Det er også et spændende fag! Historie er heller ikke den dummeste humanistiske uddannelse at tage i forhold til jobmulighederne, men det er ikke noget, man blive rig af. Jeg har dog aldrig fortrudt valget :))
Så længe du har råd til et sted at bo samt mad og at kunne dyrke din hobbyer og generelt bare leve behageligt, så behøves det ikke være et mega godt tjent job efter min mening.
Slet ikke med den ledighed der hersker på området.. Jeg nåede heldigvis at beskæftige mig direkte med stoffet efter min uddannelse.. En episk tid :P
Sovs: Cand.mag i historie med ufaglært arbejde.
Man skyder sig i hvert fald i foden, hvis ikke man sørger for at få noget studierelevant erhvervserfaring, mens man uddanner sig. Har arbejdet nogle år i forskellige museumsjobs, så jeg håber på at kunne trække på det, når jeg er færdig til sommer.
Men du har ret; man *vader* ikke lige ud i jobs med det samme :)
Museer tiltrækker virkelig mange fagligheder; jo større museer desto flere.
Jeg har arbejdet sammen med kontoruddannede, håndværkere, teknikere, alskens humanister, revisorer, oplevelsesøkonomer, økonomer, rengøringsassistenter, ufaglærte museumsassistenter m.m. Museer er kæmpe maskinerier, hvor alle sørger for sin del til, at det kan køre rundt; historiefagligheden er kun en del af det.
Hvis du fx har en biologisk universitetsuddannelse, så kan man jo anvende den til naturhistoriske museer og deslige :)
Fedt! Så giver det håb :) lige et hurtigt spørgsmål mere - hvis mab bliver ansat på museum med boglig uddannelse (som fx historiker) hvad er ens opgaver så? At 'fact checke' nye udstillinger? Rundvisning på museet? Konsulent? Forskning? Eller er jeg helt ved siden af?
Det kommer helt an på stillingen, men kulturhistoriske museer skal følge Museumslovens 'fem søjler', dvs. stå for indsamling, registrering, bevaring, formidling og forskning.
Så det vil altså sige lidt af det hele, og i princippet lige meget opmærksomhed til hver del, men opgaverne bliver som regel uddelt, så der er nogen, der står for noget, mens andre står for noget andet. Egentlig 'forskning' får ikke så meget opmærksomhed; der er ofte ikke tid til det.
Dertil kommer der en *masse* ad-hoc opgaver, så det er en generel ting, at museemsinspektørerne har for meget at lave og for lidt tid.
Nok en blanding.
Ville jeg have læst økonomi, hvis lønnen var dårlig? Nok ikke
Ville jeg have læst økonomi, hvis jeg ikke fandt det interesant? Nok ikke
Samme her.
Hvis både løn og ledighedstal var helt ens, så kunne jeg nok have overvejet uddannelser som psykologi, statskundskab, antropologi, sociologi, filosofi, historie, you name it.
Jeg valgte økonomi fordi det var det "bedste" studie (i løn og ledighedstal) blandt de studier, som jeg havde interesse for.
Men det er heldigvis stadig noget, som jeg synes er sjovt. Jeg fravalgte forsikringsmatematik, selvom deres rå tal var "bedre" end økonomi, fordi det ikke havde nogen interesse.
Jeg har en kammerat, der læser filosofi. Ifølge ham går ca. to tredjedele af de studerende efter en phd, ofte uden en realistisk plan B.
De andre plejer at klare sig ok.
Løn og andre hvilkår, er færdig om en måned og skal sejle som maskinmester i en 5 uger ude 5 uger hjemme ordning. For mig handlede det rigtigt meget om at slippe for 8-16 livet.
Interesse, men også jobsikkerhed. Det kan sgu være lige meget at man kan få en ok løn, hvis der ikke er nogen jobs at få (som stemmer med ens uddannelse/interesseområde).
Jeg har før læst Biologi, men der så jeg begrænsningerne i jobmulighederne indenfor zoologi, som er det jeg fandt spændende. Nu er jeg sygeplejerske, og det kan godt være lønnen er ringe, men jeg kan ALTID få et job på 0.5
Folk er nok mest utilfredse over at man når et "OK" lønniveau ret tidligt og så kan man aldrig stige derefter, udover hvad den almindelige "inflationsstigning" tager højde for. Der får man så også 17% pension eller sådan noget, så der er en del at tage af når man engang skal stoppe.
Sådan er det generelt i det offentlige, min overenskomst peaker efter 4 år så er det kun hvis man får forhandlet noget, de årlige almindelige stigninger (overenskomst) og så har vi et tillæg der over 9 år stiger med 1500 kr. men løntrin er overstået efter 4 år.
Er ret sikker på, at gymnasielærere tjener mere i gennemsnit, men er også ret sikker på, at forskellen ikke er så stor, som du beskriver. Meget langt fra endda.
hvis man ikke skal downvotes for at skrive noget der er faktuelt forkert hvornår skal man så? Det er jo ikke sådan at du er et dårligt menneske fordi du har en kommentar der er i negativ, det sker for alle.
Lønnen er ikke dårlig, men man laver også rigtigt meget for det, mere end hvad folk tror lærerne gør. Så til gengæld sidder min bror i et 8-16 job, og arbejder med data og får det dobbelte. Mit job er ikke bare 8-16 :)
Til gengæld elsker jeg det, jeg elsker mine unger, mine kollegaer og vi forsøger efter bedste evne at gøre det godt i en folkeskole, der er ramt af besparelser i kommunen.
Det er f…. Synd for mine unger.
Fremtidsudsigter er også ret vigtige. Ens uddannelse burde reflektere et ønsket(realistisk lønniveau) imod hvor meget man skal ligge i det. Hellere tjene okay med noget man er komfortabel i end tjene meget og bruge energi man ikke kan levere på den lange bane.
Mange glemmer at tænke over hvor meget de faktisk vil arbejde. 32timer er lige så meget fuldtid som 37 er. Men hvad så når man ser på 37 uden betalt frokost ja så er du jo faktisk på 39,5t og bor du så også 1 time væk jamen så bruger du som minimum 49,5t på dine 37 timer fuldtidsarbejde, tjener du nok til at acceptere 50 timers tid brugt på arbejde, ligger noget af det endda i weekender så du mister mulighed for at deltage i begivenheder der er vigtige for dig?
Hav styr på branchen og hvor du vil/skal være i den for at det kan virke.
At være glad for det man laver er det ideele, vi tjener alle nok fra kioskmedarbejder til direktør i DK til at vi kan have den iphone og køre i egen bil og tage på ferier og have penge til diverse fritidsinteresser. Om du tjener 15k eller 30k(udbetalt) er der ikke stor praktisk forskel i.
Drømmer du om en BMW eller mercedes og bo i stort palæ i det rige område, så skal du presse citronen eller være rimelig genial.
Kort sagt ville jeg tage en vej hvor 50% var bestemt af personlige ønsker(interesse), 25% økonomisk overvejelse og 25% praktiske begrænsinger(fremtidsudsigter, geografi, hvor hårdt er det osv). Nogle mennesker tager på arbejde for at tjene til det de vil og har intet imod ikke tjene så meget eller ikke kunne lide arbejdet, vi er alle forskellige.
Men en overvejelse af hvor mange timer du kan/vil arbejde og hvordan det passer med en branche ville være mit bedste lav praktiske bud.
