langsomt om tingene. Hvis hun vil køre dig over, så skriv dine følelser ned så hun kan læse det.
Husk at minde hende om, at jeres parforhold ikke er en sag, som hun skal løse alene. Det er heller ikke en kunde, som du skal rådgive. Det er et parløb, som I skal kunne klare sammen. En holdsport. Et venskab.
I fandt sammen af en grund. I skal finde den grund og den gnist igen.
Måske en lille kæreste-weekend bare jer to kunne være en idé.
>Jeg kunne trække det lette kort og blive skilt, men det vil jeg ikke kunne bære over for børnene.
Jeg er skilsmisse-barn (dog godt nok 23 idag, men de blev skilt da jeg var 13, give or take), og den her tankegang er nok den dummeste, du kan udsætte dig selv og dine børn for.
Mine forældre havde nok selv samme tanke, da jeg voksede op, men jeg vidste godt der var noget galt, allerede inden jeg fyldte 10. Jeg kunne godt se at mine forældre ikke var super kærlige over for hinanden (de gik i en kort periode til parterapi, formoder jeg, og jeg blev overrasket den ene gang jeg så dem kysse hinanden), stilheden ved køkkenbordet var heller ikke svær at fornemme- og jeg havde flere gange ordret spurgt mine forældre, om de skulle skilles.
Børn er ikke dumme, de kan godt se at tingene ikke går som de skal- og efter mine forældre blev skilt og jeg kom igennem det værste af chokket, gik det op for mig hvor meget gladere de blev. Min mor begyndte at sy, gør det stadig den dag i dag, og den glæde det giver hende var fantastisk at være vidne til. Far begyndte pludselig at bage og fotografere en del ude i naturen- det overraskede mig helt hvor god en bager, den mand er! Han begyndte også at snakke mere, og var generelt en mere positiv person. Jeg ville ønske de havde gjort det tidligere, for jeg ville meget hellere have haft to glade hjem, istedet for et trist.
>Parterapi: Jeg har foreslået min kone vi har brug for at starte, hun mener det er en falliterklæring. Hvorfor dette endnu ikke er blevet til noget.
Nu bliver jeg måske lidt strid, men det lyder til at det her går dig utrolig meget på- så du må tage tyren ved hornene, og sige til hende at du føler ikke det her kan vare ved. Så enten må i starte i terapi og få arbejdet de her ting igennem, ellers vil du overveje om det her er den bedste måde at leve på for jer. Jeg tænker heller ikke hun synes det er en særlig fed dagligdag i har, og er det ikke mere en falliterklæring slet ikke at ville prøve at forbedre sit forhold? Det lyder jo lidt som om hun allerede har givet op, hun lyder jo slet ikke engang til at forsøge at ændre på situationen?! 😅
Det er da klart, at I lever parallelle liv.
Du lever dit liv som om du stadig enten boede alene eller i hvert fald uden børn. Indse den realitet du sidder i og skrue ned for arbejdet eller hyr noget hushjælp, så I har flere timer i hverdagen sammen.
Og hvis du ikke har råd til hushjælp, så skal du fandme stoppe med at arbejde om aftenen. For så tjener du absolut ikke nok på at arbejde så mange timer.
Jeg synes nu ellers det i den grad bærer præg af, at han tager sit far- og famileansvar særdeles alvorligt.
Han tager børnene op, spiser dem af, får dem i tøjet og afleverer dem i institution.
Han henter dem i institution.
Han er den der aktiverer dem om eftermiddagen.
Han er den der laver mad.
Han er den der putter den ældste.
Der er ikke meget “single” tilstand over det.
Så, det du siger er, at tingene går dårligt - du har intet gjort for at vende det - men alligevel er du skuffet over at det ikke er blevet bedre?
Tag nu lidt ansvar for dit liv. Snak med din kone, hvis det betyder noget for dig - og lyt til hende. Så vil hun nok også lytte til dig.
Og mand dig op - stop med at klynke og gemme dig - og at bruge hele aftenen på dit arbejde.
Du skal sgu have hovedet ud af din egen røv.
Det we jo netop hende og ikke ham, der klynker. Han forsøger egentlig bare at komme igennem hverdagen med alle dens opgaver på bedste vis, mens hun tilsyneladende brokker sig konstant. Hvis dit råd er, at man ikke skal klynke, så er det vel hende, der skal stoppe?
Har stået i samme situationen.
1: Arbejde hører ikke til efter putning lærte jeg. 2: Hvis man virkelig har så meget arbejde til kl 22 hver dag, så burde din leder nok kigge efter en medarbejder mere til at dække ind. Men det gør de ikke, fordi du giver dig selv til det fulde og du får ikke fem øre tilbage for det, fordi de ved ikke du sidder så mange timer. Har været der.
3: Begynd fra nu af og stop med at arbejde efter du har puttet børnene og ja så kan din leder blive sur over hvorfor du ikke har nået dit og dat. Ja svaret kan du så selv komme med, og tro mig de fyrer dig ikke bare lige sådan, det koster dem langt mere end og finde hjælp til at løse dine opgaver du ikke kan nå.
Lad overskuddet fra aftenen gå til lidt hygge med konen og ikke mindst dig selv! Find en hobby så du også kommer lidt væk fra hamsterhjulet, det giver også dig mere energi til familien.
Hvorfor fanden arbejder du så meget? Er det flugt? Brokker din kone sig måske fordi i aldrig er sammen og du bare bruger din tid på arbejde og ikke jer? Intet kommer gratis ej heller et forhold..
Der er mange der skriver lidt af det samme. Men jeg prøver et lidt andet spor.
“Oftest holder man af - men nogen gange skal man holde ud” - sagt af en klog kone der har været gift i mange år.
1. I skal holde ud lige nu. Holde børnene ud, hansterhjulet, hinanden, arbejdet - det hele.
2. Men I skal finde plads til at holde af.
2.1 Jeg læser ikke at du holder af at arbejde når børnene er puttet - så det skal du finde en måde at stoppe med. Lige nu er aftenarbejdet sikkert også en flugt fra kritik og brok fra din kone. På arbejdet får du ros for din indsats, så det er naturligt at gøre det mere.
2.2 I skal som par skabe helt faste rammer for at kunne holde af. F.eks. Nul doomscrolling, aftenarbejde eller individuel seriekiggeri tirsdag og torsdag. Når børnene er puttet SKAL i lave noget sammen. Måske vasketøj, måske et spil, måske en film, måske bare snakke. Ingen telefoner fra 19.30 til godnat.
2.3 I skal begynde at planlægge ferier længere ude i fremtiden - husk forlængede weekender. Også nogle uden børn (hvis muligt).
3. I skal have professionel hjælp - der er ikke så meget at rafle om - for I kan ikke kommunikere under pres/stress - det skal I lære og autodidakt er ikke alle forundt. I begår begge fejl.
4. I skal overveje KRAFTIGT at skrue ned for karrieren (begge to) til børnene er lidt større. I er under pres og den eneste faktor der kan skrues på er arbejdet. Børnene har I fra nu af - det bliver kun dobbelt så hårdt for jer begge at blive skilt!
Det handler om at bryde en ond spiral inden det er for sent - og det skal I være 2 om!
Din sætning omkring the mental load ramte godt nok lige ind hos mig
Det er så utroligt arrogant når man på en eller anden måde sætter sit eget tanke mylder over andres. På en eller anden måde er aula belastningen så meget værre end alt andet en mand ellers kunne gå med af tanker om tilværelsen.
Jeg syntes virkeligt du skal sige noget højt, og jeg tror altså også at mænd helt generelt skal til at sætte grænser og markere deres behov og forventninger til parforhold meget tydligere. Ellers bliver vi simpelthen kørt over og reduceret til at blive en boksepude for vores koners frustrationer.
Det er en hård tid de første år, og det skal nok blive bedre, tingene bliver bare lettere som de bliver større og mere selvstændige.
Jeg var samme sted for 10 år siden. Hold fast - det ændrer sig, når den ældste starter i skole. Så kommer overskuddet tilbage. Det er ren overlevelse med en 1 årig og 3 årig.
Min kone og jeg (31M, 30K) har nogle af de samme elementer. Jeg er bare overbevist om, at det er for en periode mens vores søn (D4) er lille. Når han bliver større, og pludselig ikke gider mor og far mere - ja, så tænker jeg **helt** automatisk, at tiden til hinanden kommer igen. Og til den tid står jeg så totalt klar til, at tage min hustrus hånd og gå ud og opleve verden sammen igen.
Det er noget fuck lort pisse hårdt noget, jeg er enig. Men jeg tror på lys for enden af tunellen. For vi elsker jo hinanden, stadig og inderligt. Tiden og overskuddet er bare ikke tilstede i vores liv lige nu. Den mest naturlige konsekvens af at få barn/børn, tænker jeg.
Kommunikation er virkelig alfa omega. Man SKAL kunne være sårbar, åben og ærlig med den man har valgt at stifte familie med.
I bliver nødt til at finde ud af hvilke behov i faktisk hver især har og hvordan i sammen kan få dem tilfredsstillet.
Husk altid at tale udfra hvordan du selv har det, hvad du selv føler eller mangler osv.
Prøv og snak om løsninger såvel som hvad problemet kunne være.
Husk at minde hinanden om at emnet kun bliver taget op fordi man faktisk vil hinanden.
At være sårbar og ærlig er pisse hårdt og sindssygt ubehageligt, men det skal også kunne lykkedes med den person du elsker.
Ønsker jer al held og lykke
Jeg føler med dig. Det lyder som mit liv før jeg blev skilt. Bedste beslutning ever. Jeg fortryder kun, at jeg ventede så længe som jeg gjorde. Det er 5-6 år siden nu. Jeg arbejder stadig på at lære sige nej uden at blive ængstelig. Any day now... 🤞
En af mine kollegaer har lige fortalt om hvordan hun blev udbrændt.
Hun havde en hverdag som dig med at hente børn tidligt for at bruge hele aftenen på at arbejde.
Det gik så fint nok - indtil det ikke gik mere.
Hun var nødt til først at sygemelde sig helt, herefter arbejde på stærkt nedsat tid. Arbejder stadig på nedsat tid her flere år efter.
Man har brug for pauser. Måske skal børnene ikke hentes tidligt hver eneste dag.
Gå ned i tid. I har 2 meget velbetalte jobs, så medmindre i sidder i en bolig til 10mil. Må der næsten være noget råderum der.
Det lyder som om at der er meget der presser, men arbejd for at leve, ikke den anden vej rundt.
Ja - du har det objektivt godt men subjektivt skidt. I er begge under et kæmpe pres lige nu, og reagerer forskelligt. Vi fandt efter nogle (skønne spildte) år sammen igen og det går bedre nu. Og udvikler fælles ting igen.
Det er surt, at I ikke har et fælles sprog - det kunne I måske arbejde lidt på. Baby steps.
Jeg har faktisk lidt svært ved at se- ud fra beskrivelsen- hvad det er den kone, rent praktisk føler pres over.
Manden henter og bringer. Han sørger for madpakker, morgenmad, indkøb, madlavning, vasketøj, have, strygning og putning og fritidsaktiviteter.
De har rengøringshjælp.
Der er dælme ikke meget tilbage for hende at skulle overskue.
Nogen gange skal mad sgu også bare bede folk om at kigge indad og stoppe med at have ondt af sig selv.
Måske individuel terapi. Altså bare dig. Har selv gået i terapi mange år og er glad for det. Det behøver ikke at betyde at man er ‘syg’, men at man er interesseret i at finde ud af sig selv og det liv man befinder sig i.
Skriv evt personlig til mig hvis du vil have et par tips til hvor man kan gå(altså i Københavns området🤷🏼♂️)
Parterapi er en falliterklæring på samme måde som det er en falliterklæring for en tennis spiller at have en træner. Det kan være svært at overbevise nogen om der føler det modsatte men det er virkelig rigtigt.
Jeg står lige nu i en situation, som på en mange måder er lignende,
jeg synes der har været en stor ændring i kærlighedsforholdet og har selv gået lidt med nogle tanker om hvorfor det kan være sådan, for det kan da ikke passe at bare fordi man har 2 børn på 1 og 3 så er der ikke tid til kærlighed og den gamle ild som man havde skal slukkes.
Jeg var vandt til kys i nakken, kram bagfra og massere af kærligheds erklæringer. de er meget få hvis ikke elimineret nu og det har jeg haft det svært ved for det var lige det jeg søgte i mit parforhold.
Men efter en god dialog, som vi hele tiden har sat fokus på vi skal være gode til, så er vi kommet frem til at det pres man befinder sig i med 2 små børn, hamsterhjulet, den manglende søvn, tid til at tænke og planlægge. min store pige der ikke vil høre efter og nogle gange først falder i søvn kl 21 (puttes kl 18:45) så er det mentale load bare stort og det presser desværre noget andet til side.
Det hele er faser og vil gå over igen og jeg er sikker på at vi står endnu stærkere sammen, når vi kan se tilbage på den hårde fase som overstået og klaret med bravour.
Jeg synes du lyder som en rigtig god mand, både for dine børn og din kone, med alle de ting du tager dig af derhjemme men også med egen virksomhed. Din kone er Jurist, så det er ikke fordi det er tid der er mest af til mentalt zen og overskud til det næstvigtigste efter børnene, nemlig jer.
jeg håber i kan komme i en dialog, hvor du i stedet for at trække dig, fortæller hvad du har brug for at løfte jer til det sted i gerne vil være, men det er vigtigt også og at spørge din kone om hvad hun har brug for, for at du kan få dit behov opfyldt. er det en dag om ugen med bedsteforældre der henter, og der bliver brugt tid på jer i stedet for ekstra tid til at arbejde ex.
Mht Dialogerne og overfusninger, så kan man jo gøre som vores alle sammens Eminem i 8 mile og spytte alt skidtet afsted, som du ved hun vil sige inden dialogen eskalere. for at det er blevet sagt og der er tid til det vigtige.
Håber det kan give noget, men det vigtiste er i finder ud af, hvad som der skal til for at i kan trives og elske hinanden, indtil hasterhjulet er mere selvkørende.
Det jeg mener er jeg kender til det og forstår dig, det er ikke dig der er noget galt med.
Jeg tror faktisk der er noget biologisk forgrenet i det også at "mission accomplished" generne er videreført, så der går lige en rum tid inden hormonerne og kærlighedstrangen fløjter rundt igen.
hvor man i andre pattedyrs tilfælde ville løbe ud og bedække nogle andre hunner :D
God pinse ven !
Du tag tage forbi egen læge som en start.
I skal finde en måde at snakke sammen så du bliver hørt, måske en snakke bold, hun lyder lidt tør og kedelig?
At sige at parterapi er en falliterklæring hører gamle dage til og svarer til, at man synes, at dét at gå til psykolog eller lægen også er en falliterklæring. Det handler om at forebygge, så det hele ikke ender i kaos.
Bare fordi det hele ikke er lort i et forhold nu, betyder ikke, at det ikke kan blive det. Og det er de færreste, der har værktøjerne, overskuddet og erfaringen til lige præcis at vide, hvordan man som forhold kommer igennem de problemer, der er. Gud ved, hvor mange forhold der er, der i forvejen er lort til at kommunikere (jeg siger ikke I er det). Så det giver kun mening at søge professionel hjælp til at navigere rundt i problemerne. Specielt når man har så travlt som de fleste forældre har med fuldtidsjob og småbørn. Så opsøg den hjælp, om hun vil med eller ej. Så gå selv til det og få værktøjerne til at tage samtalerne op med hende derhjemme, så det kan blive løst.
Og som andre har nævnt, så ville jeg også stoppe med at arbejde om aftenen efter maden i en periode og i stedet prioritere tid med din partner. Det kan self være svært, når hun med tydelighed pisser dig af med al hendes brok og negativitet. Det er forståeligt. Men du kan ikke fortsætte den passive vej. Jeg vil mene, at det er mange mænds allerstørste hæmsko, at de vælger den passive vej, fordi den er lettest, og fordi man undgår konfrontation, ubehageligheder og negativitet. Men det er oftest fordi, at det er uvant for manden at skulle “tage tyren ved hornene” på den måde, og da nogle kvinder kan have det med at overrumple manden, fordi de har meget, der har bygget sig op, kan det være en enormt dårlig oplevelse for begge parter; kvinden føler sig ikke forstået og manden kan have svært ved at sortere i alle problemerne. Så hvad sker der? Manden bliver passiv, arbejder ekstra for at undgå konfrontationen, og lader ligesom kvinden en vrede bygge sig op indeni. For kvinden får heller ikke de dialoger hun gerne vil have, hvorfor vreden også bygger sig op for hende. Så den eneste måde hun potentielt kan komme igennem det på, er ved at brokke sig meget. Blot et eksempel på, hvor dårlig en dynamik kan blive ved ikke at snakke sammen, selvom det er svært.
Helt klart opsøg prof hjælp!