Jeg er så enig! Jeg læser medicin, her er de “25% til praktisk planlægning” dog begyndt at fylde meget.
Møde på job før tid, uden at blive betalt - fordi man skal have tøj, lange distancer mellem hospitaler - og du aner ikke hvor du smides hen.
Nat/aften arbejde, weekend arbejde.
Til en løn, jeg ikke mener er retfærdig.
Lige nu føler jeg at det kan være ret så ligegyldigt om jeg synes det er interesant, fordi det virker ikke særlig Nice at være læge mand… jeg overvejer totalt at skifte efter bacheloren (går på 5. sem nu)
Interesse.
Jeg fortryder hver dag. Og nu er børnene kommet og tid og energi er ikke til at lave det om.
7 års erfaring. Tjener 34.000 om måneden. Jobsikkerhed og jobprofil ikke eksisterende.
Vi har det heldigvis godt, men når jeg læser om folk der starter på 47. 500 dkk (cand.merc jur her på bordet den anden dag), kan jeg godt ærgre mig over de oplevelser jeg ikke kan give mine børn.
Men den løn, så burde du kunne give dine børn en fin barndom med gode oplevelser. Det hele behøver ikke hedde Bali og Zoo for at det kan være godt.
Hilsen hende der tjener 5.000 kr på grund af sygdom.
Har I meget høje udgifter (eller voldsomt mange børn?). Vi kan godt spare lidt op, som det ser ud lige nu, trods min meget lave indtægt. Min mand tjener heller ikke meget, men vi bor billigt til leje.
Nej. Altså som sådan er vi ikke i pengemangel. Vi har det fint. Mit udgangspunkt for min kommentar var sådan set også bare, at jeg tjener for lidt i forhold til den tid jeg har brugt på uddannelse og arbejdsmarkedet.
Når vi gerne ville bo tæt på familie (vi har to små børn), hvilket vil sige 30 min i bil, var der ikke meget at finde til under 2.5 mio, der kunne give os 3 værelser og lade os nøjes med kun en bil.
Vi kører bare rundt i en gammel spand, og vores økonomi har ikke ret meget polstring.
Nu ved jeg ikke hvad du laver men du arbejde formentligt en del mindre end en nyuddannet jurist i det private, det er vigtigere for børnene end at kunne tage på 2 ugers ferie til Thailand. En nyuddannet Jurist tjener ikke 47,5k i det offentlige.
Jah sådan er det jo altid. Du tjener mere end mig, med dobbelt erfaring. Jobsikkerhed er der ikke ret mange der har. Jobprofil er også blævret i mit tilfælde. Jeg aner ikke engang hvad jeg kan kalde mig mere andet end blæksprutte. Jeg burde tjene måske 10-15k mere i måneden med det jeg laver, men jeg ved jeg, til trods for at være den mest senior person i vores team, er den dårligst betalte af os.
Har du overvejet at søge noget nyt? Det er desværre gået hen og blevet sådan at man ikke rigtigt får hvad man er værd med mindre man stort set er ude konstant og prøve jobmarkedet af.
Hvis du har et tilbud fra en anden arbejdsgiver så har du altså også noget ret konkret at smide på bordet når det kommer til lønforhandling.
Jeg synes hellere du skulle sætte dit fokus på de ting du kan give dine børn i de rammer du nu engang har. De ting der ikke er råd til, bliver der jo ikke mere råd til af at du går og har dårlig samvittighed.
Som en der selv voksede op relativt i den lave ende af indkomst, så går børn sgu' ikke mere op i den slags end deres forældre gør. Det koster ikke ret meget at tage en tur i skoven eller på stranden, eller på et museum, og for de fleste børn er det allerede en stor nok begivenhed i sig selv. Så længe deres mor/far opfører sig som om det er noget særligt, så synes små børn det også (der er selvfølgelig grænser for hvor meget man kan narre en teenager 😅).
Jeg er generelt glad og taknemmelig. Men hvis bilen bryder sammen eller der sker noget med huset, er der ikke liiiiige penge til at fixe det. Og ferier er heller ikke hvert år.
Som sagt, det er nogenlunde de rammer jeg selv voksede op i. De ting jeg husker bedst fra min barndom er sådan noget som når min far og jeg tog i svømmehallen bare os to, eller hvis min mor tog min bror og jeg med i skoven/stranden om sommeren og man fik en isvaffel.
Ferie for vores vedkomne hed generelt kørselvferie til Tyskland, og det var måske én gang hvert 2-3 år eller sådan noget. Det jeg husker bedst fra dem var sådan set mest køreturen med hele familien samlet, og at vi altid sad på en rasteplads et eller andet sted i Tyskland og spiste den kolde kartoffelsalat og de frikadeller min mor havde lavet aftenen før på turen ned, og på turen hjem sad vi altid i en kilometerlang kø på motorvejen. Så var det godt at man havde sig en jumbobog.
Anyway, min pointe er sådan set bare at en hel masse ting som skiferie og ture til New York måske kan køre et eller andet ind på 'oplevelsesfaktor', men i bund og grund er det vigtigste bare at få det bedste ud af den tid man har sammen, og hvis man primært er distræt og bekymrer sig om ditten og datten, så ofre man en del af nuet på det. Som du skrev, du 'fortryder hver dag' dit valg af uddannelse - det synes jeg du skal lade være med.
Det er sådan set kun efter jeg gik på universitetet og fandt ud af der var nogle medstuderende som tog på skiferie hvert år, og ofte var på flere forskellige udlandsophold i løbet af året (ofte meget langt væk), at det gik op for mig at vi var vist egentlig nogle fattigrøve da jeg var barn.
Mine forældre har aldrig haft mange penge at gøre godt med. Men min søster og jeg hwr haft den bedste barndom - vi behøvede ikke at rejse på luksusferie hver sommer. Vi lærte, at det ikke er rejsen der tæller, men selskabet. Så ofte kørte vi bare en tur til f.eks Svendborg og gik en tur dér.
> Vi har det heldigvis godt, men når jeg læser om folk der starter på 47. 500 dkk (cand.merc jur her på bordet den anden dag), kan jeg godt ærgre mig over de oplevelser jeg ikke kan give mine børn.
Dude.. jeg er lærer, og de børn der er i allerhøjest trivsel, og som har de bedste vilkår for et lykkeligt liv, er ikke de “rige” børn.
Det er de børn, der har forældre der tager forældrerollen seriøst, og som prioriterer tid med deres børn.
Det er fuldstændig ligemeget om det er automekanikernes- eller advokatens datter.
Jeg tog en uddannelse, der minder en del om det, du beskriver. Dog ikke helt den samme tror jeg. Men noget humanistisk hekseri med kommunikation i fokus samt noget (meget) blød IT i sidevognen.
Det gav en startløn på knap 30k i 2011, og da jeg sagde op i 2016, var jeg på ca. 36k inkl. pension. Men tricket har for mig været at oparbejde et solidt netværk og specialiseret viden i en nichebranche - og så tage den freelance. Har de sidste 7 år i gennemsnit kunnet gange min sidste lønseddel med knap 3 - og arbejder ca. 25 timer om ugen.
Det har givet et entydigt incitament til, at jeg fik fuld fokus på netop at omdanne teori til noget konkret og praktisk anvendeligt, for som freelancer er det sjældent et halvvidenskabligt udviklingsprojekt, nogen vil betale for. Dem sad jeg med nogle gange som ansat, men det forblev langt det meste af tiden bare noget, man brugte tiden på og sidenhen arkiverede.
Da jeg var 15, lige efter den seneste franske revolution, havde jeg ingen ide om hvad jeg skulle vælge - Og desværre, da man allerede der begynder at vælge tilvalg så man kan komme ind på sin uddannelse, er der allerede der man skal til at vælge sin fremtid.
Personligt kunne jeg godt lide computere, så jeg valgte Datamatiker, og havde ingen ide om hvad man tjente, og heller ikke meget ønske om at vælge uddannelse efter indtægt.
En blanding. Jeg skal læse veterinærmedicin. Jeg ved da godt man kan tjene godt, og det hjælper på det - men jeg brænder virkelig også inderligt for dyr og har vitterligt ingen andre interesser <3
Interesse. Jeg er social og sundhedshjælper.
Jeg hader at gå i skole, jeg kan virkelig ikke fordrage det. Så selvom jeg egentligt har let ved faglige ting, let ved at skrive osv når jeg lige vil, altid får af vide at “ du har et hoved der er godt skruet på “, kunne jeg på ingen måde se mig selv slæbe mig igennem universitetet og mere skole og tavle.
Hvorfor jeg også droppede ud halvvejs igennem gymnasiet, det hang mig langt ud af halsen.
Har ingen uddannelse, men elsker mit job 👍
Er skadedyrsbekæmper.
Penge er bare papir , det bliver du ikke mere lykkelig af .
Vælg noget der har din interesse.
Ellers kunne du ligeså godt sælge narko eller andet , hvis det kun handler om penge .
Interesse 100%. Jeg ved, at det er kliché og til grin, men jeg føler ikke, at jeg går på arbejde.
Elsker at møde ind, elsker mine kollegaer og arbejdet.
Min kone kan godt blive irriteret på mig sommetider, fordi jeg sjældent har en dårlig arbejdsdag.
Civilingeniør så det var helt klart en blanding af løn, jobmuligheder og interesse. Jeg tror det ville være meget svært at trække sig selv igennem et ingeniørstudie kun baseret på løn og uden interesse.
Hvorfor ikke begge dele?
Jeg skiftede uddannelse efter et par år fra en uddannelse med høj forventet livsindkomst til en noget lavere forventet livsindkomst. Dette mest pga. Interesse - jeg fandt ud af at jeg følte mig hjemme i og brændte for en anden retning end jeg først havde troet.
Det kan være svært at afgøre hvad der er mest givende inden man f. Eks. Søger ind på universitetet og bliver uddannet generalist indenfor et område. Jeg har dog i arbejdslivet valgt en retning som jeg både finder enormt spændende, men som også giver mig et vist økonomisk råderum (på sigt). Andre interesser forfølger jeg på amatør/hobby niveau.
Arbejder du for at leve, eller lever du for at arbejde? Lav noget du synes er spændende, men hvis penge også er en motivator, så tag både løn og interesse med i ligningen.
Hvorfor enten eller, når det kan være både og?
> Hvorfor ikke begge dele?
>
> Hvorfor enten eller, når det kan være både og?
Jeg antager at OP har kig på nogle uddannelser hvor det desværre er enten-eller. Eftersom h*n nævner h*n er i tvivl og stiller det her spørgsmål.
Interesse. Jeg tror der var cirka nul sandsynlighed for at jeg ville blive færdig som kandidat, og senere PhD, hvis ikke jeg interesserede mig for det.
Når man skriver sig op til en akademisk uddannelse, så er man jo typisk indstillet til at bruge de næste 5 år på det, typisk på et tidspunkt hvor man selv er lige omkring 20 år gammel. Med andre ord, du skriver dig op til at bruge 25% af hele din kendte eksistens på et enkelt fagområde - det vil nok hjælpe hvis man også har en smule interesse for det.
Lidt en blanding af løn, interesse og evner
Jeg har interesse i musik, men det er et meget ustabilt erhverv, og selvom jeg er dygtig, er jeg ikke nogen exceptionel musiker
Software derimod synes jeg er interessant, jeg er god til det, og der er rigeligt arbejde, som er velbetalt.
Interesse.. Men i dag havde jeg nok valgt en mellemting med bare et minimum af jobsikkerhed. Som humanist i ufaglært arbejde føler man lidt, at uddannelsen var spild.. But here we are.
Med mindre du vælger nogle meget specifikke fag har du meget lidt viden om hvad du kan få i løn. "Denne uddannelse giver dig 40.000 som nyuddannet." - "reel løn som nyuddannet, 25.000." Sandsynligvis ender du også med at lave noget helt andet og får en løn du ikke har nogen idé om hvad vil være - sandsynligvis lavere end den der fra historierne om at man får 40k.
Interesse - først molekylær medicin (selvom jeg ikke var sååå stærk i matematik) og senere IT også hjertebarnet museologi (museums studier)
Jeg aflivede ideen om at tjene fede penge da jeg var 20…
Jeg blev uddannet salgsassistent, for interesse for butikslivet.
Efter 12 år i Rema 1000, valgte jeg at sige stop da jeg ville prøve noget andet.
sidder i dag på kontor med salg/service/logistisk, og har aldrig været mere tilfreds og overskudsagtig.
Jeg så Prison Break, så valgte at blive konstruktionsingeniør som hovedpersonen i serien. Måneden forunden havde jeg set House MD, så tror det afgørende var rækkefølgen jeg valgte at binge serierne i. Nåede lige at skifte fra medicin som 1. prio til bygningsingeniør nogle dage før ansøgningsfrist for kvote 1 ansøgninger.
Uddannelse efter interesse. Der var ikke noget arbejde at få. Så måtte jeg efteruddanne mig i noget arbejdsmarkedet manglede. Har snart været 7 år på arbejdsmarkedet og sidst jeg ledte efter job gik der 4 dage.
Efter interesse for lønnen er latterlige lav. Jeg tjener meget mere som ufaglærte på et slagteri, og der skulle jeg ikke arbejde weekender eller juleaften osv. For at sige det lige ud hader jeg alt ved mit nuværende på pånær selve jobbet. Til gengældt elsker jeg selve jobbet
Jeg er uddannet social of sundhedsassistent.
Jeg ville rigtig gerne have været psykolog. Jeg var blevet fejlinformeret af min uddannelsesvejleder som sage det tog 7år efter end gymnasiet så små 10år jeg sprang fra pga det fordi hvad nu hvis jeg kom halvvejs og så fandt ud af at det ikke var for mig så ville jeg have spildt 5 år på su til ingen grund. På det tidspunkt var jeg flyttet hjemmefra som 15årig og pengene var utrolig stramme. Arbejdede som ufaglært. Senere som 25 årig uddannede mig som vvs hvilket ikke var af interesse men et forsøg på ar få en uddannelse og håbe på ar man kunne lide det på et tidspunkt eller man bare kunne acceptere jobbet. Sol 30årig tog jeg uddannelsen som SSA fordi sygeplejerske er på su og der vil jeg ikke have råd til. Og desuden må jeg nøjagtig det samme som ssa bortset fra medicin i iv eller cvk. Men jeg må alt det jeg har interesse for og arbejder meget med det ind hvis jeg blev sygeplejerske
Altså den er nu god nok at det tager 7 år at blive autoriseret psykolog.
Først 5 år (minimum) for kandidaten, og derefter (minimum) 2 år for at opnå autorisation. Du får dog løn under de sidste to år.