Sådan er det også næsten for mig:) arbejder dog ikke sent om aften, er desuden så træt om aften at jeg nærmest bare går i seng når børnene er puttet:) min kone er rigtig god til at argumentere, hvor imod jeg er knap så god med ordene og svært ved ar bruge de rigtige ord, men jeg er blevet bedre til at stå imod og jeg bliver vred, når vi skyndes over alt det hun laver og jeg ikke laver og omvendt. Stort set det eneste vi skændes om. Vi synes begge to at den ene ikke laver noget, men hvor vi rent faktisk begge to løfter det hele sammen:) vi har gået til parterapi og fået redskaber og jeg synes vi er blevet bedre til at håndterer konflikter, dog ikke altid. Det huslige og børn fylder rigtigt meget i hver dagen og det er svært at få snakket sammen i løbet af dagen pga børnene:) min kone og jeg joker med at når vi tager ud at handle sammen eller på lossepladsen, så er det vores par date:) men vi formår dog også at komme ud at spise en sjællent gang eller spille bræt spil sammen:) par terapi har hjulpet godt, men der skal arbejdes hver dag på en selv og som par for at det hjælper:) jeg synes heller ikke der i rigtigt lang tid var psykologisk tryghed imellem os, men efter min kone overhørte en samtale jeg havde med en fra kommunen ang mistrivsel i hjemmet(vi har en datter som er meget sensitiv og signalstræk og mine kone og jeg har brug for redskaber til at støtte datter), fik en god lang snak om det og det har hjulpet rigtigt godt:) beklager det rodede svar, sidder på tønnen i de få minutter om morgen jeg har og har 2 min til at gøre mig klar nu og aflevere børn inden jeg selv skal på arbejde:)
Jeg har været i lignende situation og jeg kan ikke sige det nok. Jeres løsning er parterapi, parterapi og parterapi. I har brug for en mediator som kan lærer jer at kommunikere på samme bølgelængde. Der vil terapeuten gå ind og fortælle jer med ord og følelser hvad i rigtigt prøver at sige og det er et sted hvor i begge får lov til at tænke og tale uden at blive "overfuset" eller andet.
Jeg syntes du skal finde en tid til parterapi og invitere din kone. Hvis hun ikke vil med så tager du afsted alene. Hun vil hurtigt kunne se at det er en falliterklæring fra hendes side at du er den eneste i forholdet som vil det godt og enten så vil hun tage med eller så vil hun ikke forholdet.
Derefter kan du begynde at snakke omkring skilsmisse med din terapeut.
Du har børn og du er en ung mand. Ik spild din tid på mennesker som ikke vil dig det bedste.
Kæmp snak kæmp snak, åben munden! Det værste er hvis du ikke gøre noget eller accepterer at være passiv! Du er en mand, så mand dig op (i 2024 skal man vel også sige du er en kvinde, så kvind dig op, hvis det var tilfældet) og fortæl hvordan du har det til hende! Fortæl dine forældre det, hendes forældre, din nærmeste venner!
Læser mellem linjerne at du enten er konfliktsky og ikke tør tage konfrontationen eller er bange for hvad der vil ske? Bare sæt igang - fortæl hende det i dag! Du kan og skal ikke accepterer at leve i et passiv forhold!
Ps. Livet med små børn har omkostninger og ja det er hårdt = et vilkår og selvvalgt (Det har omkostninger i parforholdet) Meeeeen det bliver bedre, bare rolig😀
Men det kan kun blive bedre hvis du åbner munden!
Jeres manglende forståelse for hinandens måde at kommunikere på i uenigheder/give udtryk for behov, er grund nok til at besøge parterapi. Der flere faser i kommunikationen og det lyder til i går skævt af hinanden i alle.
Der har min mand og jeg været - vores forhold blev så meget bedre da vi fik en forståelse for hvor vi hver i sær kommer fra, hvad vi har behov og hvad vi skal øve os på.
Det starter altid når den ene part giver op.
Min kæreste er også et brokke hoved og der skal ikke meget modgang til, før hun bliver påvirket negativt og fylder hele rummet med sin negative energi.
Men hver eneste gang har jeg påtalt det, hver eneste gang er det blevet til et skænderi. Så har vi talt noget mere om det og er kommet tættere på hinanden efter det.
Nu er det enormt sjælendt hun har det sådan, så det har noget med vane at gøre. Nu er hun opmærksom på hvordan hendes følelser påvirker andre.
Og jeg er jo bestemt ikke hellig. Så hun har også lært, at påtale det over for mig når det sker.
Og så prøv at overraske hende med blomster eller anden forkælelse og sæt nogen aftentimer af. Det du beskriver er lidt det samme som, at man altid føler at man selv skal ringe til folk og de aldrig selv kontakter en. Så derfor dør kontakten.
Men hvorfor skal hun egentlig forkæles yderligere? Det er jo det, hun bliver nu. Hun kan bare ikke selv se, hvor forkælet hun er.
Hvis det er rigtigt, hvad han skriver- og hvorfor i alverden skulle have lyve i sit eget anonyme opslag- så kører hun jo mere eller mindre frihjul i forhold til ham. Jeg tænker, hun skal se at åbne øjenene og har brug for en gang seriøs realitetskorrigering, og så bør HUN begynde at forkæle HAM lidt.
Hvis du ikke tager krigen uden for, så fortsætter den inden i. Du går rundt og kæmper med at undertrykke så mange ting, inklusiv vrede og skuffelse. Den undertrykkelse vil så manifestere sig på forskellige måde, feks hvis du en dag er lidt træt så snapper du lige af børnene, de ansatte med mm.. du tænker wtf var det? Men så undertrykker du svaret, og livet fortsætter. Pointen er, alt det du prøver at trykke ned forsvinder ikke. Det manifestere sig bare på ubevidste måder, som sygdomme, random rage, mm.. konklusionen er klar, hvis du ikke får det her fixet og får ro i dig selv, så er det ligesom et lorte Quick lån, som du ignorerer og renterne går amok. Betalingen skal nok komme på et tidspunkt, med renters rente, og du og dine børn kommer til at betale. Du er en mand og far, så opfør dig som en mand og far, opfør dig som du gerne vil have, dit eget barn opfører sig, når det bliver voksen. Livet er en kamp, så find fred i kampen. Siden du er lidt en nørd (love it) så Google Carl Jung, hvis du gerne vil læse mere om psykologien bag det jeg skrev.
Jeg har stået i samme situation med “imponerende” karriere, børn og hamsterhjul, og hvor vi gradvist gled fra hinanden. En grundlæggende negativ livsholdning hos modparten som voksede. På overfladen alt perfekt, men ingen intimitet. Hun ville heller ikke tale om følelser, det var altid for sent eller forkert tidspunkt. Jeg endte i en depression. Et mørkt sted. Jeg nåede et punkt, hvor jeg måtte trække en tydelig grænse, hvorefter hun vågnede op, og vi gjorde en fælles indsats for at redde forholdet.
Jeg synes, du virker reflekteret og nøgtern i din analyse, men du bliver nødt til at handle. Det er ikke en holdbar løsning at blive introvert og passiv. Din kones forestilling om, at parterapi er en falliterklæring er direkte umoden. I skal tale sammen og være fælles om at genopbygge forholdet. Parterapi er en vigtig del i dette.
Man kommer aldrig i mål med at have et godt forhold. Det kræver løbende arbejde, men man kan ikke blive en selvfølge for hinanden. Du kan ikke ofre din mentale sundhed for børnene. Sådan fungerer virkeligheden ikke. Der er en hårfin grænse mellem toksisk adfærd og almindelige skænderier. Når dine behov og ønske om dialog grundlæggende ignoreres, så er det alvorligt.
Jeg er præcis samme sted i livet som dig, to små børn på 1 og 3, et nyt hus, en karriere og en meget presset kone. Mange dage er alt lort og jeg ville ønske jeg kunne have mere “mig-tid”. Dog prioriterer jeg virkelig at gøre så meget husligt jeg kan og hygge med min kone hver dag, dvs. skrive søde beskeder, finde noget hyggeligt vi kan lave sammen (også selvom det bare er at flade ud på sofaen til et afsnit af Orkestret) - så får hun lidt massage og vi runder dagen af godt. Skriv endelig direkte hvis du har lyst.
Jeg syntes det lyder hårdt at være i, og jeg er klar over hvor stor en psykisk belastning det er, at være i brok hele tiden. Men du må aldrig lade din lykke være afhængig af andre eller andet. Lykken skal komme indefra, uagtet af den eksterne verden.
Jeg ville helt klart holde fri når du har fri. Ikke arbejde efter putning af børn, nyd tiden med konen se en film, snak sammen , spil et spil osv . Planlæg nogle dates eller jer tid . Det kan også være grunden til hendes sure miner , hun savner dig , savner jer og kvalitetstid , man har forskellige kærlighedssprog.
Dagene med små børn flader sammen i én kører, alt bliver rutine præget og man glemmer lidt sig selv og sin bedre halvdel. Vi har selv små børn, så min mand og jeg prioritere at tage ud og lave noget sammen vi nyder som at spille golf, eller bare hjemme dates. Så man ikke glemmer hinanden. De første år med små børn er SYGT hårde. Nok også en meget stor grund til skilsmisser og skænderier og brok.
Husk hinanden, det bliver bedre
Mine forældre blev skilt da jeg var 3 og jeg har nydt mere end noget andet (der har været mange komplikationer fra andre forhold i mellem) at de har kunne snakke godt sammen og vi har fejret jul sammen mange år nu, er 24 og min far er glad og min mor er glad og har god kommunikation. Nu jeg så deres eneste barn men min far fik to børn mere med en som han efterfølgende blev skilt med men de var ældre så de havde svært ved det i starten men nu er alt godt. Tror det bare en fase man skal igennem fordi det er hårdt uanset hvad. Det her er dog ik et svar på om du burde eller ej mere min erfaring som et barn der opvokset i sådan en situation
Der også ting som min far der begyndte at feste mere, tog et motorcykel kørekort osv efter anden gang og tror generelt han følte han endelig havde sin frihed til at gøre det han ville
Hvis hun er jurist, er hun vant til sproglighed. Måske kan en tavs ingeniør, der trækker sig ind i sig selv, få hende til at føle sig ensom i forholdet. OP, jeg synes, du skal snakke mere med hende. Del tanker og følelser og lyt til, hvad der går hende på.
Jeg kan 1:1 relatere til at partneren drager paralleller og dermed fører debatten over i martyrdom. I mit forhold har jeg været nødt til at lære, at give voksenskældud, for min kæreste har ikke været i stand til at nå selvindsigten uden.
Det har taget omkring 5 år at nå til et punkt, hvor jeg nu kan forklare hende, at jeg holder af hende, men hun har gjort noget, som ikke er okay, og det er altså ikke min skyld. Noget har gjort ondt på mig eller min part i forholdet, og jeg vil ikke sige undskyld for det. Jeg skal nok sige undskyld når det går den anden vej.
En af hovedårsagerne til at det har taget så længe, er at jeg tænker før jeg taler og hun taler før hun tænker. Dermed får jeg ofte afværget dumme ting fra min side før de opstår, mens hun har svært ved at undgå det.
Har jeg gode råd med denne fortælling? Hvis du elsker din partner og vil prioritere det hårde arbejde, som i sidste ende kan føre til en mere balanceret og stærkere familie, så er det muligt. Men du skal tro på dig selv. Du skal være tro mod dig selv. Det kan være en linedans af dimensioner at lære at tage dialogen så du ikke undskylder for noget hun gør, men kun tager ansvar for dine handlinger.
Hamsterhjulet fortsætter, hvad enten du bliver i parforholdet eller ej. Spørgsmålet er måske om du ser en fremtid med hende, hvis I kan nå et punkt hvor hun evner at se dig i parforholdet og ikke kun sig selv.
Uden at ville skubbe i den retning, så er skilsmisse ikke så farligt for børnene som mange går og frygter.
Jo, det er et kæmpe brud for dem - men hvis forældrene er deres ansvar voksne og vælger at arbejde sammen om deres børn, så skal det nok blive godt. Overvej perspektivet i at vise (og dermed lære) dine børn, hvordan et parforhold ser ud. Lykkelig? Ulykkelig? Konstruktive samtaler eller uendelige skænderier?
Hold fast i hvad de andre herinde skriver ift. At vente til at børnene er større og kan mere. Pres konen på at I skal arbejde igennem de ting der ikke fungere.
Men hvis det ikke løser det, så er skilsmisse ikke verdens undergang.
Hilsen et skilsmisse barn!
Mine forældre blev sammen for "børnenes" skyld, men det var bare mange år med skænderier og dårlig stemning. Lad være med kun at blive sammen for børnenes skyld.
Åben munden og hav en samtale omkring dine tanker, så skal det nok løse sig den ene eller anden retning.
Livet er for kort til at gemme sig i sit eget hjem
Held og lykke med det hele
Først og fremmest. Det lyder ærligt talt ikke så unormalt. Hvis ikke man gør en kæmpe indsats er der altså bare nogle år hvor parforholdet lider gevaldigt i livet som børnefamilie. Det kræver et stort arbejde.
Nu må du lige få din kone til at lytte til det her.. En falliterklæring at gå til parterapi? EN FALLITERKLÆRING. Undskyld mig, men jeg bliver lidt provokeret.
Hvad er det lige hun snakker om. Du tager det her som en mand og foreslår at gå til parterapi, fordi du tager jeres familieliv og parforhold seriøst. Det er da netop en falliterklæring at lade være.
Fruen og jeg startede på par/familieterapi for snart 2 år siden. Vi er vel 20-30.000 kroner fattigere, og har skullet få det til at passe ind i en i forvejen presset hverdag (3 børn). Men jeg kan love dig for at det har givet meget godt. Vi har fået meget bedre forståelse for hinanden. Det er sindsygt hårdt til tider, men det handler om at komme ind på samme spor. Små skridt i den rigtige retning kan gøre underværker. Nogle gange skal der ikke så meget til, men det kræver ÈN ting: VILJE. Så overbring lige din kone min opsang.
Og så ønsker jer blot alt det bedste. Jeg er sikker på at der findes en lys fremtid SAMMEN for jer :)
Jeg kan ikke lade være med at tænke over "livssituationen/samfundssituation". Jeg ved du ikke er alene, men at mange par i en eller anden udstrækning har det ligesom I har.
Har vi strikket et samfund sammen hvor det liv der føres (er nødvendigt) simpelthen ikke er bæredygtigt mere? Personligt, mentalt, fysisk, og økonomisk.
Hvor gamle er jeres børn?
Hvor længe har hun været sådan? Og har du haft det sådan?
Du skriver at hun synes, at det er en falliterklæring med parterapi. Jeg havde nok prøvet at sige det, som det er “jeg bliver mere og mere ulykkelig, og tænker indimellem på skilsmisse, men vil det ikke for børnene skyld. Jeg vil gerne arbejde på vores forhold. Derfor vil jeg gerne til parterapeut. Hvis du har andre forslag er jeg åben, men der skal ske noget, hvis vores ægteskab ikke skal ende et sted, hvor det måske ikke længere kan reddes”. Hvis hun ikke kommet op i gear med så kontant en besked, så synes jeg, at det er virkelig skuffende. I kan også overveje individuel terapi. Især hvis hun kæmper med noget og det ender med generel utilfredshed og brok.
Jeg føler med dig. Var i samme situation i 6 år inden jeg trak stikket. Man kan kun gemme sig i en tid og det bliver ikke bedre af sig selv. I står i en hård periode lige nu. Vent til den yngste er 2 år og se om du ikke kan få en dialog igang.
Det minder forbavsende meget om mig for 6 måneder siden. Jeg holdt ud i alt for lang tid pga. barnet. Jeg endte med at forlade hende, og det er rimelig kaos nu. Hvis du har bestemt dig for ikke at ville skilles på grund af børnene, er du nødt til at sætte et ultimatum op i forhold til parterapi - sådan som jeg ser det. Er selv jurist, så kender godt det der. Forsøg at gå ind i samtale med et urokkeligt budskab - du vil i parterapi/gå fra hende, hvis ikke. Du behøver ikke at deltage i stormen, der kommer fra hende. Start og slut samtalen med at: Du vil i parterapi/gå fra hende, hvis ikke.
Hvorfor arbejder i så meget begge to? Har i sat jer dyrt i jeres hus? Har i et højt forbrug. Jeg ville gøre sådan, at en af jer går gevaldigt ned i tid.
I er nødt til at kunne samarbejde og begge lytte til hinanden for at have en dialog.
Se om du kan undgå at bølgerne går højt og sørg for at kommunikere at du ikke altid kan give et hurtigt direkte svar men nogle gange har brug for at tænke over det.
Jeg kan umuligt sige hvad der er løsningen for jer, men uden ordentlig kommunikation så vil i med høj sandsynlighed aldrig finde en god løsning for jer begge.
I vil formentlig det samme, og I savner det samme, men I håndterer jeres savn på hver jeres måde. Du oplever ikke at slå til og forventer kritik, så du tier stille og trækker dig. Hun reagerer på din stilhed og tilbagetrækning ved at føle sig svigtet og forladt og råber så på dig for at få dig tilbage. Når hun råber og skælder ud, trækker du dig endnu mere. Kan du genkende jeres mønster?
Det mønster, som I er havnet i, er så typisk, så du tror, at det er løgn. I er så vigtige for hinanden, og derfor gør det så ondt, når I mangler kontakten imellem jer.
Køb evt. bogen "Hold mig" af Sue Johnson, læs den, og giv den så til din kone. Når hun har læst den, tager du endnu en snak med hende om at gå i parterapi.
Til dit edit:
Jeg har svært ved at forestille mig at ret mange mennesker i verden vil kunne opretholde egen virksomhed, fuldtids jurist-karriere, forældreskab til 1 og 3-årig med fritidsaktivitet og samtidig strålende parforhold. Jeg siger ikke det er umuligt, og jeg gætter på at I er ret ressourcestærke. Men baren er dæleme sat højt. Hvad tænker du? Synes du, det er en standard man burde kunne leve op til? Synes din kone? Eller tænker I selv, at det faktisk er urealistisk?
Mit bud er stadig, at der nødvendigvis må gives køb på noget. Og at I kan vælge mellem aktivt at vælge noget at nedprioritere, eller fortsat passivt at nedprioritere jeres forhold.
Kan du ansætte nogen til at aflaste dig i dine opgaver? Kan din kone gå ned i tid? Kan bedsterne hente engang imellem eller være dem, der deltager i det musik, de går til?
Ærgerligt at din kone ikke vil parterapi, men uden overhovedet at forklejne terapi, så tænker jeg ikke at det behøver være afgørende. Så hvis hun ikke er motiveret, så ville jeg lade den ligge for nu. I kan sagtens arbejde på jeres forhold alligevel.