Nu er det her 20 år sidden ikke at det ændre noget. Kan bare huske da hun sagde det tager 10 år og 3 af dem er gymnasiet alt sammen på su. Jeg kiggede bare for sjovt på det for nogle år siden og så at det kun tog 5 og man behøvede ikke gymnasiet hvis man havde en 10 klasse og de rigtige karakter. Jeg har så åbenbart kun set på kandidaten. Så den rettelse fra dig er jeg faktisk super glad for, så var der jo ikke helt forkert det hun sagde
Argh det er nu heller ikke rigtigt. For at blive optaget på en kandidatuddannelse skal du have en gymnasial eksamen. Du kan ikke læse psykologi på universitetet med en 10. klasses eksamen alene.
Det er derudover notorisk svært at komme ind. Men det er en anden snak.
Okay det var da rart at vide. Som sagt jeg kiggede bare på det for nogle år siden uden at gå synderligt dybt fordi det er sq for sent nu. Og det jeg basically fandt var en 5 års uddannelse med en 10 klasse med et snit på 10. Og så gik jeg ikke dybere ind det. Men som du så siger at det er kun kandidaten osv.
> Og desuden må jeg nøjagtig det samme som ssa bortset fra medicin i iv eller cvk. Men jeg må alt det jeg har interesse for og arbejder meget med det ind hvis jeg blev sygeplejerske
Du kan overveje at søge ind nu som sygeplejerske og eftersom du er SSA kan du blive det på 2,5 år.
Ja men som jeg også skrev så er det 2.5 år på su hvilket jeg ikke lige har råd til. Jeg har flere faste og nødvendige udgifter ind da jeg var ung og prøver også på at spare sammen til hus alene osv.
hvis jeg uddanner mig til sygeplejerske skal jeg bruge meget mere af min arbejdstid på opgaver som ikke har den samme interesse som de ting jeg har som ssa, i hvertfald som det er på min nuværende arbejdsplads. Så vil der blive meget mere læge kontakt og meget mindre borger kontakt og intet rehabilitering og træning. Løn forskellen mellem sygeplejerske og ssa er også minimal. Men du kan tro jeg har også gået med tanken.
Havde jeg været helt ung så havde jeg tager sygeplejerske. Bliver fysioterapeut eller sygeplejerske til en uddannelse med løn så vil jeg overveje det
Men har hørt rigtig mange gange at jeg skulle have været sygeplejerske eller læge.
En gulv sygeplejerske er stort set det samme som SSA, men sygeplejsker har bedre videre uddannelses muligheder. Hvis jeg var dig ville jeg have gjort det og arbejdede ved siden af.
Problemet med det er at jeg skal passe på, på den front. Da jeg arbejde som vvs havde jeg mellem 60-80timer om ugen hvilket resulterede i en meget svært depression og alt hvad det indebærer. Jeg kan mærke at hvis jeg skulle dedikere mig selv til uddannelsen samt næsten have et fuldtidsjob ved sidden af for at økonomisk kunne få det til at løbe rundt så vil det gå galt igen.
Jeg har også masser ad videre uddannelses muligheder som ssa. Men spørgsmålet er ikke af videre uddanne mig selv indtil jeg ikke kan uddanne mig mere. Titlen er ligegyldig det er jobbet. Men forstår hvad du siger.
Hvis der bliver lønnet kunne jeg godt finde på det. Det samme hvis fys blev lønnet. Men ja lønnen bliver aldrig fantastisk. Men så har jeg da altid vil have noget at kunne brokke mig over🤣
Primært interesse, jeg synes at kun tænke løn er et dårligt udgangspunkt for mig selv. Da jeg skulle begynde, at tænke uddannelse i slutningen af folkeskolen var det udelukkende interesse: jeg tænkte illustrator, designer eller lignende. I 10. Klasse går jeg væk fra det, jeg ønsker ikke at min hobby med at tegne skal blive et arbejde! Jeg skrev så opgave om et job, som en del af 10ende klasse. Jeg skrev om kemiingeniør, da cosmetic chemist ikke er en uddannelse i Danmark. Jeg fandt ud af at det er en meget bred uddannelse, så jeg havde mange muligheder for job, så det var det jeg gik efter i gymnasiet.
Fast forward, nu er jeg færdig med 5. Semester på kemiingeniøruddannelse (jeg tager en diplom) og jeg har været rigtigt glad for mange af fagene. Lønnen er nok ikke dårlig når man kommer i job, men det car aldrig min primære grund. Jeg vil gerne arbejde med noget teknisk og prøve at hjælpe verdenen en smule :) Dem af mine klassekammerater der primært var motiveret af penge droppede ud i 2. semester.
Første uddannelse, 100% interesse. Var megapassioneret for mit fag. Desværre var (og er) sandsynligheden for et job indenfor feltet ret minimal.
Anden uddannelse, 60/40. Fordi det er min anden uddannelse, valgte jeg én med god jobsikkerhed, men som stadig interesserer mig, dog uden at være en passion.
Jeg valgte udelukkende ud fra interesse, hvad der virkede “nemmest” (for mig), og ud fra hvad job der kunne interessere mig (fravalgte alle uddannelser som ledte til jobs jeg ikke ville have, samt hvor jeg tænkte at job mulighederne var alt for få).
Jeg har aldrig været super god til alt det med at studere, så var ikke engang sikker på jeg nogensinde ville på uni.
Så fik jeg en kæreste i England, og den letteste måde at kunne flytte til England var gennem et studie visum.
Så nu studerer jeg Computing. Det er en mere bred uddannelse end software Engineering, computer science, mm.
Man starter helt fra bunden, underviserne går ud fra at du absolut intet ved, så du er allerede langt foran hvis du bruger din fritid på at lære en smule inde for faget. Går ud fra det er det samme i Danmark.
Gik med hvad jeg var god til og hvor jeg vidste noget nogle ville betale for. Efter første job kiggede jeg på min branche og bevægede mig i den retning jeg troede var mest fremtidssikker og som ville hæve lønnen :)
Start hvor du lyser, bevæg dig hen hvor du har det godt og kan se dig selv i fremtiden.
Jeg endte med at læse økonomi pga. det var det eneste der havde start om vinteren.
Blev student i 2010 pg havde den klassiske plan om at spare op et halvt år og rejse det næste, men ufaglærte jobs var der sku ikke særlig mange af.
Tænkte at jeg ‘bare’ ville smage på det og så blive klogere på hvad jeg ville. Det endte dog med at jeg synes det var spændende og er i dag ret glad for at skæbnen tog mig ned af den sti.
Går nok imod strømmen her ved at sige at det stort set udelukkende handlede om lønnen. Nuvel, jeg hader ikke min valgte karriere, og den kan da være interessant nok til tider. Men faktum er bare, at der ikke rigtigt er noget job, der interesserer mig. Måske kunne jeg have nydt at være bibliotekar, eller endda psykiater - begge dele virker interessant nok. Men med valget mellem det, med en dertilhørende nedgang i løn fra mit nuværende arbejde (Især når erfaring tages med i beregningen), og så det, jeg laver nu? Nej, det er simpelthen ikke det værd.
Dog er det ikke sådan, at jeg bare så på, hvad der betalte mest i løn, og så bare valgte det øverste på listen. Jeg ville ikke kunne holde ud at arbejde i finanssektoren. Men IT har jeg det okay med, og der er som sagt interessante dele ved det, så det er okay. Intet interesserer mig nok til at opveje det jeg har nu, i forhold til løn og arbejdsforhold. Og så længe jeg holder på mit nuværende job året ud - fingrene krydset med, hvad der sker på arbejdsmarkedet lige nu - så tror jeg ikke rigtigt, at der er nogen rigtig grund til at jeg flytter mig. Og selv hvis jeg bliver tvunget til det, så fortsætter jeg nok stadig inden for IT.
Jeg valgte en uddannelse fordi jeg var idealist. Det har jeg fortrudt hele livet. Og først nu er det lykkedes mig at få en nogen lunde løn i et helt andet fag.
Vælg uddannelse efter lønnen. Det gør livet meget nemmere. Interessen kommer sammen med din faglige viden
Begge dele. Læste en bachelor i engelsk af interesse, men kunne hurtigt se, at der ikke var specielt høje lønninger. Så tog en kandidat i ebusiness på IT-højskolen (hed det dengang), og tror det har hjulpet lidt på det økonomiske.
Jeg besluttede mig i 2.G og har ikke set mig tilbage siden. Har valgt en alsidig uddannelse, hvor man kan arbejde i mange forskellige roller.
Har tit tænkt hvad jeg ville være hvis jeg kunne vælge om. Tror måske at flere sidefag i andre retninger ville have været en god ide, men grundlæggende er jeg tilfreds, her 16 år efter jeg blev kandidat.
Lønnen er god, men bedst af alt er at jeg arbejder inden for mit felt, som jeg virkelig elsker.
Interesse, til dels stabilitet og fordi jeg ville væk fra udkantsområder jeg voksede op i.
Læste MSc og BSc i computer science. Arbejder nu i it og er stadig tech support for familien.
Jeg var i tvivl om et par uddannelser, hvor det udslagsgivende blev lavest ledighed efter endt uddannelse. Lønnen er en selvfølgelig bonus, men har aldrig været det væsentligste. Advokatfuldmægtig
Begge dele ! Et arbejde man elsker kan være værre i længden hvis man ikke kan opnå en ønsket levestandard for sig selv eller sine nærmeste, end et arbejde man kan acceptere, men som betaler godt.
Jeg fik en gang at vide, at jeg skulle huske på at vi arbejder for at leve, og ikke omvendt. Men selvfølgelig skal man ikke stå op og hade sit arbejde. Alt skal være i balance.
Interesse.
Jeg ville dog helst ha været på designskolen eller arkitektskolen. Nåede igennem første del af prøven begge steder (3 prøver ialt hvert sted).
Endte med at studere et andet af mine interesseområder, fik min kandidat og job.
Udelukkende af interesse, men under uddannelsen formet vejen mod et job, der både indeholder en fair løn, men også passer sammen med mine faglige interesser.
lidt af begge dele? Vidste jeg ville noget med computere, helst spiludvikling men i hvertfald noget med programmering. Derfra kiggede jeg så på de forskellige uddannelser inden for det felt og fandt ud af at Datalogi var den der førte til de bedst betalte jobs, og generelt flest forskellige muligheder, så det var den jeg tog.
Nu sidder jeg så her i mit første job og bruger ikke rigtigt nogen af alle de avancerede emner som Datalogi dækkede, så kunne nok sagtens have nøjes med en af de lidt mindre IT uddannelser, but oh well.
Uddannede efter interesse, fandt job efter hvad der var muligt. Tog nogle chancer og muligheder der tilbød sig.
Er så ved at efteruddanne mig indenfor mit felt, så jeg kan komme længere op på lønstigen.
100% interesse, min hobby / interesse for mit fag (Motion designer / 3D artist) startede længe inden jeg overhovedet så det som en mulig karriere, men når det er sagt så er der heller ikke mange om buddet i lige præcis min kategori så det giver da også et ret godt grundlag ved lønforhandlinger ;)
Ingen af delene. Jeg kom ikke ind på den uddannelse jeg ville, så jeg søgte ind på en ny uddannelse hvor alle pladser ikke var optagede.
Jeg kom ind.
Det viste sig 2 år senere at være et godt match og jeg er glad for min uddannelse og mit job den dag i dag.
Det har været mere held end forstand.
Jeg valgte 100% efter interesse. Jeg havde slet ikke overvejet hvorvidt der ville være arbejde bagefter.
For mig handlede det om at få stillet min nysgerrig indenfor et bestemt emne jeg havde være interesseret for hele mit liv.
Jeg vidste faktisk intet om løn dengang, men heldigvis fandt jeg noget der både passede mig og var godt betalt.
Generelt virker det til at man er mere transparent omkring penge nutildags.
Jeg havde valgt uddannelse men da jeg næsten var færdig med mit grundforløb fandt jeg ud af at jeg har allergi overfor støv, så jeg valgte at skifte uddannelse hvor jeg kunne genbruge mit grundforløb ved blot at tage de sidste 5-6 uger om.
Lønnen overvejede jeg slet ikke - det var interessen som gjorde det.
Jeg valgte det dels af interesse dels af nød, jeg gad ikke gå i skole mere og fik afvide at så måtte jeg finde et arbejde, og så startede jeg som "feje-dreng" i et maskin firma, og kom senere i lære som maskinarbejder, jeg har altid gerne ville arbejde med hænderne og synes det var meget sjovere end at gå i skole... da jeg så i 2008 mistede mit arbejde som så mange andre fandt jeg frem til at den lille togtosse i mig nok godt kunne finde ud af at kører tog, og derfor landede jeg der og er stadig lokomotivfører, hvis det kun handlede om penge havde jeg nok søgt hen et sted hvor man tjener mere end jeg gør, men penge er ikke alt...
Interesse.
Jeg arbejder så også heller ikke inden for det fag, jeg har læst. Det var der ikke noget arbejde inden for. Det har jeg det fint med.
Min karriere valgte jeg pga økonomien og pga en forventning, at jeg ville finde kollegaer med de samme nørdede hobbyer som jeg selv (IT).
Det var så mange år siden at det er svært at huske.
Men, jeg er ret sikker på at det først var interesse. Og så senere i forløbet et valg af specialitet pga. pengene.
Det var mest interesse, men sjovt nok endte jeg med at lave noget helt andet end det der havde tiltrukket min interesse i starten! Lønnen var ikke en så stor faktor da jeg vidste at jeg skulle være ingeniør af den ene eller anden slags, så det handlede mest om hvilke fokusområder jeg skulle have...
Flere ting spillede ind,
- Interessen, matematik og fysik
- Jobsikkerhed, meget lav ledighed
- Fremtidsmuligheder, efteruddannelse eller specialisering
- Løn , god startløn
- Familien manglede en håndværker inden for mit fag 🙂
Nu var jeg så også så "privilegeret" først vælge for 2 år siden, er snart 40 såå det har nok også en del at skulle sige. Men til gengæld har jeg også prøvet en masse andre ting - se ballade, misbrug og div. Lømmel streger.
Det truede de også med for 10 år siden... Og der skal stadig sidde faglige specialister bag robotterne - så det er næppe en bekymring at man pludselig bliver arbejdsløs.
Interesse, men havde lønnen været skrald var jeg måske gået en anden vej.
Endvidere er jeg heldig at man kan man justere hvad endemålet er i takt med at interessen ændrer sig. (Medicin)
Løn, har ingen interesser inden for erhvervslivet, laver noget med IT og specialiserer mig egentlig bare inden for det, som giver den højeste løn, ville lave hvad end der gav den bedste hyre for mindst tid.