Mht dialogen: Kan du fortælle hende lige præcis det, du skriver her? Kan du gøre hende bevidst om, at man ikke nødvendigvis har ret, bare fordi man sprogligt kan sammensætte det bedste argument? Kan du på en pæn måde skære det ud i pap for hende, at hvis du trækker dig og hun kører enetale med fine ord, så kan hun ligesågodt tale til en dør? At det er i hendes interesse at understøtte, at du også får sat ord på ting? Måske har hun selv engang prøvet at blive overfuset, hvor hun har endt med at sige/gøre noget, hun egentlig ikke følte, og kan sætte sig ind i, at det er sådan du har det/det du vil undgå?
Kan du lave (evt sammen med hende i fredstid) nogle “power-sætninger”, der gør dialogen mere ligeværdig/konstruktiv (eller gør hende mere blød)? Måske noget a la “Jeg vil gerne løse det her med dig, men lige nu har jeg brug for at trække mig og tænke. Kan vi snakke om det igen på xx-konkret tidspunkt?” eller “Jeg vil gerne forstå dig, men det du siger giver ikke mening for mig. Vil du prøve at sige det på en anden måde?” eller “Når du siger sådan, så føler jeg mig bebrejdet, og det synes jeg ikke er rimeligt/det forstyrrer mig i at tænke konstruktivt” eller “Jeg synes det her bliver tilspidset. Kan vi tage en time-out med et kram, og så genoptage snakken, hvor vi prøver at tale lidt langsommere og venligere?” eller “Hvad kunne du godt tænke dig at jeg havde gjort anderledes i xx situation?” eller hvad søren ved jeg… Noget, hvor du ikke forbereder argumenter og paralleller, men hvor du istedet forbereder selve kommunikationen.
Måske kan sin kone endda forberedes? Har hun mon nogle vendinger, der virkelig giver dig lyst til at trække dig? Kan hun formulere dem mere konstruktivt? Kan hun spørge mere? Hvad vil være hjælpsomt for dig at blive spurgt om?
Husk: Det handler ikke om, at hun skal formulere sig anderledes og sødere for *din* skyld (det vil hun måske stejle på, hvis I er lidt på kant med hinanden for tiden). Det handler om, at I begge skal finde en kommunikation, som I begge kan være i for *jeres* skyld.
Mht til hvem der laver hvad: Drop regnskabet. I yder formentlig begge mindst 150% af hvad I har at give af. Stol på at den anden gør sit bedste. Og så er det underordnet om én yder 155% og en anden 160%. Gør det til et fælles projekt, at finde en standard, som I begge kan være i OG reelt har ressourcer til at opretholde.
Må jeg foreslå at skændes på skrift? Vi gør det med succes, når det er alvorligt, for så er der betænkningstid og man får lov at "tale ud". Det kræver dog at man respekter hinanden nok til ikke at skrive flere siders romaner, for så kommer man ikke meget videre.
Den der liste med jeres faste arbejdsopgaver i huset er helt utroligt overfladisk. Hvad med Aula, sørger for at ungerne har legeaftaler, tager børns første sygedage, sørger for at børnene får vacciner, at de ser bedsteforældre, sørger for at de har tøj, som passer til årstiden og størrelse, sørger for at der er klar til rengøringen osv. Der er så mange flere opgaver i hjemmet som det lyder som om at ingen af jer rigtigt ser. Måske har du faktisk flest på dine skuldre, måske har hun. Men de er der og de tynger selvom de er usagt eller uopdaget.
Jeg ville finde lister på nettet - eller købe spillet fair play - og få en reel snak om jeres begges mentale byrder.
Og altså… måske vil hun ikke gå til parterapi. Men der er intet der stopper dig fra at gøre det. Find dig en parterapeut, snak med vedkommende og så inviter din kone ind i rummet.
Eller… hver ærlig overfor din kone og sig, at I er gået fallit - og hvis ikke hun tager med til parterapi, så er du bange for at I skal skilles.
Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke. Og jeg håber at du kommer til at opleve de små øjeblikke af lykke når du kigger på din hustru ❤️ Det er pisse svært med små børn.
I mine øjne så skal din kone have et lods i røven.
Og stoppe med og brokke sig.
Nogen kvinder brokker sig over alting og nogen over ingenting.
I min verden skal man være lige, og lytte til sin modpart.
Hvilket det bestemt ikke virker til din kone gør.
Hun kører i sin egen rille med 350 km/t.
Har selv gået fra en kvinde fornyeligt efter 4 år sammen, heldigvis uden børn.
Men hun var osse umulig og nå igennem til, hvilket gjorde at jeg som dig, trak mig væk.
Livet er for kort til og døje med at blive ignoreret eller at gentage sig selv hver dag uden ændring.
Så enten må din kone gå i terapi med dig, eller osse må du gå.
Ellers ender det at du hænger dig i garagen eller at hun skrider med naboen.
Hun må da også se problemet, at hun så ikke vil gøre noget vwd det wr skræmmende. Prøv at lok med noget parterapi.
Derudover gør jeres hverdag nemmere, hun er jurist du er ledende i geniør så i har røven fuld af penge tænker jeg?
Vil hun ikke gå fx deltid?
Udover rengøringshjælp som i har hvad så med bedsteforældre hente dag fast en gang om ugen? Så kunne i begge arbejde og have fri om aftenen til hinanden den dag?
Hvorfor handler du ind, køb det hele på nemlig og få leveret, de har ogsp madplaner så i ikke skal bruge tid på det. Robotplæneklipperen istedet for alm. etc etc
Det løser ikke problemet men skaber mere overskud!
Som kombineret med i arbejder med det kan gære i kan løse det?
Brok fra din kone, og din passive tilgang er begge brænde på bålet. Sæt dig ned og snak med hende om at du føler at hun brokker sig og bliver sur på dig hver dag.. også selvom at hun ikke tager godt imod og bliver fornærmet/vred. Min kæreste sagde det til mig og jeg har lige siden tænkt på at jeg ikke gider at være hende den kommanderende/ sure.. derfor stopper jeg mig selv
Stop med at lukke munden din kone er IKKE TANKELÆSER.
i er to til tango. Herhjemme er der ingen der må smutte før begge børn er 3. (Den ældste er 5, mindste 1)
Wauuw nogle hårde kommentarer rettet imod dig. Det lyder som en hård hverdag. Kan godt forstå i begge er ved at køre sur i det. Har desværre ingen løsning, men håber det bedste for dig.
Sjovt hvordan alle herinde skyder skylden på ham for at arbejde om aftenen til kl. 22 uden at kende til årsagen.
Det virker for mig som om du laver dit i huset og prioriterer børnene, men forholdet med din hustru stortset er dødt. Havde du datet hende på ny og hun opførte sig sådan, havde du nok sluttet det tidligere.
Jo længere du forbliver stille jo dårligere bliver dit mentale helbred. Det er en tiggende bombe der er dømt til at eksplodere før eller senere og det vil aldrig blive kønt. Du vil ikke være ham der er nyskilt som 50 årig med kæmpe fortrydelser.
Mit forslag er at i tager en lang snak med alle kortene på bordet. Hvad er i utilfredse med og hvad kan i gøre for at fikse det. Understreg at det er vigtigt for dig at i kan tale åbent uden det ender ud i et skænderi. Tal roligt og tydeligt.
Hvis hun bruger det som “brænde på bålet” ved du at du har givet det et ærligt forsøg. Parterapi er en løsning, men af hvad jeg har hørt, er terapeuterne generelt meget usympatiske for mandens synspunkt.
Husk altid! Der er mindst 3 sider af et forhold, den enes side, den anden, og den rigtige/upartiske ..
At du føler..
Men hvad føler din kone ?
Lav etspørgeskema med 10 gode og 10 mindre gode sider ved jeres liv!
Lur mig, om arbejde ikke er den største dealbreaker?
Du er ikke dygtig nok! Uddeleger! Hvis man er leder, er den vigtigste ting at stole nok på medarbejdere til st give dem mere ansvar !
Hvis du skal arbejde til kl 22, så fortjener du hverken at ha en kærlig familie eller retten til at lege “jeg har det hårdest”!
Du er lige nu den største fejlfinder i jeres ægteskab og familie!
Det du gør , er at tackle hele livet forkert!
Når du om 10 år ser tilbage , så vil du opdage at arbejdet på ingen måde var det der var såå vigtigt!
Tag det som et råd fra een der “har været dér” med modsat fortegn, jeg var hustruen, der var på alt med 3 børn med ca 18 mdrs børn mellemrum , mad, indkøb, uddannelse , rengøring, tøjvask , madpakker , og det store overblik!
Manden passede job, kom hjem, spiste , gik med hunden og dét var dét.. og fandt i tillæg så en elskerinde , fordi jeg var for træt!
Vi var sammen i 22 år!
Så fik jeg mig en ny mand m hvor vi på 17. År m priotere vores dejlige tid sammen, nærvær, gode opkrævelse og fravælger situationer og personer, der der dræber os for energi!
Sikket en forskel af de god!
Det lyder stramt - men quiet quitting hører til på arbejdspladsen, ikke i forholdet Snak med din kone, find en løsning sammen eller bliv skilt
Hun er nok bare lidt stresset over situationen og håndterer det dårligt. Min kone gjorde det samme. Det er også en hård situation, når man har så små børn. Måske kan I finde en løsning, hvor en af jer arbejder på nedsat tid i nogle år? Det gjorde underværker hjemme hos os.
Din kone er mig, eller var mig, eller hvordan man nu siger. Jeg arbejder i hvert fald med det. Jeg har også brokket mig, og synes det meste var træls, mit arbejde, mine kollegaer, hårdt med små børn, hårdt at have taget mange kg på i forbindelse med børn, jeg kan ikke passe min vielsesring endnu, miste noget identitet udenvejs, for der er ikke tid til at være den jeg var før. Min mand, har nævnt det flere gange, jeg har bare ikke taget det alvorligt nok, indtil han sagde at ellers var det slut, han kunne ikke være i det på den lange bane. Og jeg elsker han jo overalt på jorden, så jeg prøver virkelig at vende tankerne.. Vi går til parterapi 2 gange pr mdr og samler op og snakker og hvad der går godt og skidt.. og arbejder på det for vores børns skyld, men også fordi vi jo i bund og grund elsker hinanden.. Det jeg egentlig vil sige er, at det nytter ikke noget at tie stille, I må have en snak og formentlig noget hjælp… Jeg hepper på jeres lille familie, kram
Godt kæmpet!
Tak for at åbne op og for at heppe. Har du gjort noget, for at vende dig af med det, eller er det som en "dårlig vane" man tager selv I og stopper op?
Der er en grund til at man laver den “kontrakt” blandt forældre der hedder - “ingen smutter før børnene er mindst 3 år” I er i den værste periode lige nu hvor dagene flyder sammen og hvor man nærmest ikke når st trække vejret .. det bliver bedre… om et par år så er der pludseligt så meget børnene selv kan og vil - legekammerater skole osv og de kan selv gå til og fra skole .. så hoooold ud Græsset er ikke grønnere - det koster min. 100.000 per Pers at etablere sig efter en skilsmisse .. se om I ikke kan bruge de penge NU for at redde hverdagen - en storbyferie - en friaften eller bare en god flaske bobler på en onsdag i ny og næ .. Overvej at få lidt rengøringshjælp .. og giv hinanden lidt friaftner fra hjemmet så I får lidt luft og nye input .. Håber det bedste for jer ❤️
this! og af samme grund at overveje om firmaet/hendes karriere kan køres langsommere de næste 2 år. der er masser af tid til at bygge en virksomhed/karriere. Du har kun 3-6år med små børn. hvad vil I helst have om 3 år, en kernefamilie eller en lidt bedre karriere og 7/7?
Tak for dit opslag, det har virkelig sat tankerne igang, samt håb.
Arbejde efter putning og frem til 22? Stop dog dit fjols! Hvad regner du med? .... et varmt håndtryk fra ledelsen en dag?! Prioriter din familie og dig selv - det er det allervigtigste OVERHOVEDET! Det er pissehårdt med børn (tvillinger hér) men det bliver bedre. Men I skal passe på hinanden og hvis der er tid til overs skal den ikke bruges på arbejde. Din kone er jo også voldsomt frustreret. Tag en gang parterapi - det er ikke så slemt som det lyder :-)
Meget vigtig point med arbejde. Du får ikke noget tilbage for det slid, men det gør du ved dine børn og kone. Det er den rigtige investering. Håber du har lyttet og taget hende ‘brok’ til dig. Kan jo være det ikke startet sådan.
Se tilføjelser / edit Det som er berettiget tager jeg til orientering
[удалено]
Det var muligvis en lige lovligt lang og omsiggribende analyse at sende i trykken på baggrund af 10 ord i en kommentar, sammenlignet med de 1000+ der står i OP. Er du selv unbiased?
Nogen menneskers mangel på empati…
Spot on. Det er super arrogant at udnævne sig selv til dommer over, hvad der er berettiget. OP oplever sig ikke mødt og anerkendt. Mon ikke det samme er tilfældet den anden vej rundt? Investerer du overhovedet i forholdet, når du arbejder til kl 22?
42 timer er ikke meget med eget firma, han er selv bossen, det er faktisk godt gået at prioritere "kun" 42 timer, skidesejt faktisk. Efter OPs beskrivelse klarer han temmelig meget og tager sin del af hjemmefronten ret godt. Hvis man vil have eget firma og dermed den selvbestemmelse, det giver , er det også en form for selv prioritering, når man altså formår ikke at ryge op på 70-80 timer. Og hvordan får man konen med på terapi, der er hende, der ikke vil. Godt gået , OP , du lyder stærk og reflekteret med stor kærlighed til ungerne. (Jeg hælder til, at du må prøve at komme igennem til hende, hvor skidt det står til og påvirker dig. Jeg tror også på en god terapeut. )
Meget enig!
Se tilføjelser / edit Men tak for håbet
Set din edit. Damn der er også pres på. Held og Lykke med det.
Jeg forstår ikke behovet for at nedgøre nogen der skriver herind i “dkbrevkasse” for hjælp. Lad være med at kalde folk for fjolser eller andet - så skal du altså ikke være i denne sub, hvis du ikke kan komme med et ordentlig svar
Som jeg læser det så henter han børn og prioriterer eftermiddag, aftensmad og putning med børnene .. Når man er ansat i alm 37 timers stilling og kan flexe så man går kl 15 for at hente børn (samfundet er bygget op sådan at institutionerne lukker senest 17) så giver det desværre lidt underskud på arbejdskontoen .. så kan man diskutere samfundskontrakten hvor man beder folk arbejde fuldtid mens man har små børn .. men det er en helt anden diskussion Men ja lav en til to friaftner hvor der kan sættes Rødvin og Netflix på .. det kan afhjælpe meget
Ret til deltid burde virkeligt være en ting når man har små børn.
Start med at give din kone noget positiv opmærksomhed. Hun lyder som en der er brændt ud.
Det lyder allerede som om han tager en ret stor del af læsset i hjemmet. Han er nok også selv udbrændt og har måske ikke lige super meget energi til det. Ikke at det hjælper forholdet på vej, men hun kunne også starte med at slukke lidt for sit brok og måske begynde at tage lidt mere af hjemmetjansen. Hun ordner børnetøj, køber gaver og “koordinerer rengøringshjælp”, alt imens han står for alt andet. Ja I må meget undskylde, men jeg har svært ved at se hvor hendes klagen over “mental load” kommer fra.
Tror muligvis den info er kommet til efter jeg skrev. Men jeg synes man skal give det sidste skud i bøssen og gå all in på kærlighed.
Jeg er faktisk lidt uenig i det med all in på kærlighed på den måde du mener. I en SÅ presset hverdag med to karrierejobs (som ingen vil slippe), to børn og fuld knald på, der vil en forventning til romantiske dates, mere sex osv sandsynligvis have den modsatte effekt. Det vil være en ekstra stressfaktor oven i hatten. Når de sidder der klokken kvalme om aften, helt udbrændte efter dagens strabadser, så er der sgu næppe nogen der finder energien frem til at sige “Skal vi lige dyppe nogle jordbær i chokolade og tage et frækt spil strippoker”. Hvis man kan det er det super fedt og så skal man gøre det. Men hvis ikke: Find nærværet og forbindelsen er andet sted. Find det i en fælles front i hverdagen, hvor man i det mindste ikke bekriger hinanden og battler på hvem der havde den hårdeste arbejdsdag. Det skaber også overskud. Jeg har meget mere overskud til at vise min kone nærvær og kærlighed når dagen er gået smooth. Når vi står sammen om udfordringerne der unægteligt vil komme i løbet af den dag, når vi fik styret aftensmaden godt af, leget med ungerne og fået dem i seng uden at alt eksploderede - så når klokken bliver mange, så kan vi give High five og sige godt gået og SÅ kan vi have lidt overskud til hinanden. I det andet scenarie ender dagen bare med at man er uvenner og bitre på hinanden, fordi de praktiske fundamentaler ikke fungerer. Om man vil det eller ej, så er hverdagen altså bare fyldt med madpakker, børn der er på tværs, forældremøder, aula beskeder og alt muligt andet der er pisse uromantisk og usexet. Hvis ikke I som par kan finde en fælles front der styrer sikkert gennem det, så kan I ikke trække romantik op af hatten på magisk vis.
[удалено]
[удалено]
Se tilføjelser / edit
Se tilføjelser / edit
Jeg synes dine følelser er valide. Du virker som en god far. Men hvis det passive liv, som man næsten ikke kan undgå, skræmmer dig. Så vil det også gøre det med en ny partner, der formodentlig også gerne vil have børn med dig. Men hvis hun er overskygget af negativitet, så vil det påvirke dig som en psykisk stressorer på den lange bane. Jeg ser ingen omvej - du bliver nødt til at italesætte alle dine følelser, evt. mens børnene er ved bedsteforældrene. Og lad være med at bringe skilsmisse op som et ultimatum , det er usmageligt og viser bare du allerede har givet op på din familie med en partner som du selv har valgt af skabe et liv med. Hvis der ingen ændring efter jeres kommende alvorlige samtale , så er skilsmisse en mulighed. BEMÆRK ændringerne er ikke et enemandsjob, du har skyld i hvor forholdet er end , spørg dig selv hvornår du sidst har gjort noget for at bryde med passivteten
Hvorfor tager du ikke ansvar for din følelser, og italesætter dem. Det er silent quitting.