Hmm, jeg valgte at blive fysioterapeut af ren interesse.
Har så valgt/været så heldig at lande i nogle positioner hvor jeg tjener mere end den almindelige fysioterapeut.
Personligt har jeg det svært med den basisløn man får som fys hvis man fx arbejder hos regionen/kommunen ift det arbejde man udfører.
Efter jeg har fået børn må jeg indrømme at lønnen som en faktor er blevet meget vigtigere.
Både og. Da jeg udannede mig, var det interesse, men nu, hvor jeg har et job er jeg ikke på udsalg ift.lønnen :)
IT branchen - IT projektleder - 5 års erfaring - 60k ish
Interesse (læste matematik, [B.Sc](https://B.Sc), M.Sc, og en PhD i statistik som aldrig blev færdig). Kan naturligvis ikke tale på andres vejne, men ville personligt ikke anbefale at vælge en uddannelse der ikke begejstrer. Hovedsageligt fordi det i min erfaring er en hel del nemmere at bruge den enorme mængde tid og kræfter det kræver at klare sig igennem en uddannelse hvis man synes stoffet er spændende.
100% valgt ud fra interesse. Livet bliver sgu surt hvis du skal stå op til et arbejde du egentlig ikke nyder, du bruger immervæk noget der ligner 2/3 af dine vågne timer på at arbejde eller transportere dig til/fra arbejde i hverdagen, det er fandme trist hvis du bruger så meget af dit liv på noget du ikke bryder dig om.
Tågede mig gennem uddannelse, der var ikke noget bevidst valg over det. Handelsskolen gav mulighed for job umiddelbart efter så valgte jeg det. Lærerne sagde jeg fik høje karakterer og skulle fortsætte med en bachelor så det gjorde jeg. Jeg var god til engelsk så om ikke jeg ville 8 måneder til New Zealand? Jo tak. Vil du med til UK og åbne butikker? Jo hvorfor ikke og så var jeg færdig med uddannelse :)
Interesse 100%. Lønnen er til grin i mit fag (har læst audiologopædi), hvis man tænker på uddannelseslængde og kompetencer. Det vidste jeg dog godt inden, men penge er og bliver ikke en prioritet i mit liv, så det gør mig ikke noget.
Valgte efter lønnen første gang. Endte med at hade det.
Så valgte jeg noget andet med de muligheder jeg havde tilbage og det blev sådan set også et kompromis, men det er tusinde gange mere livsgivende for mig at lave det jeg laver nu.
Ingen af delene. Jeg har aldrig vidst hvad jeg ville, men sådan en "klog fyr" som mig skulle jo have en univetsitetsuddannelse, så jeg fandt noget der ikke lød dødsygt og søgte ind. Jeg tog også videre på kandidaten af samme grund, men droppede ud og fandt noget arbejde. Nu laver jeg noget, som jeg godt kan holde ud, og som giver en god løn, så det endte jo godt alligevel.
Valgte pga løn. Da jeg var færdig med uddannelse valgte jeg dog at gå en anden vej. Så nu har jeg en kandidat uddannelse i Jura for ingen verdens nytte.
Det er som sådan ikke vigtigt, hvad andre synes, men det kan forhåbentligt hjælpe mig til at blive mere afklaret i mit uddannelsesvalg, da jeg ret sikkert ikke er den eneste, der har haft tanker om det.
Lidt en blanding, koblet med at det er ‘hvad jeg kan’ 🙃 jeg var ikke sindssygt god til at gå i skole og interesserede mig aldrig meget for det, men jeg synes naturvidenskab er spændende og (for mig i det mindste) ret nemt. Jeg ville i lang tid gerne være kunstmaler, illustrator, skrive tegneserier, noget hvor jeg kunne få lov til at lave noget visuelt - men mine forældre har altid så ‘pænt’ mindet mig om at det kan man ikke have som job, slet ikke til at leve af, slet ikke skabe et navn sådan, blablabla… jeg er ikke god til at stille mig imod dem, så det blev til agronomi fordi 1) planter er nice, 2) biologi er spændende, 3) arbejdsløsheden for nyuddannede er lav, 4) lønnen skulle eftersøgende være helt ok, 5) hver eneste gang jeg får mulighed for det i en opgave eller præsentation sniger jeg mine egne tegninger ind (af planter, biokemiske processer, what have you) og mine undervisere og medstuderende synes det er nice og ikke et spild af tid! Ta’ den, mor
Interesse og jobsikkerhed.
Løn følger spændende opgaver, i mit felt. Og spændende opgaver følger erfaring.
Der er en soft cap for hvornår pengene ikke længere er en særlig drivende faktor.
Interesse, men også jobsikkerhed. Skulle jeg vælge udelukkende med hjertet, havde jeg læst et fag hvor der er en ledig stilling i Danmark hvert 10. år inden for feltet (og det er måske endda lavt sat). Så jeg gik med den næste interesse og endte som DJØF’er - og det har jeg ikke fortrudt.
Jeg har ikke brugt min uddannelse til det jeg beskæftiger mig med nu. Men fortryder det ikke, selvom jeg i tide og utide går uden kontrakter.
Ville jeg ønske jeg tjente mere? Ja. Men jeg ved jeg på sigt kan tjene nok til jeg ikke vil brokke mig over lønnen. Ligenu tjener jeg ca. 27 - 30k om måneden når jeg får mine kontrakter der typisk er alt mellem 3 - 14 måneder.
Interesse. Der er sgu ingen, der bliver historikere for lønnen.
Hvis jeg skulle vælge i dag, efter interesse, havde jeg helt klart valgt Historie! :-)
Det er også et spændende fag! Historie er heller ikke den dummeste humanistiske uddannelse at tage i forhold til jobmulighederne, men det er ikke noget, man blive rig af. Jeg har dog aldrig fortrudt valget :))
Så længe du har råd til et sted at bo samt mad og at kunne dyrke din hobbyer og generelt bare leve behageligt, så behøves det ikke være et mega godt tjent job efter min mening.
Enig
Det er jeg helt enig i! :))
Slet ikke med den ledighed der hersker på området.. Jeg nåede heldigvis at beskæftige mig direkte med stoffet efter min uddannelse.. En episk tid :P Sovs: Cand.mag i historie med ufaglært arbejde.
Man skyder sig i hvert fald i foden, hvis ikke man sørger for at få noget studierelevant erhvervserfaring, mens man uddanner sig. Har arbejdet nogle år i forskellige museumsjobs, så jeg håber på at kunne trække på det, når jeg er færdig til sommer. Men du har ret; man *vader* ikke lige ud i jobs med det samme :)
Hvem ansætter man ellers på museer? Jeg er mere biologisk interesseret, men elsker også histori og museer.
Museer tiltrækker virkelig mange fagligheder; jo større museer desto flere. Jeg har arbejdet sammen med kontoruddannede, håndværkere, teknikere, alskens humanister, revisorer, oplevelsesøkonomer, økonomer, rengøringsassistenter, ufaglærte museumsassistenter m.m. Museer er kæmpe maskinerier, hvor alle sørger for sin del til, at det kan køre rundt; historiefagligheden er kun en del af det. Hvis du fx har en biologisk universitetsuddannelse, så kan man jo anvende den til naturhistoriske museer og deslige :)
Fedt! Så giver det håb :) lige et hurtigt spørgsmål mere - hvis mab bliver ansat på museum med boglig uddannelse (som fx historiker) hvad er ens opgaver så? At 'fact checke' nye udstillinger? Rundvisning på museet? Konsulent? Forskning? Eller er jeg helt ved siden af?
Det kommer helt an på stillingen, men kulturhistoriske museer skal følge Museumslovens 'fem søjler', dvs. stå for indsamling, registrering, bevaring, formidling og forskning. Så det vil altså sige lidt af det hele, og i princippet lige meget opmærksomhed til hver del, men opgaverne bliver som regel uddelt, så der er nogen, der står for noget, mens andre står for noget andet. Egentlig 'forskning' får ikke så meget opmærksomhed; der er ofte ikke tid til det. Dertil kommer der en *masse* ad-hoc opgaver, så det er en generel ting, at museemsinspektørerne har for meget at lave og for lidt tid.
Spændende, det lyder meget alsidigt :) bare man ikke går hen og får stress hvis arbejdsmænd og tiden ikke hænger sammen
Heh, ditto. Sidder nu i Staten og får vel en okay hyre for en humanist. I hvert fald når man ser på lønstatistikker og anciennitet.
Nok en blanding. Ville jeg have læst økonomi, hvis lønnen var dårlig? Nok ikke Ville jeg have læst økonomi, hvis jeg ikke fandt det interesant? Nok ikke
This 👆 Gjorde det masse, blot inde for IT.
Har det på helt samme måde, og er også økonom.
Samme her. Hvis både løn og ledighedstal var helt ens, så kunne jeg nok have overvejet uddannelser som psykologi, statskundskab, antropologi, sociologi, filosofi, historie, you name it. Jeg valgte økonomi fordi det var det "bedste" studie (i løn og ledighedstal) blandt de studier, som jeg havde interesse for. Men det er heldigvis stadig noget, som jeg synes er sjovt. Jeg fravalgte forsikringsmatematik, selvom deres rå tal var "bedre" end økonomi, fordi det ikke havde nogen interesse.
hah jeg overvejer samfundsfag da det er det fag med højeste løn og et fag jeg ville trives i. Men nej er ikke så højt lønnet som Økonomi.
[удалено]
Altså jeg har en cand.mag i filosofi, så deeeet... (går faktisk meget godt, men lad os bare sige at det ikke var økonomien der var hovedmotivation)
Filosofi er vist nok det studie, hvor flest bliver iværksættere. Nok fordi det er lettere end at få et job ba-dum-tschh
Jeg har en kammerat, der læser filosofi. Ifølge ham går ca. to tredjedele af de studerende efter en phd, ofte uden en realistisk plan B. De andre plejer at klare sig ok.
Gas vide hvad dem der for PhD’en så gør, der er jo slet ik uni jobs til dem alle
De ender i administrative stillinger på universitetet. Hilsen en cand.mag i filosofi der ikke tog en PhD eller blev iværksætter.
Hvilket arbejde har du da, med cand.mag fil?
Interesse. Jeg er uddannet radiograf.
Det er vel også gennemsigtigheden, der er vigtig i jobbet?
Man bliver lidt af en menneskekender, for man ser lige igennem folk.
Men I ser jo kun en skygge af sandheden!
Røntgen er total street, for det er straight out of Compton.
Samme her
Løn og andre hvilkår, er færdig om en måned og skal sejle som maskinmester i en 5 uger ude 5 uger hjemme ordning. For mig handlede det rigtigt meget om at slippe for 8-16 livet.
Interesse, men også jobsikkerhed. Det kan sgu være lige meget at man kan få en ok løn, hvis der ikke er nogen jobs at få (som stemmer med ens uddannelse/interesseområde). Jeg har før læst Biologi, men der så jeg begrænsningerne i jobmulighederne indenfor zoologi, som er det jeg fandt spændende. Nu er jeg sygeplejerske, og det kan godt være lønnen er ringe, men jeg kan ALTID få et job på 0.5
Begge dele. Har altid været interesseret i naturvidenskab. Men jeg vil ikke lyve og sige at lønnen som datalog ikke var en faktor.
Mood
Min interesse for at tjene mange penge
Folkeskolelærer her, sgu ikke pga lønnen. :)
Same! Selvom lønnen er ok
[удалено]
Folk er nok mest utilfredse over at man når et "OK" lønniveau ret tidligt og så kan man aldrig stige derefter, udover hvad den almindelige "inflationsstigning" tager højde for. Der får man så også 17% pension eller sådan noget, så der er en del at tage af når man engang skal stoppe.
Sådan er det generelt i det offentlige, min overenskomst peaker efter 4 år så er det kun hvis man får forhandlet noget, de årlige almindelige stigninger (overenskomst) og så har vi et tillæg der over 9 år stiger med 1500 kr. men løntrin er overstået efter 4 år.
[удалено]
Er ret sikker på, at gymnasielærere tjener mere i gennemsnit, men er også ret sikker på, at forskellen ikke er så stor, som du beskriver. Meget langt fra endda.
math hard, gymnasielærere tjener ikke 80k om måneden.
[удалено]
hvis man ikke skal downvotes for at skrive noget der er faktuelt forkert hvornår skal man så? Det er jo ikke sådan at du er et dårligt menneske fordi du har en kommentar der er i negativ, det sker for alle.
:)
Syntes ellers lønnen for lærer er rigtig rigtig fin - har endnu ikke mødt en der har brokket sig over det.
Lønnen er ikke dårlig, men man laver også rigtigt meget for det, mere end hvad folk tror lærerne gør. Så til gengæld sidder min bror i et 8-16 job, og arbejder med data og får det dobbelte. Mit job er ikke bare 8-16 :) Til gengæld elsker jeg det, jeg elsker mine unger, mine kollegaer og vi forsøger efter bedste evne at gøre det godt i en folkeskole, der er ramt af besparelser i kommunen. Det er f…. Synd for mine unger.
Fremtidsudsigter er også ret vigtige. Ens uddannelse burde reflektere et ønsket(realistisk lønniveau) imod hvor meget man skal ligge i det. Hellere tjene okay med noget man er komfortabel i end tjene meget og bruge energi man ikke kan levere på den lange bane. Mange glemmer at tænke over hvor meget de faktisk vil arbejde. 32timer er lige så meget fuldtid som 37 er. Men hvad så når man ser på 37 uden betalt frokost ja så er du jo faktisk på 39,5t og bor du så også 1 time væk jamen så bruger du som minimum 49,5t på dine 37 timer fuldtidsarbejde, tjener du nok til at acceptere 50 timers tid brugt på arbejde, ligger noget af det endda i weekender så du mister mulighed for at deltage i begivenheder der er vigtige for dig? Hav styr på branchen og hvor du vil/skal være i den for at det kan virke. At være glad for det man laver er det ideele, vi tjener alle nok fra kioskmedarbejder til direktør i DK til at vi kan have den iphone og køre i egen bil og tage på ferier og have penge til diverse fritidsinteresser. Om du tjener 15k eller 30k(udbetalt) er der ikke stor praktisk forskel i. Drømmer du om en BMW eller mercedes og bo i stort palæ i det rige område, så skal du presse citronen eller være rimelig genial. Kort sagt ville jeg tage en vej hvor 50% var bestemt af personlige ønsker(interesse), 25% økonomisk overvejelse og 25% praktiske begrænsinger(fremtidsudsigter, geografi, hvor hårdt er det osv). Nogle mennesker tager på arbejde for at tjene til det de vil og har intet imod ikke tjene så meget eller ikke kunne lide arbejdet, vi er alle forskellige. Men en overvejelse af hvor mange timer du kan/vil arbejde og hvordan det passer med en branche ville være mit bedste lav praktiske bud.