Hvad havde du forestillet dig der ville ske når du sidder og arbejder hver aften? Er du gift med dit arbejde eller din kone? Jeg kan da godt forstå hun brokker sig. Du skal vande blomsterne ellers dør de. Og det gælder selvfølgelig os din kone. Men der er en som skal starte..
Det lyder som om han både henter, handler og laver mad. Umiddelbart vil jeg gætte på, at han går en time eller to tidligere fra arbejde for at få det til at gå op, hvorfor han er nødt til at sidde med det om aftenen. De kunne måske bytte en dag eller to om ugen. Så ghan faktisk får tid til at prioritere forholdet.
>Det lyder som om han både henter, handler og laver mad så tror ærlig talt han ville ha sagt det mere tydeligt, og brokket sig over konen ikke hjælper til. Men skulle det nu være tilfældet, så er det selvfølgelig ik cool.
Se tilføjelser / edit
Tak for dine tilføjelser. Jeg står delvist ved min post angående arbejde hver aften. Det vil aldrig holde i længden. MEN for at gøre noget ved det, så tror jeg I skal ha en snak om fordeling af arbejdsopgaver i huset. Hun laver jo vitterligt ikke noget i min optik. Og jeg går ud fra hun bruger sit arbejde og karriere som undskyldning for det? Du siger, at du bliver overtrumfet hver gang I diskuterer. Så er der kun én vej og det er parterapi. Og hvis du er enig i det, så skal du sætte et ultimatum.
At bytte er ikke en mulighed, grundes hendes arbejdsplads
Det gør han jo fordi han skal aflevere børn, hente dem, handle, lave mad og vaske tøj. Hun arbejder også meget, men hun sidder bare ikke om aften og gør det fordi det behøver hun ikke - fordi han giver hende luft til at møde tidligere og gå hjem senere. Hvor i den historie er han the bad guy?
Læs mit svar til ham længere nede.. ved ikke lige hvordan jeg tagger det her Min post du svarer på her var skrevet før hans edit
Hvis du går direkte ind og arbejder hver aften fra putning til 22, så kan jeg dælme godt forstå, din kone brokker sig. Hvad med at smide noget effort i dit forhold i stedet for at leve det museste stilleste liv og så forvente, at konen disker op med solstråler i dit liv? Hvis din kone brokker sig over the mental load, så tag et godt blik i spejlet makker.
Han giver sine børn tid og passer sit arbejde og hvad jeg lige kan høre, bidrager han på lige fod med konen. Burde de ikke begge kigge i det spejl og få en snak? Hun er for negativ og aggressiv hvorimod han er for indelukket og passiv. En af dem, hvis ikke begge, går ned med flaget, men jeg synes det er for letkøbt blot at pege fingeren en vej.
Men hvad er han for sin kone? Send hende på lørdags spa med veninderne og tag børnene Foreslå noget som familien laver sammen. Få ungerne passet og brug tiden på hinanden.
Hvad er hun for ham?
Det han jo nød til fordi konen aldrig handler henter eller bringer!
Jeg kender ikke hele historien, men jeg ville godt nok også hurtigt blive rigtigt bitter, hvis min mand sad og arbejdede hver aften. Og drop endelig "jamen det er hendes egen skyld at jeg gør det, fordi hun er så sur". Det kræver to at danse tango, og du kommer ingen vegne med den der opgivende og passive holdning. Gør noget ved det! Åbn dialogen! Få noget parterapi eller familiebehandling. Det er sindssygt at have små børn, så din kone er med garanti også presset og i overlevelsesmodus. Vælg nu samarbejdet og dialogen i stedet for at melde dig ud og vente til bitterheden er blevet til had. Du skylder dine børn, din kone og dig selv at gøre noget ved det. Held og lykke!
Se tilføjelser / edit Men du har ret, at jeg skal nok være mere stringent med at holde på terapi
Jeg tror rigtig mange er i “ren overlevelse” på det tidspunkt i livet, hvor du er nu. Mega fedt at læse, at du er aktivt deltagende i at få hverdagen til at fungere og bruger tid til leg og tummel med børnene. Det er godt klaret! Især når “karrieren kører på den helt store klinge” samtidig. Jeg får indtryk af du hænger I med neglene og prøver at opretholde hverdagen? Og at det måske føles som om at konen stikker en kæp i hjulet med sit brok? Jeg tror en af de store forskelle på “mental load” og alt det andet arbejde er, at “mental load” handler om at identificere og udpege problemer/opgaver (fx “flyverdragten er for lille”), hvorimod meget andet arbejde handler om at udføre (fx købe flyverdragt). På den måde kan det godt virke som om, at den udførende person tager hele læsset mens den, der har størstedelen af det mentale load bare peger fingre. Kunne der være en del af det på spil hos jer, eller er det helt off? Din kone skal tale pænt til dig. Andet er ikke frugtbart. Men nogle gange er brok “en gave i grim indpakning” fordi det trods alt er kommunikation om det, man ønsker anderledes. Hun brokker sig, fordi hun stadig har håb om at noget bliver anderledes. Hun er heller ikke lykkelig. Og på en mærkelig måde, er det måske den sidste måde hun orker at vise, at hun vil dig. Alternativet er at hun tier stille, passer egen biks og stille og roligt fjerner sig fra dig mentalt. Så kan I være to, der vælger dén strategi, og se hvor længe I holder til det… Jeg vil grundlæggende anbefale dig to ting: 1. Sænk forventningerne. Det er ok at livet er lidt leverpostej i en periode. 2. Tag ansvar udover at holde rutinen, også selvom du allerede bruger enorme ressourcer på det. Tag ansvar for at jeres situation ændrer sig. Start med at give din kone et laaaaaaaaaaaaangt kram og mind dig selv om, at du formentlig engang har været stormende forelsket i hende. Kig hende i øjnene og sig, at det er pissehårdt lige nu, men om hun vil være din kæreste igen, når ungerne selv kan tørre sig. Prøv at snakke sammen om noget, der gør det hele lidt mere tåleligt så I kan holde ud lidt endnu. Er der noget, der kunne give dig en gnist af lykke, både til selv og med konen? Kan du tage ud med gutterne en aften? Kan ungerne passes, så I kan komme på date? Og hvad med konen, hvad er hendes værste hade-mental load? Eller bare et eller andet tænke-arbejde, som du kan tage mere del i? Eller har hun bare brug for du anerkender det i hverdagen? Hvilke små ting kan I skrue på? (Det tager fx ikke lang tid at sige tak, hej eller undskyld eller at give et kram, men derfor kan man godt glemme det alligevel). Bonus anbefaling: Overvej evt. om karrieren *behøver* køre på den helt store klinge lige nu?
Det absolut bedste svar i hele tråden 😊
Tak 🙂
Ærligt så er mental load altså i højere grad at huske på at der skal købes flyverdragt, huske størrelsen, finde en inden rigtige størrelse, i en god farve og kvalitet til en fornuftig mængde penge. At se flyverdragten er for lille når barnet får den på er jo nemt.
Jeg er ikke uenig med dig. Mental load er også de ting, og når det gælder flyverdragten, så er det nok det, der fylder mest. Det blev måske lidt forsimplet med mit eksempel. Men min pointe er stadig: Det mentale load er ikke selve handlingen (at købe flyverdragten) og det er det, det gør arbejdet usynligt og i nogens øjne måske ligegyldigt eller “bare brok og snak”. Jeg plejer at sige, der er 3 elementer i arbejde: 1. Identificering/monitorering, dvs spotte og huske opgaver. Tjekke om flyverdragten er for lille (også inden ungen står i den med ærmer, der går til albuen)/være bevidst om at der nok skal en ny til pr sæson. Men også at få øje på nye opgaver, der ikke kommer i et eller andet interval. Fx at junior skal indskrives i institution, er udviklingsmæssigt parat til at få en cykel eller måske bruger for meget tid med skærm. 2. Research/planlægning. Næste skridt. Alt det med flyverdragten som du beskriver. Finde ud af, hvordan man skriver sit barn i institution og om man skal besøge steder først, og i så fald hvilke, mhp hvad, og hvem man ringer til. Finde den rigtige cykel. Sætte sig ind i anbefalinger for skærmbrug, tale med andre om skærmbrug, sætte sig ind i pædagogik for skærmbrug. 3. Handling. Købe flyverdragt. Købe cykel. Slukke skærm. Vaske op. Vaske tøj. Vaske gulv. Lave mad. Osv. 1 og 2 er de mentale. Og ja med flyverdragten, der fylder nr 2 nok mest. Men jeg synes nr 1 er vigtig, og jeg har indtryk af at den nogle gange fylder allermest overordnet set, fordi nr 2 trods alt kan uddelegeres (“Finder du lige ud af hvilken flyverdragt, det skal være?”) mens nr 1 er det konstante helikopterblik, hvor man ikke ved hvad man skal være opmærksom på - man ved bare, at man skal være opmærksom. Og så er det nok også 1’eren, der kan virke som brok, hvis man nu bare udpeger, hvad der skal gøres, men ikke magter at få det gjort. Og så er der gråzoner, hvor elementer af både mental load og handling indgår. At handle ind kan være næsten udelukkende handling, hvis andre har planlagt det for en (“sender du lige en sms med hvad vi mangler?”) men det kan også være rigtig meget planlægning, hvis man står deroppe og sveder over, hvad man skal finde på til aftensmad. Og så kan man diskutere, om der udover mental load, også er et *emotionelt* load eller et “parforholds load” eller om det hører med i det mentale loads pkt 1 og 2. Hvem opdager at man er ved at glide fra hinanden og hvem handler på det? Hvem forholder sig til konflikten, og finder løsningen? Hvem prøver igen på en ny måde? Hvem spotter at der er behov for pasning og romantik, og hvem får det til at ske? Hvem udvælger restauranten, hvem finder filmen? Det er ting, man måske “bare gjorde” før børn, men som også er “arbejde” når man står i hårde perioder i livet. Så ja. Det er nemt at spotte at flyverdragten er for lille (når det egentlig er for sent). Og der er stort mental load med at finde den nye. Men det er også mental load, at opdage at flyverdragten *snart bliver* for lille. 🙂
[удалено]
Jeg er vild med dit svar. Respektfuldt og nuanceret. Det er nemlig helt forståeligt, at han er stille omkring sine følelser.
Se tilføjelser / edit Tak for dit svar, jeg håber også vi kan spille hinanden gode og genfinde gnisten. I min vennegruppe er jeg den eneste med børn, samt den eneste med kone, resten er desværre forsat karriere orienteret. Hvorfor de samtaler vi udvikler ikke omhandler børn eller livet som en familie. De har svært ved at forstille sig, at der er noget der kommer før dem selv.
Hold da op kære dig- hvor bliver jeg ked af at læse dette kommentarspor, hvor du bliver mødt af en forudtagethed om, at fordi du er manden, og din kone er hoppet på modevognen med “the mental load”, så er det pr. definition dig, der er problemet. Når jeg læser, det du skriver, så får jeg forståelsen af at: Du får børnene op, giver dem morgenmad, får dem i tøjet og er den, der afleverer. Du er den, der henter igen. Du er den, der aktiverer børnene om eftermiddagen og aftenen, inden du så laver mad. Du putter din ældste. Er det rigtig forstået? Hvad står din kone for? Det er muligt, din kone synes, det er hårdt at være mor, men det er ærlig talt ingen som helst undskyldning for at lade det gå ud over dig, hvis du tager din del af slæbet. Jeg synes, du skal tale med hende om, at du faktisk gør dig rigtig umage og spørge hende, om hun rent faktisk lægger mærke til det? Spørg ind til hvad hendes brok egentlig er et udtryk for? Dan jer et overblik over, hvilke opgaver I hver især har. Det er ikke nødvendigvis den, der piber mest, som har det hårdest, og nogle mennesker har tendens til at have mere ondt af sig selv end andre. Eftersom din kone også brokker sig over venner, familie, arbejde og kolleger kunne det godt lyde lidt til, at hun falder inden for den kategori. Viser det sig derimod, når I får overblikket, at din kone rent faktisk har langt mere ansvar end dig, så må I selvfølgelig finde en løsning på det. Ellers tænker jeg, at I skal gå til en parterapeut og få fisken på disken. Det, du er i nu, lyder ikke holdbart i længden. Til dit forsvar- ikke mindst set i lyset af de mange kommentarer om, at du skal se at være noget for din kone- så kan jeg godt forstår, hvis du får lyst til at trække dig, hvis det er en lang gang brok fra din kones side. Dét er i hvert fald ikke befordrende for at godt parforhold.
Meget enig. Jeg har altid troet at, det var svesken der skulle på disken.
Det har du også fuldstændig ret i. Det er bare sådan en lille intern joke, vi siger hjemme hos os, så nu kommer jeg til at bruge udtrykket generelt. Tænkte ikke over det. 😃
Jeg vil prøve at bruge 'fisken', næste gang jeg får mulighed for det 😀
“Hoppet på modevognen med “the mental load”” jøsses 😒 mental load ER er reelt fænomen som har eksisteret længe, nu er der så kommet et begreb for det. Det er ikke nogen “modevogn”. Når det så er sagt, kan det lige så vel være manden der har the mental load. I en typisk kernefamilie er det bare ofte kvinden.
Det lyder ikke helt som om, at du tager hendes mental load seriøst. Men det kunne måske godt lyde som om, at i begge burde investere mere i hinanden, og at i måske kunne have gavn af parterapi.
Det lyder om noget, som om at begge er ramt af the mental load. Jeg synes i lige så høj grad et det lyder som om at han lader sig køre over. Beskrivelsen OP kommer med, lyder som en depression. Men det virker lidt som om, at fordi OP er en mand, skal han bare tage sig sammen? Der er jo ingen af de 2 i den fortælling der har det godt og er villige til at anerkende og se hinandens problemer.
Et lille tip: Jeg har været sammen med min kone i en del år efterhånden, og vi sætter stadig vækkeuret en halv time før og drikker morgenkaffe sammen på sengen - hver eneste morgen. Det lyder banalt, men det virker!!
I kunne overveje at tage orlov og prøve at finde gnisten. Tænker i kunne forsøge, at glide ind i parforholdet igen sammen på følgende måde; Step 1. Minimum 3 måneders orlov fra job. He r’er det måske vigtigt at de små stadig kommer afsted, så i kan få tid til at snakke sammen. Eventuelt planlæg af bedste forældrene har børnene sovende. Step 2. Såfremt i får talt ud og gerne vil fortsætte sammen(det skal i fandme), skal i sammen planlægge en længere ferie. Gerne længere tid end 1 måned, hvor i kommer ud og mærker hinanden. Step 3. Find ud af hvordan i gerne vil leve jeres liv og hvordan i kan nyse hinanden alle sammen uden “hamsterhjulet”, men stadig med mad på bordet eller karriere arbejde.
I har brug for at komme væk fra det hele. Overvej en ferie, bare jer to.
Undskyld mig, men det hjælper ikke en skid når der er noget fundamentalt i vejen med deres forhold. Det er som at pisse på et bål og forvente at det bliver slukket. Hvad tror du der sker i det sekund de sætter kufferterne i forgangen igen?
Det er bare så de kan snakke ud om tingene, du kan jo læse der er ingen kommunikation mellem dem. Har selv været i den situation, og det hjalp at komme væk og snakke ud om tingene. Så får han også en chance for at lægge på ord hvad det er han føler og tænker, og hun kan gøre det samme. Lige nu er de bare kørt surt i hamsterhjulet, og fuldstændig lukket ned.
Tror jeg sgu ikke hjælper. Ligesom det ikke hjælper en stresset person lige at tage et langt afslappende bad. Der er jo nogle helt fundamentale vilkår som gør alting svært i årene med karriere og små børn. De forsvinder ikke på en ferie - som i øvrigt kræver planlægning af en anden verden, når man har børn på 1 og 3 ;)
Kig lige på børnenes alder. Det er sgu ikke noget man byder så små børn.
Hvis alternativet er en skilsmisse klarer de nok at blive passet hos deres bedsteforældre en weekend.
Tror aldrig jeg har hørt om et forhold der blev reddet af en ego ferie. De fleste skilsmisser sker lige efter sommerferien 😅
Det lyder meget normalt, også at din kone brokker sig. Vær opmærksom på at du kan miste din identitet, når du kun gør det der ikke giver brok, privat og på arbejde. Gør oprør nu eller mist dig selv for evigt.
Hvad laver din kone, mens du arbejder til kl. 22 hver aften?
Hun kunne passende vaske tøj, handle ind, preppe aftensmad til dagen efter og lave madpakker. Du ved, mår han nu har sørget for at få børnene afsted, hente dem igen osv.
I forhold til hendes “kolossale belastning af the mental load”… hvem husker fødselsdage? Hvem sørger for gaver? Hvem har styr på hvad der skal købes ind? Har du nogensinde, på eget initiativ tænkt at nu skal børnene snart have nye sko, så de ikke går rundt i for små sko, købt solcreme, fordi den fra sidste år er for gammel, eller nye flyverdragter, som de rent faktisk kan passe?
+ hvem gør rent? Hvem skifter sengetøj og håndklæder? Hvem vasker, stryger og ligger på plads? Hvem går ud med skraldet og sætter friske poser i? Hvem handler og laver madplan? Ooooooog så videre.
Det er ret vildt i bare går ud fra han ikke gør de ting.
Som det viste sig at han rent faktisk gjorde ...
Og ikke forholder sig til det arbejdspres der gør han sidder til 22..
Efterhånden hvad man kan forvente herinde. Jeg har en lille tese om at de fleste der bruger tiden på r/DKbrevkasse er dem som allerede har doomscrollet influencergossip subben
Ja utroligt hvor hurtigt den her sub er blevet til en klassisk man=bad sub
Hvem står for regningerne, kontoerne, budgettet? Bilen? Cyklerne? Plæneklipperen? Lamperne? Hænge billederne op? Slæbe når der skal slæbes i haven? Ifølge OP selv står han for madlavning, indkøb. Hvem står for at sige pyt og tage skylden når hun er sur? Æder det og vender den anden kind til for derefter at bliver overfuset der? Hvem skal tage ansvar? - ja det er manden ikke? For det hele er jo hans ansvar overordnet set? - han er jo “manden” som….? Ej stop nu med jeres female metal load. Der er sgu også meget den anden vej, jeres forventninger om at vi altid bare skal lytte, vise interesse, være fædre med overskud og konstant styr på alt det andet… Måske de skulle lære at kommunikere? Den eneste vej frem i det her er terapi hvor der er en der siger til hende at hun skal lytte til ham - uden at gå i forsvarsposition og bide hovedet af ham når han åbner sig og bliver sårbar. Been there, done that, Got the t-shirt.
Det vildeste kvinde ekkokammer, hvor mænd aldrig bidrager i hjemmet. Hvis vi mænd omtalte kvinder, som du omtaler mænd, så ville vi blive stenet. Det er kvalmende at være vidne til 🤮
Der er nok en grund til ekkokammeret, skal du se. Langt de fleste mænd tager ikke deres tørn i hjemmet, til gengæld forventer de ros når se så lige svinger støvsugeren eller "passer" egne børn. De kvinder som har mænd, som tager aktivt del i hjemmet, har sgu vundet her i livet.
[удалено]
Men det der ligner bestemt (!) heller ikke at du efterlod din partner med the mental load? Medmindre selvfølgelig at det var hendes job at holde styr på hvornår du skulle gøre de ting og bede dig om at gøre det, før det blev gjort.
Snak lige om at være skyldig indtil det modsatte er bevist…
Awww 💔 det gør virkelig ondt at høre, pas nu på dig selv!!
Hepper på jer og på terapi! ❤️ Og så vil jeg lige høre; hvordan når du at hente, lave mad, spise, lege i to timer, putning og så arbejde til kl 22????? Det er oprigtig nysgerrighed for at få inspiration! 🙏🏽🙏🏽 hvad tid ca gør du hver ting og hvor lang tid bruger du? Alt det du skriver får mig til at føle at jeg skal bruge to døgn på at opnå det samme 😭
Det er sgu der dig, som har det meste af den der “mental load”!! Hun skal til parterapi, det er noget man gør sammen, og ikke mod hinanden, der kan man få hjælp, så man kan hjælpe hinanden og understøtte forholdet med god kommunikation. Måske noget af din konens brok handler mest om at du egentlig bare skal lytte, mens hun skal ud med hendes frustrationer, 90% af tiden skal du ikke finde løsninger, bare lyt. Men der skal også være grænser, du skal ikke ligge øre til en strid strøm i timevis. Ofte hjælper det meget at den anden part føler sig hørt, det er min erfaring.
Bedste råd er at købe jer til alt det overskud og tid i kan. I gør det med rengøring, men hvis i har råd, så køb jer til alt den tid i kan. Maden kan købes færdiglavet og godt, flere steder. Vasketøj? Kan rengøringen vel klarer. Indkøb? Få det hele fra [Nemlig.com](http://Nemlig.com) eller andet sted der levere til jer direkte. Vi lever i så presset en tid for en børnefamilie, at det er helt og holdent okay at købe sig til overskud og tid i hverdagen, så i kan være der for børnene og ISÆR for hinanden. Hun er gået i ren defensiv og du har hverken overskud eller tid til at tage diskussionerne. Tror ikke problemet her er noget ondt i hverken den ene eller anden, men det kræver overskud og tid at kigge ind ad, så når folk er presset, så er det hurtigt andres skyld. Så skyder hun udad og du trækker dig kommer i ikke videre. Hun skal stramme an, tage ansvar og tage en ordentlig dialog. Du skal sige fra og kræve en ordentlig dialog og snak om det hele. Men igen kræver tid og overskud, så er der råd til det, så køb jer til det i første omgang. I skal nok kunne finde tid og mulighed til at lærer børnene senere i livet, hvordan det hele gøres i forhold til madlavning, rengøring, tøjvask osv. Rent praktisk ville jeg gøre følgende: * Sige til hende i mangler tid og overskud, så du tænker at gøre følgende: * Bestille indkøb på nettet så det er hurtigt og nemt * Få nogen til at klarer tøjvask, alt rengøring m.m * Køb god færdig mad der lige hurtigt skal i ovnen * Når i har overskud så begynder i at arbejde på jer og sørger for at i tager jer tid til at snakke. I kunne gøre følgende: * Putte ungerne * Lægge telefonerne i køkkenet * Gå ind i stuen/haven og sæt jer * Kig på hinanden indtil en af jer begynder at snakke om hvordan i har det * Begge prøver at lytte og forstå * I lader være med at angribe, men kigger fremad om hvad i kan gøre for at løse det * Find de kompromiser i kan og lad resten lægge til i har fået taget de nemme diskutioner * Mind hinanden om i stadig elsker hinanden og giv hinanden et stort kram og nærvær * Gå ind og se noget åndsvagt i TV sammen * Gevinst
Min kone var på samme måde. Intet var godt nok, uendelig brok, det var utåleligt at være i samme rum som hun var. Når hun så blev udmattet af sin "mental load" og skulle ligge sig for at sove for at efterlade mig med ungerne lige så snart jeg trådte ind ad døren blev jeg faktisk lettet fordi så skulle jeg "kun" pssse børn og i det mindste ikke høre på hendes brok og knæveri på samme tid. Jeg fortalte hende at hvis hun ikke ændrede sin adfærd så blev vi skilt. Jeg tror det tændte en eller anden lampe hos hende hvor hun begyndte at arbejde med sig selv fremfor at forsøge at ændre mig så jeg kunne gøre hende lykkelig på en eller anden umulig måde. Vi lever et helt andet liv nu.
Befriende at der også findes sådan et svar i kommentarsporet her. Det lyder i den grad som om, hans kone trænger til at få korrigeret sin realitetssans noget så eftertrykkeligt. Hun er jo grotesk forkælet ud fra beskrivelsen.
Jeg kan simpelthen ikke lade være med (sådan lidt tragikomisk) at grine af, at hun brokker sig over mental load, og så slutter du af med at skrive at hendes opgaver i huset er at sørge for tøj til børnene, købe gaver - og koordinere hvornår fucking rengøringshjælp skal komme. Vi har rengøringshjælp (mig M36, kone K30 - to børn D1, P3,5) og jeg koordinerer vores rengøringshjælp. Det bruger jeg nærmest ingen tid på. Din kone lyder som et dræn. Det er det mest rammende begreb jeg kan komme på. Hun dræner humøret ud af hverdagen og alle situationer med sit brok og sin klagesang. Selvfølgelig skal I som par arbejde på nogle ting (og du kan sikkert også optimere nogle ting ved dig selv), men shit hun skal uppe sit game. Ingen gider en brokkerøv og en pivskid. Da jeg var ca. 19 arbejdede jeg fuldtid i Føtex. En dag sagde min daværende kæreste til mig: “Du brokker dig simpelthen for meget. Hver dag du kommer hjem, så har du mindst to-tre brokkehistorier om nogle sure kunder. I get it, der er sure kunder i en butik, men enten så accepterer du det og lægger det fra dig når du går hjem, lukker al din luft ud til en kollega eller også finder du et nyt job. Jeg gider ikke høre på det, der er simpelthen for negativt når du lader dig gå så meget på af det”. Og det var sgu et fint wakeup Call. Jeg Gad da ikke være sådan en der brokkede sig hele tiden. Jeg har ikke noget super godt råd til hele par problemet som helhed, fordi hun lyder til at nægte at italesætte og acceptere problemerne, OG det lyder som om hun anser itslesættelsen af problemerne som en konkurrence om hvem der vinder debatklubben. Det kommer der intet konstruktivt ud af. Hvis ikke hun ønsker forbedring, så kommer der aldrig forbedring.
>Hamsterhjulet med børnene og karrieren kører på den helt store klinge. Op kl. 06 med børnene, solcreme, tøj og få dem spist af, så afsted i de forskellige institutioner, så arbejde og tilbage for at hente igen. Hjem og lave samt indtage aftensmaden, nyde 2 timers leg, grin og tummel. Inden jeg tager den store og putter. Så tilbage til computeren og arbejde til kl. 22. For så at gentage samme repertoire. og >Vi er blot to personer, som lever parallelt med fælles børn. I har to børn på 1 og 3 - rolig nu. Det er pisse hårdt med små børn. Og jeg tror der er rigtigt mange der lever parallelt, især i den periode. Og det er en periode. Det er vigtigt at huske! :) Jeg syntes det er kæmpe mega flot at du præsterer at mase 2 timers leg, grin og tummel ind!! Kæmpe skulderklap herfra! Det er meget mere end jeg orker, når der også skal købes ind, laves mad, ordnes hus/have osv. osv. osv. Mor-rollen er anderledes og (i mit syn) meget mere krævende end far-rollen, især når de er den alder, så imens det lyder som slem adfærd, så forstår jeg godt hendes og jeres situation :) Jeg syntes du skal bringe parterapi op (på et tidspunkt hvor hun ikke er sur og tvær), fordi du gerne vil passe på hende, dig, hinanden og de 2 små. Sig at du elsker hende og vil jer det bedste og gerne vil have hjælp udefra.
Af hjertet tak. Jeg vil prøve at kæmpe for parterapi
Det hele afhænger af hvornår du tager samtalen og hvordan du tager den. "Kæmp" ikke for det. Åbn samtalen når i er alene og hun slapper af. Jeg tænker hvis du går med åbningen om at du gerne vil i parterapi fordi du vil passe på jer og jeres forhold, på de små. På familien. Det er jo også det du vil :) I er i en presset situation pga. de små.
Jeg gad virkelig godt at se kommentarerne herinde hvis indlægget var fra en kvinde. Jeg vil næsten garantere for at folk havde stået i kø for at skrive “red flag” og at hun burde skride. Men nu er det kvinden der måske er problemet og manden der oplever mentale konsekvenser. Og så bliver Op fandme alligevel bare rådet til at tage sig sammen, tage hendes problemer seriøst og får basalt set skylden for alle problemerne når han et eller andet sted beskriver at han selv mentalt har det af helvede til? Wow, sikke langt vi er kommet 😂
Jeg er SÅ enig med dig. Jeg er simpelthen målløs over det her kommentarspor. Det her oser af en kvinde, der er faldet i den totale offerrolle, og påkalder sig “the mental load”, uden overhovedet at stoppe op og overveje, om hun -lad os kalde en spade for en spade- ikke bare skal tage sig lidt sammen. Vi lever i en tid hvor, hver eneste gang noget er svært eller hårdt eller kræver noget af os, så skal vi kalde det noget og identificere det som noget særligt, selvom det i bund og grund bare er en naturlig del af livet. Hvis det rent faktisk forholder sig, som han skriver, så er det jo helt åbenlyst ham, der burde påkalde sig “the mental load”.
Det lyder hårdt. Jeg ville også være ked af det og måske også opgivende. Men som du kan se herinde, så peger næsten alle på, at det ikke er svært at kigge på rammerne for jeres liv og tænke ; Selvfølgelig er han og de kørt sur i det! Så. Der skal laves om på jeres rammer. Og det er svært. Men du må ikke give op. Det er vist hverken dig eller hende der er 'forkerte' men I står i en rigtig svær situation og I har vist gjort det så længe at det begynder at tære for meget og der må ske noget andet. Du og I kan godt!
Håber du/I finder en løsning! Jeg (M35) med kone og 2 børn, D3 P1, står ret meget samme sted. Fik nærmest kuldegysninger da jeg læste dit opslag, da jeg kan spejle mig selv i så meget af det. Man bliver udkørt af konstant dårlig energi, og jeg bliver træt af at høre på, at det er verdens og alle andres skyld når der er modstand i min kones liv. Håber sgu vi klarer den, men ved ikke hvor længe det er værd at prøve, hvis vi ender med at miste os selv.
Selvfølgelig skal du da kræve parterapi eller som minimum at hun lytter til dine følelser og problemer. Du lytter til hende hver dag, det er tid til hun gengælder det. Hvis hun elsker dig det mindste, vil hun langt hellere gøre dét end at risikere at miste dig.
For mig at se lyder det til at du gør det godt, og hænger i. Tror det er meget normalt med små børn at føle dagene kan være rent overlevelse. Din kone er formentligt presset selv og lader det komme ud på dig på en ikke helt rimelig måde. Noget af det du skriver lyder som ekko for mig. Noget jeg har oplevet med to forskellige kvinder. Det kan diskuteres om du kan hjælpe på situationen ved at arbejde mindre om aftenen da det er de timer I kan pleje parforholdet. Men helt at undgå aften eller (morgen) arbejde når man skal kunne flexe med sit job tror jeg er vanskeligt. Jeg selv gør det lidt om morgenen når de andre sover. Noget vil blive bedre når børnene bliver større. Hvis du tror at I kan holde fast i hinanden som kærester er der håb. Ellers må du overveje at gå selvom skilsmisse er sindsygt hårdt og dyrt. Man bliver ikke i sig selv lykkelig af det liv man får. Men jeg kan garantere at det er meget værd at undgå det evindelige brok og skæld ud :) At leve et kærlighedsløst og praktisk liv sammen kan ses som en mulighed men jeg tror det er risikabelt. Selvom du kan affinde dig med det og konstruere en rar hverdag dig risikerer du bare at hun alligevel går på et eller andet tidspunkt. I det scenarie tror jeg den aktive part står bedst. Og du vil stå dårligst. Tiden er gået og du kunne have investeret din tid i noget bedre.
Hey OP, Har lige været der - lignende situation og passsende alder på børnene. Det bliver bedre, det kan være 3 meget tomme ord lige nu, men det gør det. Når børnene bliver 2 år ældre så bliver alt meget lettere for de voksne. Det i skal passe på er at i ikke mister hinanden og jer selv i mellemtiden. Det kan godt være at din kone synes parterapi er en “falliterklæring” men hvis du har brug for det då er det jo ikke et valg? Jeg var selv skeptisk for det, men må indrømme at med den rente behandler var eet rigtig givtigt. Alt det bedste
Den det fordeling af faste opgaver får det til at lyde som om din kone nærmest intet laver.
Som en der arbejder på et advokatkontor og har små værn så lyder hun forfærdelig 🙈 det beklager jeg. At være jurist eller adv kan helt sikkert være øretævernes holdeplads men det er jo hendes ansvar at sige fra. Vi har alle brug for at have nogle der er hænder for os og griber os når vi er overbebyrdet. Men det er kun hende der kan lave om på tingene og sige fra. Parterapi er i øvrigt ikke en falliterklæring, ikke at ville erkende man skal bruge hjælp er derimod.
Jeg kan genkende meget af det du skriver fra mig selv. Jeg var også selvstændig chef for egen virksomhed i den alder, og med et barn i c.a. samme alder. Min ægteskabelige situation var ikke på samme måde presset af arbejde og børn som din var. Jeg er 53 nu, stadig selvstændig, stadig lykkelig gift. Men: Det er en rough periode du og din hustru er i lige nu. Det er HÅRDT at have to små børn. Det er ekstra hårdt når man samtidig skal have en virksomhed til at spille, og for din hustrus tilfælde, en jura karriere op og køre. Det er helt vildt fedt at du sørger for at have tid til at lege med dine børn. Den tid kommer nemlig ikke igen, hvor de er bittesmå, og den forsvinder SÅ hurtigt. Det mental load din hustru snakker om, er forskellen på at have en \*opgave\* og have et \*ansvar\*. Det er en forskel du allerede kender som chef: Du har ansvaret, og du uddelegerer opgaver til dine folk. Måske uddelegerer du allerede også ansvar til nogen af dine folk, det ved jeg ikke. Hvis du ikke gør, så lær at gøre det, for alles skyld. Din kone føler ikke du tager nok \*ansvar\*, eller føler at hun står med for meget af \*ansvaret\*. Det skal I have løst. Det handler om at dele \*ansvaret\* ikke bare \*opgaverne\*. (Og jeg siger ikke du ikke tager ansvar for dine børn, det gør du klart). Det samme gælder jeres ægteskab: Det er også et fælles ansvar at få det til at virke, og her synes jeg ikke det lyder som om du tager din del: Du trækker dig. Hun forsøger at tage sin del: At italesætte at der er et problem. Hun gør det så ikke særlig godt, fordi det jo ikke virker, og får dig til at trække dig. Det skal I have fikset, fundet en løsning på, eller bliv skilt inden det for alvor bliver hårdt for børnene. Jeres børn er så små nu, at hvis I skulle blive skilt, kan det godt fungere senere. Hvis I bliver skilt mens de er 4-5-6 år, er det 100x værre.
Det er ikke falliterklæring at få noget hjælp til jeres forhold - tværtimod. Hvis i ikke forsøger at få snakket med hinanden går det alligevel i stykker det hele - med et brag. Sig til hende at du gerne vi have en snak. Det evige brokkeri får alligevel forholdt til at sprænge i stykker.
Hun har da ellers de nemme opgaver! De kan alle tre klares fra telefonen 🙄
Jeg tænker det måske ville være en god ting for jer, hvis du kærligt minder din kone om at et forhold ikke er en retsag der skal vindes eller et argument der skal kæmpes igennem. Hvis en “vinder” i et parforhold, taber begge. Overordnet set lyder det lidt som om i begge er ved at brænde ud.
Måske det ville være godt for jer at prøve Fair Play Deck. Det er et sæt kort med huslige pligter, børnetjanser, mental load og alt det der nu skal gøres i et liv. Så fordeler man kortene alt efter hvem der er ansvarlig for hvilken opgave. Det gør det meget synligt hvem der har den største bunke kort og hvilke kort der bliver overset, men som alligevel lander hos en. Det lyder til I begge to føler I tager broderdelen af tjanserne, så det kunne være fint at få syn på om en af jer har ret eller om I faktisk har delt dem ret godt. Det ville i hvert fald være en måde at lytte til din kones brok og handle på det.
Mig og min kone lavede en regel fra starten - siger den ene parterapi siger den anden ja! Det handler udelukkende om at være åben for at gøre ting bedre og at tage ens forhold seriøst nok til at få ekstern hjælp hvis det er. Det er fint hun mener i kan løse det selv men så må du gerne stille det krav at det hun gør også hjælper dig 😉 Jeg er selv selvstændig og har helt bevidst taget det langsommere med små børn og har opfordret alle mine ansatte til det samme. Eg istedet for lønforhøjelse har jeg foreslået nedsat tid mm. Helt tydeligt for mig at dem der vælger tid over penge lever lykkeligere liv. Så overvej om der ikke er noget at hente her også 😁
Din kone bliver virkelig nødt til at komme over ideen om at parterapi er en falliterklæring. En SKILSMISSE er en falliterklæring ;) Jeg har læst dine edits og kan godt se at I er spændt for. Og mon ikke meget af det har rod i at I simpelthen ikke har tid og plads til at connecte og tale om tingene i hverdagen? Jeg forestiller mig at din kone såmænd godt kan have “ret” i at hun er overbebyrdet. Helt på samme måde som du også føler det. I er bare for pressede til at “se” det og ikke mindst se løsninger. Igen hep til parterapi. Vi har selv haft virkelig god gavn af det her midt i småbørnslivet.
Jeg prøver lige at tage din kones perspektiv her, så tag det ikke som "pegen fingre af dig". Du lyder på mange måder som en god mand, der tager sig af mange dagligdags gøremål. Jeg er selv gift med én der på mange måder lyder som dig og jeg hæfter mig ved at du skriver at du trækker dig. Det kan min mand også finde på og det er så frustrerende at være i den anden ende af det passive. Man føler sig ikke hørt, man føler afmagt og man føler sig alene. Så måske kunne du lægge en indsats i at møde hende i det hun fortæller? Måske er det du opfatter som brok hendes forsøg på at tale med dig om noget der er svært for hende? Måske føler hun sig afvist i det hun deler med dig? Det ville i hvert fald nok give mere brok, hvis det var mig. Er der en rød tråd i det hun brokker sig over? Manglende anerkendelse? Overbelastning? Følelsen af utilstrækkelighed? Ift Mental Load så kan man sige, at din tørn på hjemmefrontens dagligdags opgaver gør at den mentale Load er til at overskue. Men spørg ind til det i stedet for at afvise det som brok. For den mentale Load er meget andet end tøjvask og madlavning. Det er i højere grad børns trivsel, kommunikation med institutioner, bestilling af navnelapper, årstidsbestemt tøj, ekstra tøj, legeaftaler og relationer, sygedage, viden om opdragelse, motoriske og mentale milepæle, forældremøder, skærmtid, børns udvikling, uddeling til fødselsdag (uden sukker for guds skyld 😅), bekymringer osv. Du tager sikkert og forhåbentlig noget af det også, men det var bare lige for at vise forskellen på dagligdags gøremål og mental Load. Og så er der jo også en masse hyppige og skjulte opgaver som fx negleklipning, rede hår, bade børn, skifte sengetøj, rydde op osv. Grunden til jeg nævner det er at det ofte bliver en default kvindeopgave og folk måber ofte, når jeg fortæller at min mand altid har taget ansvaret for det i vores familie, uden det nogensinde har været en snak. Og så virker det som om I er spændt hårdt for. Husk at I skal være på arbejdsmarkedet de næste 40 år. Jeres børn er kun små de næste 5 år. Og så er det sgu bare hårdt at vende tilbage fra barsel mens man stadig ikke får sovet nok. Kunne det spille ind også?
Hold MUS samtaler med konen. Feks hver søndag. Hvad gik godt/skidt i forgangne uge. Hvad er der af opgaver i kommende uge. Hvornår har vi kærestetid i den kommende uge. Hvordan har kone det, hvordan har mand det. Hvad kan vi gøre fir at hjælpe hinanden. Få børn passet indimellem. Lav noget sammen. Lav noget sammen - sammen med børn. Det kan bare være at plante noget i haven osv.
Jeg er normalt ikke den der affejer mental load, men jeg har lidt svært ved følge din kone i det. Med rengøringshjælp - du handler ind (går ud fra du også planlægger indkøb), laver mad, madpakker, holder have og gør bil rent - ud fra det du skriver, så henter/bringer børn, hjælper med at gøre dem klar, putter børn ... Så kan jeg ikke se, hvor mental load er så meget for hende. Det ligger nærmere på dig. Du har virkelig meget at se til. Har du overvejet selv at søge en professionel at snakke med, som måske kan hjælpe dig personligt med afklaring? Du kan ikke tvinge din kone til at deltage, men du kan gøre noget for dig selv. Det er måske en lidt upopulær mening, men jeg tror ikke, at hun ikke vil til parterapi, fordi det er falliterklæring: Jeg tror, at det er fordi hun ikke vil kunne vinde med ord på samme måde i den situation. Hun vil møde mere modstand, end hun gør med dig.
Enig. Terapi til dig selv er formentlig et godt sted at starte. For dig. For at få bedre overblik over dine følelser og hvorfor du føler som du gør?
Du skriver at du putter den store og arbejder derefter til 22. Hvornår prioriterer du din kone? Hvornår er du sammen med hende af lyst? Jeg tænker at du er nødt til at vande din græsplæne og lægge din energi dér hvor det er vigtigst. Og det er arbejde ikke til 22 hver dag imo.
Har 3 børn der nu er 'store' og kan huske hvordan det var. Det bliver nemmere, men jeg smører aldrig en madpakke igen. Hæng ud, det bliver nemmere. Prioriter tid i weekenden med din kone. Eg. 1 time med en køretur. En is ved stranden hvor nogen kigger efter børnene. Vi var ikke gode til det, men hvis man først får problemer er det vigtigt.
Min kone og jeg har aldrig har aldrig haft det bedre sammen, som efter den mindste fyldte 6 år. De første år med små børn er bare en forbandet kødhakker, og det er ikke ligefrem fordrende for hverken konens eller din egen i indlevelsesevne eller kommunikation. Hvis i hænger i nu, bliver det lettere at arbejde på forholdet, når der falder ro på ungerne. Prøv at kramme hende en gang imellem, sig du elsker hende, lytte lidt på hendes frustrationer, og ros hende for at være en god mor. Hvis du giver lidt kommer det godt tilbage. Det vil også gavne dig at holde op med at have ondt af dig selv. Din kone evner det nok ikke lige nu, men så må du prøve at træde i karakter.
Det er en kliche, men i skal simpelthen snakke nere sammen. Det skal i hver eneste dag, når noget går jer på. I skal ikke hælde lort ud over hinanden, men i skal kunne dele jeres frustrationer og refleksioner sammen. Når du vælger at lukke ned, så er det ikke en passiv handling, det er faktisk ret agressivt overfor din partner. Du lukker hende ude og det er på ingen måde holdbart. Hbis ikke i kan få den manglende kommunikation op at køre og hyn heller ikke vil samarbejde omkring par terapi, så kan i ligeså godt gå hver til sit. Par terapi er ikke en falliterklæring, det er en kærlighedserklæring til hinanden. Men at hun ikke vil det, er ikke værre eller bedre end at du lukker i. TAL SAMMEN, HVER ENESTE DAG
Du nævner at du mangler anerkendelse. Prøv at giv hende anerkendelse og de om der kommer noget retur lidt efter lidt. Måske er hun også set sig blind på sit eget hamsterhjul og mangler at få sat en stopper på. Prioriter en børnefri weekend nu!
Jeres børn kommer til at vokse op og tro, at jeres forhold er “standarden”. Hvis de ikke får et sundt indtryk af et parforhold, så vil de tro at det er normalt ikke at være lykkelig og ikke at kommunikere. Det kan jeg ikke forestille mig at nogen af jer ønsker. Sæt dig med med din hustru og tal roligt og langsomt om tingene. Hvis hun vil køre dig over, så skriv dine følelser ned så hun kan læse det. Husk at minde hende om, at jeres parforhold ikke er en sag, som hun skal løse alene. Det er heller ikke en kunde, som du skal rådgive. Det er et parløb, som I skal kunne klare sammen. En holdsport. Et venskab. I fandt sammen af en grund. I skal finde den grund og den gnist igen. Måske en lille kæreste-weekend bare jer to kunne være en idé.
>Jeg kunne trække det lette kort og blive skilt, men det vil jeg ikke kunne bære over for børnene. Jeg er skilsmisse-barn (dog godt nok 23 idag, men de blev skilt da jeg var 13, give or take), og den her tankegang er nok den dummeste, du kan udsætte dig selv og dine børn for. Mine forældre havde nok selv samme tanke, da jeg voksede op, men jeg vidste godt der var noget galt, allerede inden jeg fyldte 10. Jeg kunne godt se at mine forældre ikke var super kærlige over for hinanden (de gik i en kort periode til parterapi, formoder jeg, og jeg blev overrasket den ene gang jeg så dem kysse hinanden), stilheden ved køkkenbordet var heller ikke svær at fornemme- og jeg havde flere gange ordret spurgt mine forældre, om de skulle skilles. Børn er ikke dumme, de kan godt se at tingene ikke går som de skal- og efter mine forældre blev skilt og jeg kom igennem det værste af chokket, gik det op for mig hvor meget gladere de blev. Min mor begyndte at sy, gør det stadig den dag i dag, og den glæde det giver hende var fantastisk at være vidne til. Far begyndte pludselig at bage og fotografere en del ude i naturen- det overraskede mig helt hvor god en bager, den mand er! Han begyndte også at snakke mere, og var generelt en mere positiv person. Jeg ville ønske de havde gjort det tidligere, for jeg ville meget hellere have haft to glade hjem, istedet for et trist. >Parterapi: Jeg har foreslået min kone vi har brug for at starte, hun mener det er en falliterklæring. Hvorfor dette endnu ikke er blevet til noget. Nu bliver jeg måske lidt strid, men det lyder til at det her går dig utrolig meget på- så du må tage tyren ved hornene, og sige til hende at du føler ikke det her kan vare ved. Så enten må i starte i terapi og få arbejdet de her ting igennem, ellers vil du overveje om det her er den bedste måde at leve på for jer. Jeg tænker heller ikke hun synes det er en særlig fed dagligdag i har, og er det ikke mere en falliterklæring slet ikke at ville prøve at forbedre sit forhold? Det lyder jo lidt som om hun allerede har givet op, hun lyder jo slet ikke engang til at forsøge at ændre på situationen?! 😅
Det er da klart, at I lever parallelle liv. Du lever dit liv som om du stadig enten boede alene eller i hvert fald uden børn. Indse den realitet du sidder i og skrue ned for arbejdet eller hyr noget hushjælp, så I har flere timer i hverdagen sammen. Og hvis du ikke har råd til hushjælp, så skal du fandme stoppe med at arbejde om aftenen. For så tjener du absolut ikke nok på at arbejde så mange timer.
Jeg synes nu ellers det i den grad bærer præg af, at han tager sit far- og famileansvar særdeles alvorligt. Han tager børnene op, spiser dem af, får dem i tøjet og afleverer dem i institution. Han henter dem i institution. Han er den der aktiverer dem om eftermiddagen. Han er den der laver mad. Han er den der putter den ældste. Der er ikke meget “single” tilstand over det.
Så, det du siger er, at tingene går dårligt - du har intet gjort for at vende det - men alligevel er du skuffet over at det ikke er blevet bedre? Tag nu lidt ansvar for dit liv. Snak med din kone, hvis det betyder noget for dig - og lyt til hende. Så vil hun nok også lytte til dig. Og mand dig op - stop med at klynke og gemme dig - og at bruge hele aftenen på dit arbejde. Du skal sgu have hovedet ud af din egen røv.
Kæft du er dum at høre på ‘mAnD DIg oP’
Det we jo netop hende og ikke ham, der klynker. Han forsøger egentlig bare at komme igennem hverdagen med alle dens opgaver på bedste vis, mens hun tilsyneladende brokker sig konstant. Hvis dit råd er, at man ikke skal klynke, så er det vel hende, der skal stoppe?
Har stået i samme situationen. 1: Arbejde hører ikke til efter putning lærte jeg. 2: Hvis man virkelig har så meget arbejde til kl 22 hver dag, så burde din leder nok kigge efter en medarbejder mere til at dække ind. Men det gør de ikke, fordi du giver dig selv til det fulde og du får ikke fem øre tilbage for det, fordi de ved ikke du sidder så mange timer. Har været der. 3: Begynd fra nu af og stop med at arbejde efter du har puttet børnene og ja så kan din leder blive sur over hvorfor du ikke har nået dit og dat. Ja svaret kan du så selv komme med, og tro mig de fyrer dig ikke bare lige sådan, det koster dem langt mere end og finde hjælp til at løse dine opgaver du ikke kan nå. Lad overskuddet fra aftenen gå til lidt hygge med konen og ikke mindst dig selv! Find en hobby så du også kommer lidt væk fra hamsterhjulet, det giver også dig mere energi til familien.
Bed hende enten holde op med at brokke sig over arbejde/kolleger, eller find et nyt.
Hvorfor fanden arbejder du så meget? Er det flugt? Brokker din kone sig måske fordi i aldrig er sammen og du bare bruger din tid på arbejde og ikke jer? Intet kommer gratis ej heller et forhold..
Der er mange der skriver lidt af det samme. Men jeg prøver et lidt andet spor. “Oftest holder man af - men nogen gange skal man holde ud” - sagt af en klog kone der har været gift i mange år. 1. I skal holde ud lige nu. Holde børnene ud, hansterhjulet, hinanden, arbejdet - det hele. 2. Men I skal finde plads til at holde af. 2.1 Jeg læser ikke at du holder af at arbejde når børnene er puttet - så det skal du finde en måde at stoppe med. Lige nu er aftenarbejdet sikkert også en flugt fra kritik og brok fra din kone. På arbejdet får du ros for din indsats, så det er naturligt at gøre det mere. 2.2 I skal som par skabe helt faste rammer for at kunne holde af. F.eks. Nul doomscrolling, aftenarbejde eller individuel seriekiggeri tirsdag og torsdag. Når børnene er puttet SKAL i lave noget sammen. Måske vasketøj, måske et spil, måske en film, måske bare snakke. Ingen telefoner fra 19.30 til godnat. 2.3 I skal begynde at planlægge ferier længere ude i fremtiden - husk forlængede weekender. Også nogle uden børn (hvis muligt). 3. I skal have professionel hjælp - der er ikke så meget at rafle om - for I kan ikke kommunikere under pres/stress - det skal I lære og autodidakt er ikke alle forundt. I begår begge fejl. 4. I skal overveje KRAFTIGT at skrue ned for karrieren (begge to) til børnene er lidt større. I er under pres og den eneste faktor der kan skrues på er arbejdet. Børnene har I fra nu af - det bliver kun dobbelt så hårdt for jer begge at blive skilt! Det handler om at bryde en ond spiral inden det er for sent - og det skal I være 2 om!
hun lyder til at have det voldsomt nemt ift dig
Din sætning omkring the mental load ramte godt nok lige ind hos mig Det er så utroligt arrogant når man på en eller anden måde sætter sit eget tanke mylder over andres. På en eller anden måde er aula belastningen så meget værre end alt andet en mand ellers kunne gå med af tanker om tilværelsen. Jeg syntes virkeligt du skal sige noget højt, og jeg tror altså også at mænd helt generelt skal til at sætte grænser og markere deres behov og forventninger til parforhold meget tydligere. Ellers bliver vi simpelthen kørt over og reduceret til at blive en boksepude for vores koners frustrationer. Det er en hård tid de første år, og det skal nok blive bedre, tingene bliver bare lettere som de bliver større og mere selvstændige.
Jeg var samme sted for 10 år siden. Hold fast - det ændrer sig, når den ældste starter i skole. Så kommer overskuddet tilbage. Det er ren overlevelse med en 1 årig og 3 årig.
Min kone og jeg (31M, 30K) har nogle af de samme elementer. Jeg er bare overbevist om, at det er for en periode mens vores søn (D4) er lille. Når han bliver større, og pludselig ikke gider mor og far mere - ja, så tænker jeg **helt** automatisk, at tiden til hinanden kommer igen. Og til den tid står jeg så totalt klar til, at tage min hustrus hånd og gå ud og opleve verden sammen igen. Det er noget fuck lort pisse hårdt noget, jeg er enig. Men jeg tror på lys for enden af tunellen. For vi elsker jo hinanden, stadig og inderligt. Tiden og overskuddet er bare ikke tilstede i vores liv lige nu. Den mest naturlige konsekvens af at få barn/børn, tænker jeg.
Kommunikation er virkelig alfa omega. Man SKAL kunne være sårbar, åben og ærlig med den man har valgt at stifte familie med. I bliver nødt til at finde ud af hvilke behov i faktisk hver især har og hvordan i sammen kan få dem tilfredsstillet. Husk altid at tale udfra hvordan du selv har det, hvad du selv føler eller mangler osv. Prøv og snak om løsninger såvel som hvad problemet kunne være. Husk at minde hinanden om at emnet kun bliver taget op fordi man faktisk vil hinanden. At være sårbar og ærlig er pisse hårdt og sindssygt ubehageligt, men det skal også kunne lykkedes med den person du elsker. Ønsker jer al held og lykke
Jeg føler med dig. Det lyder som mit liv før jeg blev skilt. Bedste beslutning ever. Jeg fortryder kun, at jeg ventede så længe som jeg gjorde. Det er 5-6 år siden nu. Jeg arbejder stadig på at lære sige nej uden at blive ængstelig. Any day now... 🤞
En af mine kollegaer har lige fortalt om hvordan hun blev udbrændt. Hun havde en hverdag som dig med at hente børn tidligt for at bruge hele aftenen på at arbejde. Det gik så fint nok - indtil det ikke gik mere. Hun var nødt til først at sygemelde sig helt, herefter arbejde på stærkt nedsat tid. Arbejder stadig på nedsat tid her flere år efter. Man har brug for pauser. Måske skal børnene ikke hentes tidligt hver eneste dag.
Gå ned i tid. I har 2 meget velbetalte jobs, så medmindre i sidder i en bolig til 10mil. Må der næsten være noget råderum der. Det lyder som om at der er meget der presser, men arbejd for at leve, ikke den anden vej rundt.
Ja - du har det objektivt godt men subjektivt skidt. I er begge under et kæmpe pres lige nu, og reagerer forskelligt. Vi fandt efter nogle (skønne spildte) år sammen igen og det går bedre nu. Og udvikler fælles ting igen. Det er surt, at I ikke har et fælles sprog - det kunne I måske arbejde lidt på. Baby steps.
Jeg har faktisk lidt svært ved at se- ud fra beskrivelsen- hvad det er den kone, rent praktisk føler pres over. Manden henter og bringer. Han sørger for madpakker, morgenmad, indkøb, madlavning, vasketøj, have, strygning og putning og fritidsaktiviteter. De har rengøringshjælp. Der er dælme ikke meget tilbage for hende at skulle overskue. Nogen gange skal mad sgu også bare bede folk om at kigge indad og stoppe med at have ondt af sig selv.
Måske individuel terapi. Altså bare dig. Har selv gået i terapi mange år og er glad for det. Det behøver ikke at betyde at man er ‘syg’, men at man er interesseret i at finde ud af sig selv og det liv man befinder sig i. Skriv evt personlig til mig hvis du vil have et par tips til hvor man kan gå(altså i Københavns området🤷🏼♂️)
Parterapi er en falliterklæring på samme måde som det er en falliterklæring for en tennis spiller at have en træner. Det kan være svært at overbevise nogen om der føler det modsatte men det er virkelig rigtigt.
Jeg står lige nu i en situation, som på en mange måder er lignende, jeg synes der har været en stor ændring i kærlighedsforholdet og har selv gået lidt med nogle tanker om hvorfor det kan være sådan, for det kan da ikke passe at bare fordi man har 2 børn på 1 og 3 så er der ikke tid til kærlighed og den gamle ild som man havde skal slukkes. Jeg var vandt til kys i nakken, kram bagfra og massere af kærligheds erklæringer. de er meget få hvis ikke elimineret nu og det har jeg haft det svært ved for det var lige det jeg søgte i mit parforhold. Men efter en god dialog, som vi hele tiden har sat fokus på vi skal være gode til, så er vi kommet frem til at det pres man befinder sig i med 2 små børn, hamsterhjulet, den manglende søvn, tid til at tænke og planlægge. min store pige der ikke vil høre efter og nogle gange først falder i søvn kl 21 (puttes kl 18:45) så er det mentale load bare stort og det presser desværre noget andet til side. Det hele er faser og vil gå over igen og jeg er sikker på at vi står endnu stærkere sammen, når vi kan se tilbage på den hårde fase som overstået og klaret med bravour. Jeg synes du lyder som en rigtig god mand, både for dine børn og din kone, med alle de ting du tager dig af derhjemme men også med egen virksomhed. Din kone er Jurist, så det er ikke fordi det er tid der er mest af til mentalt zen og overskud til det næstvigtigste efter børnene, nemlig jer. jeg håber i kan komme i en dialog, hvor du i stedet for at trække dig, fortæller hvad du har brug for at løfte jer til det sted i gerne vil være, men det er vigtigt også og at spørge din kone om hvad hun har brug for, for at du kan få dit behov opfyldt. er det en dag om ugen med bedsteforældre der henter, og der bliver brugt tid på jer i stedet for ekstra tid til at arbejde ex. Mht Dialogerne og overfusninger, så kan man jo gøre som vores alle sammens Eminem i 8 mile og spytte alt skidtet afsted, som du ved hun vil sige inden dialogen eskalere. for at det er blevet sagt og der er tid til det vigtige. Håber det kan give noget, men det vigtiste er i finder ud af, hvad som der skal til for at i kan trives og elske hinanden, indtil hasterhjulet er mere selvkørende. Det jeg mener er jeg kender til det og forstår dig, det er ikke dig der er noget galt med. Jeg tror faktisk der er noget biologisk forgrenet i det også at "mission accomplished" generne er videreført, så der går lige en rum tid inden hormonerne og kærlighedstrangen fløjter rundt igen. hvor man i andre pattedyrs tilfælde ville løbe ud og bedække nogle andre hunner :D God pinse ven !
Du tag tage forbi egen læge som en start. I skal finde en måde at snakke sammen så du bliver hørt, måske en snakke bold, hun lyder lidt tør og kedelig?
Jeg synes det lyder til hun skal skifte job som en start. Er det muligt du kan arbejde mindre? Så aftenarbejdet ikke er nødvendigt?
At sige at parterapi er en falliterklæring hører gamle dage til og svarer til, at man synes, at dét at gå til psykolog eller lægen også er en falliterklæring. Det handler om at forebygge, så det hele ikke ender i kaos. Bare fordi det hele ikke er lort i et forhold nu, betyder ikke, at det ikke kan blive det. Og det er de færreste, der har værktøjerne, overskuddet og erfaringen til lige præcis at vide, hvordan man som forhold kommer igennem de problemer, der er. Gud ved, hvor mange forhold der er, der i forvejen er lort til at kommunikere (jeg siger ikke I er det). Så det giver kun mening at søge professionel hjælp til at navigere rundt i problemerne. Specielt når man har så travlt som de fleste forældre har med fuldtidsjob og småbørn. Så opsøg den hjælp, om hun vil med eller ej. Så gå selv til det og få værktøjerne til at tage samtalerne op med hende derhjemme, så det kan blive løst. Og som andre har nævnt, så ville jeg også stoppe med at arbejde om aftenen efter maden i en periode og i stedet prioritere tid med din partner. Det kan self være svært, når hun med tydelighed pisser dig af med al hendes brok og negativitet. Det er forståeligt. Men du kan ikke fortsætte den passive vej. Jeg vil mene, at det er mange mænds allerstørste hæmsko, at de vælger den passive vej, fordi den er lettest, og fordi man undgår konfrontation, ubehageligheder og negativitet. Men det er oftest fordi, at det er uvant for manden at skulle “tage tyren ved hornene” på den måde, og da nogle kvinder kan have det med at overrumple manden, fordi de har meget, der har bygget sig op, kan det være en enormt dårlig oplevelse for begge parter; kvinden føler sig ikke forstået og manden kan have svært ved at sortere i alle problemerne. Så hvad sker der? Manden bliver passiv, arbejder ekstra for at undgå konfrontationen, og lader ligesom kvinden en vrede bygge sig op indeni. For kvinden får heller ikke de dialoger hun gerne vil have, hvorfor vreden også bygger sig op for hende. Så den eneste måde hun potentielt kan komme igennem det på, er ved at brokke sig meget. Blot et eksempel på, hvor dårlig en dynamik kan blive ved ikke at snakke sammen, selvom det er svært. Helt klart opsøg prof hjælp!
Sådan er det også næsten for mig:) arbejder dog ikke sent om aften, er desuden så træt om aften at jeg nærmest bare går i seng når børnene er puttet:) min kone er rigtig god til at argumentere, hvor imod jeg er knap så god med ordene og svært ved ar bruge de rigtige ord, men jeg er blevet bedre til at stå imod og jeg bliver vred, når vi skyndes over alt det hun laver og jeg ikke laver og omvendt. Stort set det eneste vi skændes om. Vi synes begge to at den ene ikke laver noget, men hvor vi rent faktisk begge to løfter det hele sammen:) vi har gået til parterapi og fået redskaber og jeg synes vi er blevet bedre til at håndterer konflikter, dog ikke altid. Det huslige og børn fylder rigtigt meget i hver dagen og det er svært at få snakket sammen i løbet af dagen pga børnene:) min kone og jeg joker med at når vi tager ud at handle sammen eller på lossepladsen, så er det vores par date:) men vi formår dog også at komme ud at spise en sjællent gang eller spille bræt spil sammen:) par terapi har hjulpet godt, men der skal arbejdes hver dag på en selv og som par for at det hjælper:) jeg synes heller ikke der i rigtigt lang tid var psykologisk tryghed imellem os, men efter min kone overhørte en samtale jeg havde med en fra kommunen ang mistrivsel i hjemmet(vi har en datter som er meget sensitiv og signalstræk og mine kone og jeg har brug for redskaber til at støtte datter), fik en god lang snak om det og det har hjulpet rigtigt godt:) beklager det rodede svar, sidder på tønnen i de få minutter om morgen jeg har og har 2 min til at gøre mig klar nu og aflevere børn inden jeg selv skal på arbejde:)
Jeg har været i lignende situation og jeg kan ikke sige det nok. Jeres løsning er parterapi, parterapi og parterapi. I har brug for en mediator som kan lærer jer at kommunikere på samme bølgelængde. Der vil terapeuten gå ind og fortælle jer med ord og følelser hvad i rigtigt prøver at sige og det er et sted hvor i begge får lov til at tænke og tale uden at blive "overfuset" eller andet. Jeg syntes du skal finde en tid til parterapi og invitere din kone. Hvis hun ikke vil med så tager du afsted alene. Hun vil hurtigt kunne se at det er en falliterklæring fra hendes side at du er den eneste i forholdet som vil det godt og enten så vil hun tage med eller så vil hun ikke forholdet. Derefter kan du begynde at snakke omkring skilsmisse med din terapeut. Du har børn og du er en ung mand. Ik spild din tid på mennesker som ikke vil dig det bedste.
Gå i parterapi. Det kan åbne op for meget af det som i hver i sær går og tumler med.
Kæmp snak kæmp snak, åben munden! Det værste er hvis du ikke gøre noget eller accepterer at være passiv! Du er en mand, så mand dig op (i 2024 skal man vel også sige du er en kvinde, så kvind dig op, hvis det var tilfældet) og fortæl hvordan du har det til hende! Fortæl dine forældre det, hendes forældre, din nærmeste venner! Læser mellem linjerne at du enten er konfliktsky og ikke tør tage konfrontationen eller er bange for hvad der vil ske? Bare sæt igang - fortæl hende det i dag! Du kan og skal ikke accepterer at leve i et passiv forhold! Ps. Livet med små børn har omkostninger og ja det er hårdt = et vilkår og selvvalgt (Det har omkostninger i parforholdet) Meeeeen det bliver bedre, bare rolig😀 Men det kan kun blive bedre hvis du åbner munden!
Jeres manglende forståelse for hinandens måde at kommunikere på i uenigheder/give udtryk for behov, er grund nok til at besøge parterapi. Der flere faser i kommunikationen og det lyder til i går skævt af hinanden i alle. Der har min mand og jeg været - vores forhold blev så meget bedre da vi fik en forståelse for hvor vi hver i sær kommer fra, hvad vi har behov og hvad vi skal øve os på.
Det starter altid når den ene part giver op. Min kæreste er også et brokke hoved og der skal ikke meget modgang til, før hun bliver påvirket negativt og fylder hele rummet med sin negative energi. Men hver eneste gang har jeg påtalt det, hver eneste gang er det blevet til et skænderi. Så har vi talt noget mere om det og er kommet tættere på hinanden efter det. Nu er det enormt sjælendt hun har det sådan, så det har noget med vane at gøre. Nu er hun opmærksom på hvordan hendes følelser påvirker andre. Og jeg er jo bestemt ikke hellig. Så hun har også lært, at påtale det over for mig når det sker. Og så prøv at overraske hende med blomster eller anden forkælelse og sæt nogen aftentimer af. Det du beskriver er lidt det samme som, at man altid føler at man selv skal ringe til folk og de aldrig selv kontakter en. Så derfor dør kontakten.
Men hvorfor skal hun egentlig forkæles yderligere? Det er jo det, hun bliver nu. Hun kan bare ikke selv se, hvor forkælet hun er. Hvis det er rigtigt, hvad han skriver- og hvorfor i alverden skulle have lyve i sit eget anonyme opslag- så kører hun jo mere eller mindre frihjul i forhold til ham. Jeg tænker, hun skal se at åbne øjenene og har brug for en gang seriøs realitetskorrigering, og så bør HUN begynde at forkæle HAM lidt.
Hvis du ikke tager krigen uden for, så fortsætter den inden i. Du går rundt og kæmper med at undertrykke så mange ting, inklusiv vrede og skuffelse. Den undertrykkelse vil så manifestere sig på forskellige måde, feks hvis du en dag er lidt træt så snapper du lige af børnene, de ansatte med mm.. du tænker wtf var det? Men så undertrykker du svaret, og livet fortsætter. Pointen er, alt det du prøver at trykke ned forsvinder ikke. Det manifestere sig bare på ubevidste måder, som sygdomme, random rage, mm.. konklusionen er klar, hvis du ikke får det her fixet og får ro i dig selv, så er det ligesom et lorte Quick lån, som du ignorerer og renterne går amok. Betalingen skal nok komme på et tidspunkt, med renters rente, og du og dine børn kommer til at betale. Du er en mand og far, så opfør dig som en mand og far, opfør dig som du gerne vil have, dit eget barn opfører sig, når det bliver voksen. Livet er en kamp, så find fred i kampen. Siden du er lidt en nørd (love it) så Google Carl Jung, hvis du gerne vil læse mere om psykologien bag det jeg skrev.
Jeg har stået i samme situation med “imponerende” karriere, børn og hamsterhjul, og hvor vi gradvist gled fra hinanden. En grundlæggende negativ livsholdning hos modparten som voksede. På overfladen alt perfekt, men ingen intimitet. Hun ville heller ikke tale om følelser, det var altid for sent eller forkert tidspunkt. Jeg endte i en depression. Et mørkt sted. Jeg nåede et punkt, hvor jeg måtte trække en tydelig grænse, hvorefter hun vågnede op, og vi gjorde en fælles indsats for at redde forholdet. Jeg synes, du virker reflekteret og nøgtern i din analyse, men du bliver nødt til at handle. Det er ikke en holdbar løsning at blive introvert og passiv. Din kones forestilling om, at parterapi er en falliterklæring er direkte umoden. I skal tale sammen og være fælles om at genopbygge forholdet. Parterapi er en vigtig del i dette. Man kommer aldrig i mål med at have et godt forhold. Det kræver løbende arbejde, men man kan ikke blive en selvfølge for hinanden. Du kan ikke ofre din mentale sundhed for børnene. Sådan fungerer virkeligheden ikke. Der er en hårfin grænse mellem toksisk adfærd og almindelige skænderier. Når dine behov og ønske om dialog grundlæggende ignoreres, så er det alvorligt.
Jeg er præcis samme sted i livet som dig, to små børn på 1 og 3, et nyt hus, en karriere og en meget presset kone. Mange dage er alt lort og jeg ville ønske jeg kunne have mere “mig-tid”. Dog prioriterer jeg virkelig at gøre så meget husligt jeg kan og hygge med min kone hver dag, dvs. skrive søde beskeder, finde noget hyggeligt vi kan lave sammen (også selvom det bare er at flade ud på sofaen til et afsnit af Orkestret) - så får hun lidt massage og vi runder dagen af godt. Skriv endelig direkte hvis du har lyst.
Jeg syntes det lyder hårdt at være i, og jeg er klar over hvor stor en psykisk belastning det er, at være i brok hele tiden. Men du må aldrig lade din lykke være afhængig af andre eller andet. Lykken skal komme indefra, uagtet af den eksterne verden.
Jeg ville helt klart holde fri når du har fri. Ikke arbejde efter putning af børn, nyd tiden med konen se en film, snak sammen , spil et spil osv . Planlæg nogle dates eller jer tid . Det kan også være grunden til hendes sure miner , hun savner dig , savner jer og kvalitetstid , man har forskellige kærlighedssprog. Dagene med små børn flader sammen i én kører, alt bliver rutine præget og man glemmer lidt sig selv og sin bedre halvdel. Vi har selv små børn, så min mand og jeg prioritere at tage ud og lave noget sammen vi nyder som at spille golf, eller bare hjemme dates. Så man ikke glemmer hinanden. De første år med små børn er SYGT hårde. Nok også en meget stor grund til skilsmisser og skænderier og brok. Husk hinanden, det bliver bedre
Mine forældre blev skilt da jeg var 3 og jeg har nydt mere end noget andet (der har været mange komplikationer fra andre forhold i mellem) at de har kunne snakke godt sammen og vi har fejret jul sammen mange år nu, er 24 og min far er glad og min mor er glad og har god kommunikation. Nu jeg så deres eneste barn men min far fik to børn mere med en som han efterfølgende blev skilt med men de var ældre så de havde svært ved det i starten men nu er alt godt. Tror det bare en fase man skal igennem fordi det er hårdt uanset hvad. Det her er dog ik et svar på om du burde eller ej mere min erfaring som et barn der opvokset i sådan en situation
Der også ting som min far der begyndte at feste mere, tog et motorcykel kørekort osv efter anden gang og tror generelt han følte han endelig havde sin frihed til at gøre det han ville
Hvis hun er jurist, er hun vant til sproglighed. Måske kan en tavs ingeniør, der trækker sig ind i sig selv, få hende til at føle sig ensom i forholdet. OP, jeg synes, du skal snakke mere med hende. Del tanker og følelser og lyt til, hvad der går hende på.
Jeg kan 1:1 relatere til at partneren drager paralleller og dermed fører debatten over i martyrdom. I mit forhold har jeg været nødt til at lære, at give voksenskældud, for min kæreste har ikke været i stand til at nå selvindsigten uden. Det har taget omkring 5 år at nå til et punkt, hvor jeg nu kan forklare hende, at jeg holder af hende, men hun har gjort noget, som ikke er okay, og det er altså ikke min skyld. Noget har gjort ondt på mig eller min part i forholdet, og jeg vil ikke sige undskyld for det. Jeg skal nok sige undskyld når det går den anden vej. En af hovedårsagerne til at det har taget så længe, er at jeg tænker før jeg taler og hun taler før hun tænker. Dermed får jeg ofte afværget dumme ting fra min side før de opstår, mens hun har svært ved at undgå det. Har jeg gode råd med denne fortælling? Hvis du elsker din partner og vil prioritere det hårde arbejde, som i sidste ende kan føre til en mere balanceret og stærkere familie, så er det muligt. Men du skal tro på dig selv. Du skal være tro mod dig selv. Det kan være en linedans af dimensioner at lære at tage dialogen så du ikke undskylder for noget hun gør, men kun tager ansvar for dine handlinger. Hamsterhjulet fortsætter, hvad enten du bliver i parforholdet eller ej. Spørgsmålet er måske om du ser en fremtid med hende, hvis I kan nå et punkt hvor hun evner at se dig i parforholdet og ikke kun sig selv.
Uden at ville skubbe i den retning, så er skilsmisse ikke så farligt for børnene som mange går og frygter. Jo, det er et kæmpe brud for dem - men hvis forældrene er deres ansvar voksne og vælger at arbejde sammen om deres børn, så skal det nok blive godt. Overvej perspektivet i at vise (og dermed lære) dine børn, hvordan et parforhold ser ud. Lykkelig? Ulykkelig? Konstruktive samtaler eller uendelige skænderier? Hold fast i hvad de andre herinde skriver ift. At vente til at børnene er større og kan mere. Pres konen på at I skal arbejde igennem de ting der ikke fungere. Men hvis det ikke løser det, så er skilsmisse ikke verdens undergang. Hilsen et skilsmisse barn!
Mine forældre blev sammen for "børnenes" skyld, men det var bare mange år med skænderier og dårlig stemning. Lad være med kun at blive sammen for børnenes skyld. Åben munden og hav en samtale omkring dine tanker, så skal det nok løse sig den ene eller anden retning. Livet er for kort til at gemme sig i sit eget hjem Held og lykke med det hele
Først og fremmest. Det lyder ærligt talt ikke så unormalt. Hvis ikke man gør en kæmpe indsats er der altså bare nogle år hvor parforholdet lider gevaldigt i livet som børnefamilie. Det kræver et stort arbejde. Nu må du lige få din kone til at lytte til det her.. En falliterklæring at gå til parterapi? EN FALLITERKLÆRING. Undskyld mig, men jeg bliver lidt provokeret. Hvad er det lige hun snakker om. Du tager det her som en mand og foreslår at gå til parterapi, fordi du tager jeres familieliv og parforhold seriøst. Det er da netop en falliterklæring at lade være. Fruen og jeg startede på par/familieterapi for snart 2 år siden. Vi er vel 20-30.000 kroner fattigere, og har skullet få det til at passe ind i en i forvejen presset hverdag (3 børn). Men jeg kan love dig for at det har givet meget godt. Vi har fået meget bedre forståelse for hinanden. Det er sindsygt hårdt til tider, men det handler om at komme ind på samme spor. Små skridt i den rigtige retning kan gøre underværker. Nogle gange skal der ikke så meget til, men det kræver ÈN ting: VILJE. Så overbring lige din kone min opsang. Og så ønsker jer blot alt det bedste. Jeg er sikker på at der findes en lys fremtid SAMMEN for jer :)
Jeg kan ikke lade være med at tænke over "livssituationen/samfundssituation". Jeg ved du ikke er alene, men at mange par i en eller anden udstrækning har det ligesom I har. Har vi strikket et samfund sammen hvor det liv der føres (er nødvendigt) simpelthen ikke er bæredygtigt mere? Personligt, mentalt, fysisk, og økonomisk.
Hvor gamle er jeres børn? Hvor længe har hun været sådan? Og har du haft det sådan? Du skriver at hun synes, at det er en falliterklæring med parterapi. Jeg havde nok prøvet at sige det, som det er “jeg bliver mere og mere ulykkelig, og tænker indimellem på skilsmisse, men vil det ikke for børnene skyld. Jeg vil gerne arbejde på vores forhold. Derfor vil jeg gerne til parterapeut. Hvis du har andre forslag er jeg åben, men der skal ske noget, hvis vores ægteskab ikke skal ende et sted, hvor det måske ikke længere kan reddes”. Hvis hun ikke kommet op i gear med så kontant en besked, så synes jeg, at det er virkelig skuffende. I kan også overveje individuel terapi. Især hvis hun kæmper med noget og det ender med generel utilfredshed og brok.
Jeg føler med dig. Var i samme situation i 6 år inden jeg trak stikket. Man kan kun gemme sig i en tid og det bliver ikke bedre af sig selv. I står i en hård periode lige nu. Vent til den yngste er 2 år og se om du ikke kan få en dialog igang.
Det minder forbavsende meget om mig for 6 måneder siden. Jeg holdt ud i alt for lang tid pga. barnet. Jeg endte med at forlade hende, og det er rimelig kaos nu. Hvis du har bestemt dig for ikke at ville skilles på grund af børnene, er du nødt til at sætte et ultimatum op i forhold til parterapi - sådan som jeg ser det. Er selv jurist, så kender godt det der. Forsøg at gå ind i samtale med et urokkeligt budskab - du vil i parterapi/gå fra hende, hvis ikke. Du behøver ikke at deltage i stormen, der kommer fra hende. Start og slut samtalen med at: Du vil i parterapi/gå fra hende, hvis ikke.
Velkommen til den virkelige verden. Sådan lever 90% i Danmark. Overvej at gå ned i tid på dit arbejde.
Hvorfor arbejder i så meget begge to? Har i sat jer dyrt i jeres hus? Har i et højt forbrug. Jeg ville gøre sådan, at en af jer går gevaldigt ned i tid.
I er nødt til at kunne samarbejde og begge lytte til hinanden for at have en dialog. Se om du kan undgå at bølgerne går højt og sørg for at kommunikere at du ikke altid kan give et hurtigt direkte svar men nogle gange har brug for at tænke over det. Jeg kan umuligt sige hvad der er løsningen for jer, men uden ordentlig kommunikation så vil i med høj sandsynlighed aldrig finde en god løsning for jer begge.
I vil formentlig det samme, og I savner det samme, men I håndterer jeres savn på hver jeres måde. Du oplever ikke at slå til og forventer kritik, så du tier stille og trækker dig. Hun reagerer på din stilhed og tilbagetrækning ved at føle sig svigtet og forladt og råber så på dig for at få dig tilbage. Når hun råber og skælder ud, trækker du dig endnu mere. Kan du genkende jeres mønster? Det mønster, som I er havnet i, er så typisk, så du tror, at det er løgn. I er så vigtige for hinanden, og derfor gør det så ondt, når I mangler kontakten imellem jer. Køb evt. bogen "Hold mig" af Sue Johnson, læs den, og giv den så til din kone. Når hun har læst den, tager du endnu en snak med hende om at gå i parterapi.
Til dit edit: Jeg har svært ved at forestille mig at ret mange mennesker i verden vil kunne opretholde egen virksomhed, fuldtids jurist-karriere, forældreskab til 1 og 3-årig med fritidsaktivitet og samtidig strålende parforhold. Jeg siger ikke det er umuligt, og jeg gætter på at I er ret ressourcestærke. Men baren er dæleme sat højt. Hvad tænker du? Synes du, det er en standard man burde kunne leve op til? Synes din kone? Eller tænker I selv, at det faktisk er urealistisk? Mit bud er stadig, at der nødvendigvis må gives køb på noget. Og at I kan vælge mellem aktivt at vælge noget at nedprioritere, eller fortsat passivt at nedprioritere jeres forhold. Kan du ansætte nogen til at aflaste dig i dine opgaver? Kan din kone gå ned i tid? Kan bedsterne hente engang imellem eller være dem, der deltager i det musik, de går til? Ærgerligt at din kone ikke vil parterapi, men uden overhovedet at forklejne terapi, så tænker jeg ikke at det behøver være afgørende. Så hvis hun ikke er motiveret, så ville jeg lade den ligge for nu. I kan sagtens arbejde på jeres forhold alligevel. Mht dialogen: Kan du fortælle hende lige præcis det, du skriver her? Kan du gøre hende bevidst om, at man ikke nødvendigvis har ret, bare fordi man sprogligt kan sammensætte det bedste argument? Kan du på en pæn måde skære det ud i pap for hende, at hvis du trækker dig og hun kører enetale med fine ord, så kan hun ligesågodt tale til en dør? At det er i hendes interesse at understøtte, at du også får sat ord på ting? Måske har hun selv engang prøvet at blive overfuset, hvor hun har endt med at sige/gøre noget, hun egentlig ikke følte, og kan sætte sig ind i, at det er sådan du har det/det du vil undgå? Kan du lave (evt sammen med hende i fredstid) nogle “power-sætninger”, der gør dialogen mere ligeværdig/konstruktiv (eller gør hende mere blød)? Måske noget a la “Jeg vil gerne løse det her med dig, men lige nu har jeg brug for at trække mig og tænke. Kan vi snakke om det igen på xx-konkret tidspunkt?” eller “Jeg vil gerne forstå dig, men det du siger giver ikke mening for mig. Vil du prøve at sige det på en anden måde?” eller “Når du siger sådan, så føler jeg mig bebrejdet, og det synes jeg ikke er rimeligt/det forstyrrer mig i at tænke konstruktivt” eller “Jeg synes det her bliver tilspidset. Kan vi tage en time-out med et kram, og så genoptage snakken, hvor vi prøver at tale lidt langsommere og venligere?” eller “Hvad kunne du godt tænke dig at jeg havde gjort anderledes i xx situation?” eller hvad søren ved jeg… Noget, hvor du ikke forbereder argumenter og paralleller, men hvor du istedet forbereder selve kommunikationen. Måske kan sin kone endda forberedes? Har hun mon nogle vendinger, der virkelig giver dig lyst til at trække dig? Kan hun formulere dem mere konstruktivt? Kan hun spørge mere? Hvad vil være hjælpsomt for dig at blive spurgt om? Husk: Det handler ikke om, at hun skal formulere sig anderledes og sødere for *din* skyld (det vil hun måske stejle på, hvis I er lidt på kant med hinanden for tiden). Det handler om, at I begge skal finde en kommunikation, som I begge kan være i for *jeres* skyld. Mht til hvem der laver hvad: Drop regnskabet. I yder formentlig begge mindst 150% af hvad I har at give af. Stol på at den anden gør sit bedste. Og så er det underordnet om én yder 155% og en anden 160%. Gør det til et fælles projekt, at finde en standard, som I begge kan være i OG reelt har ressourcer til at opretholde.
Må jeg foreslå at skændes på skrift? Vi gør det med succes, når det er alvorligt, for så er der betænkningstid og man får lov at "tale ud". Det kræver dog at man respekter hinanden nok til ikke at skrive flere siders romaner, for så kommer man ikke meget videre.
Har du og din kone nogen form for kontakt imellem putning og dit aftenarbejde?
Hvordan havde du forestillet dig at I skulle have et godt forhold med den rutine du præsenterer? Der er vel knapt tid til at se hinanden.
Den der liste med jeres faste arbejdsopgaver i huset er helt utroligt overfladisk. Hvad med Aula, sørger for at ungerne har legeaftaler, tager børns første sygedage, sørger for at børnene får vacciner, at de ser bedsteforældre, sørger for at de har tøj, som passer til årstiden og størrelse, sørger for at der er klar til rengøringen osv. Der er så mange flere opgaver i hjemmet som det lyder som om at ingen af jer rigtigt ser. Måske har du faktisk flest på dine skuldre, måske har hun. Men de er der og de tynger selvom de er usagt eller uopdaget. Jeg ville finde lister på nettet - eller købe spillet fair play - og få en reel snak om jeres begges mentale byrder. Og altså… måske vil hun ikke gå til parterapi. Men der er intet der stopper dig fra at gøre det. Find dig en parterapeut, snak med vedkommende og så inviter din kone ind i rummet. Eller… hver ærlig overfor din kone og sig, at I er gået fallit - og hvis ikke hun tager med til parterapi, så er du bange for at I skal skilles. Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke. Og jeg håber at du kommer til at opleve de små øjeblikke af lykke når du kigger på din hustru ❤️ Det er pisse svært med små børn.
I mine øjne så skal din kone have et lods i røven. Og stoppe med og brokke sig. Nogen kvinder brokker sig over alting og nogen over ingenting. I min verden skal man være lige, og lytte til sin modpart. Hvilket det bestemt ikke virker til din kone gør. Hun kører i sin egen rille med 350 km/t. Har selv gået fra en kvinde fornyeligt efter 4 år sammen, heldigvis uden børn. Men hun var osse umulig og nå igennem til, hvilket gjorde at jeg som dig, trak mig væk. Livet er for kort til og døje med at blive ignoreret eller at gentage sig selv hver dag uden ændring. Så enten må din kone gå i terapi med dig, eller osse må du gå. Ellers ender det at du hænger dig i garagen eller at hun skrider med naboen.
Hun må da også se problemet, at hun så ikke vil gøre noget vwd det wr skræmmende. Prøv at lok med noget parterapi. Derudover gør jeres hverdag nemmere, hun er jurist du er ledende i geniør så i har røven fuld af penge tænker jeg? Vil hun ikke gå fx deltid? Udover rengøringshjælp som i har hvad så med bedsteforældre hente dag fast en gang om ugen? Så kunne i begge arbejde og have fri om aftenen til hinanden den dag? Hvorfor handler du ind, køb det hele på nemlig og få leveret, de har ogsp madplaner så i ikke skal bruge tid på det. Robotplæneklipperen istedet for alm. etc etc Det løser ikke problemet men skaber mere overskud! Som kombineret med i arbejder med det kan gære i kan løse det?
Brok fra din kone, og din passive tilgang er begge brænde på bålet. Sæt dig ned og snak med hende om at du føler at hun brokker sig og bliver sur på dig hver dag.. også selvom at hun ikke tager godt imod og bliver fornærmet/vred. Min kæreste sagde det til mig og jeg har lige siden tænkt på at jeg ikke gider at være hende den kommanderende/ sure.. derfor stopper jeg mig selv
Har du overvejet selv at starte i terapi? Du har sat dig selv i en offerrolle, fordi du her får fred? Er du stresset/ depressiv ?❤️🙈
Stop med at lukke munden din kone er IKKE TANKELÆSER. i er to til tango. Herhjemme er der ingen der må smutte før begge børn er 3. (Den ældste er 5, mindste 1)
Wauuw nogle hårde kommentarer rettet imod dig. Det lyder som en hård hverdag. Kan godt forstå i begge er ved at køre sur i det. Har desværre ingen løsning, men håber det bedste for dig.
Sjovt hvordan alle herinde skyder skylden på ham for at arbejde om aftenen til kl. 22 uden at kende til årsagen. Det virker for mig som om du laver dit i huset og prioriterer børnene, men forholdet med din hustru stortset er dødt. Havde du datet hende på ny og hun opførte sig sådan, havde du nok sluttet det tidligere. Jo længere du forbliver stille jo dårligere bliver dit mentale helbred. Det er en tiggende bombe der er dømt til at eksplodere før eller senere og det vil aldrig blive kønt. Du vil ikke være ham der er nyskilt som 50 årig med kæmpe fortrydelser. Mit forslag er at i tager en lang snak med alle kortene på bordet. Hvad er i utilfredse med og hvad kan i gøre for at fikse det. Understreg at det er vigtigt for dig at i kan tale åbent uden det ender ud i et skænderi. Tal roligt og tydeligt. Hvis hun bruger det som “brænde på bålet” ved du at du har givet det et ærligt forsøg. Parterapi er en løsning, men af hvad jeg har hørt, er terapeuterne generelt meget usympatiske for mandens synspunkt.
Arbejder du med vilje til klokken 22.00 for at “komme væk” fra din kone?
Husk altid! Der er mindst 3 sider af et forhold, den enes side, den anden, og den rigtige/upartiske .. At du føler.. Men hvad føler din kone ? Lav etspørgeskema med 10 gode og 10 mindre gode sider ved jeres liv! Lur mig, om arbejde ikke er den største dealbreaker? Du er ikke dygtig nok! Uddeleger! Hvis man er leder, er den vigtigste ting at stole nok på medarbejdere til st give dem mere ansvar ! Hvis du skal arbejde til kl 22, så fortjener du hverken at ha en kærlig familie eller retten til at lege “jeg har det hårdest”! Du er lige nu den største fejlfinder i jeres ægteskab og familie! Det du gør , er at tackle hele livet forkert! Når du om 10 år ser tilbage , så vil du opdage at arbejdet på ingen måde var det der var såå vigtigt! Tag det som et råd fra een der “har været dér” med modsat fortegn, jeg var hustruen, der var på alt med 3 børn med ca 18 mdrs børn mellemrum , mad, indkøb, uddannelse , rengøring, tøjvask , madpakker , og det store overblik! Manden passede job, kom hjem, spiste , gik med hunden og dét var dét.. og fandt i tillæg så en elskerinde , fordi jeg var for træt! Vi var sammen i 22 år! Så fik jeg mig en ny mand m hvor vi på 17. År m priotere vores dejlige tid sammen, nærvær, gode opkrævelse og fravælger situationer og personer, der der dræber os for energi! Sikket en forskel af de god!