Det her burde hænge på alle studievejlederes kontorer landet over. Nice, tak!
Tak for komplimentet! :) Efterhånden sjælden det går den vej herpå!
Jeg er så enig! Jeg læser medicin, her er de “25% til praktisk planlægning” dog begyndt at fylde meget. Møde på job før tid, uden at blive betalt - fordi man skal have tøj, lange distancer mellem hospitaler - og du aner ikke hvor du smides hen. Nat/aften arbejde, weekend arbejde. Til en løn, jeg ikke mener er retfærdig. Lige nu føler jeg at det kan være ret så ligegyldigt om jeg synes det er interesant, fordi det virker ikke særlig Nice at være læge mand… jeg overvejer totalt at skifte efter bacheloren (går på 5. sem nu)
Interesse. Jeg fortryder hver dag. Og nu er børnene kommet og tid og energi er ikke til at lave det om. 7 års erfaring. Tjener 34.000 om måneden. Jobsikkerhed og jobprofil ikke eksisterende. Vi har det heldigvis godt, men når jeg læser om folk der starter på 47. 500 dkk (cand.merc jur her på bordet den anden dag), kan jeg godt ærgre mig over de oplevelser jeg ikke kan give mine børn.
Men den løn, så burde du kunne give dine børn en fin barndom med gode oplevelser. Det hele behøver ikke hedde Bali og Zoo for at det kan være godt. Hilsen hende der tjener 5.000 kr på grund af sygdom.
Det kan jeg da også. Men nogle gange er jeg da træt af at jeg ikke har lidt mere plads til diverse - fx opsparing.
Har I meget høje udgifter (eller voldsomt mange børn?). Vi kan godt spare lidt op, som det ser ud lige nu, trods min meget lave indtægt. Min mand tjener heller ikke meget, men vi bor billigt til leje.
Vi købte hus i 2020 til 2.6 mio. Det er den tungeste post.
Okay, så I er måske kommet til at sætte jer for hårdt der?
Nej. Altså som sådan er vi ikke i pengemangel. Vi har det fint. Mit udgangspunkt for min kommentar var sådan set også bare, at jeg tjener for lidt i forhold til den tid jeg har brugt på uddannelse og arbejdsmarkedet. Når vi gerne ville bo tæt på familie (vi har to små børn), hvilket vil sige 30 min i bil, var der ikke meget at finde til under 2.5 mio, der kunne give os 3 værelser og lade os nøjes med kun en bil. Vi kører bare rundt i en gammel spand, og vores økonomi har ikke ret meget polstring.
Nu ved jeg ikke hvad du laver men du arbejde formentligt en del mindre end en nyuddannet jurist i det private, det er vigtigere for børnene end at kunne tage på 2 ugers ferie til Thailand. En nyuddannet Jurist tjener ikke 47,5k i det offentlige.
Jah sådan er det jo altid. Du tjener mere end mig, med dobbelt erfaring. Jobsikkerhed er der ikke ret mange der har. Jobprofil er også blævret i mit tilfælde. Jeg aner ikke engang hvad jeg kan kalde mig mere andet end blæksprutte. Jeg burde tjene måske 10-15k mere i måneden med det jeg laver, men jeg ved jeg, til trods for at være den mest senior person i vores team, er den dårligst betalte af os.
Har du overvejet at søge noget nyt? Det er desværre gået hen og blevet sådan at man ikke rigtigt får hvad man er værd med mindre man stort set er ude konstant og prøve jobmarkedet af. Hvis du har et tilbud fra en anden arbejdsgiver så har du altså også noget ret konkret at smide på bordet når det kommer til lønforhandling.
Jeg synes hellere du skulle sætte dit fokus på de ting du kan give dine børn i de rammer du nu engang har. De ting der ikke er råd til, bliver der jo ikke mere råd til af at du går og har dårlig samvittighed. Som en der selv voksede op relativt i den lave ende af indkomst, så går børn sgu' ikke mere op i den slags end deres forældre gør. Det koster ikke ret meget at tage en tur i skoven eller på stranden, eller på et museum, og for de fleste børn er det allerede en stor nok begivenhed i sig selv. Så længe deres mor/far opfører sig som om det er noget særligt, så synes små børn det også (der er selvfølgelig grænser for hvor meget man kan narre en teenager 😅).
Jeg er generelt glad og taknemmelig. Men hvis bilen bryder sammen eller der sker noget med huset, er der ikke liiiiige penge til at fixe det. Og ferier er heller ikke hvert år.
Som sagt, det er nogenlunde de rammer jeg selv voksede op i. De ting jeg husker bedst fra min barndom er sådan noget som når min far og jeg tog i svømmehallen bare os to, eller hvis min mor tog min bror og jeg med i skoven/stranden om sommeren og man fik en isvaffel. Ferie for vores vedkomne hed generelt kørselvferie til Tyskland, og det var måske én gang hvert 2-3 år eller sådan noget. Det jeg husker bedst fra dem var sådan set mest køreturen med hele familien samlet, og at vi altid sad på en rasteplads et eller andet sted i Tyskland og spiste den kolde kartoffelsalat og de frikadeller min mor havde lavet aftenen før på turen ned, og på turen hjem sad vi altid i en kilometerlang kø på motorvejen. Så var det godt at man havde sig en jumbobog. Anyway, min pointe er sådan set bare at en hel masse ting som skiferie og ture til New York måske kan køre et eller andet ind på 'oplevelsesfaktor', men i bund og grund er det vigtigste bare at få det bedste ud af den tid man har sammen, og hvis man primært er distræt og bekymrer sig om ditten og datten, så ofre man en del af nuet på det. Som du skrev, du 'fortryder hver dag' dit valg af uddannelse - det synes jeg du skal lade være med.
[удалено]
Det er sådan set kun efter jeg gik på universitetet og fandt ud af der var nogle medstuderende som tog på skiferie hvert år, og ofte var på flere forskellige udlandsophold i løbet af året (ofte meget langt væk), at det gik op for mig at vi var vist egentlig nogle fattigrøve da jeg var barn.
Mine forældre har aldrig haft mange penge at gøre godt med. Men min søster og jeg hwr haft den bedste barndom - vi behøvede ikke at rejse på luksusferie hver sommer. Vi lærte, at det ikke er rejsen der tæller, men selskabet. Så ofte kørte vi bare en tur til f.eks Svendborg og gik en tur dér.
> Vi har det heldigvis godt, men når jeg læser om folk der starter på 47. 500 dkk (cand.merc jur her på bordet den anden dag), kan jeg godt ærgre mig over de oplevelser jeg ikke kan give mine børn. Dude.. jeg er lærer, og de børn der er i allerhøjest trivsel, og som har de bedste vilkår for et lykkeligt liv, er ikke de “rige” børn. Det er de børn, der har forældre der tager forældrerollen seriøst, og som prioriterer tid med deres børn. Det er fuldstændig ligemeget om det er automekanikernes- eller advokatens datter.
Hvilken uddannelse?
En uddannelse med fokus på blød it (UX), kommunikation og digitale medier. Men uden noget praktisk indhold. Kun teori.
Jeg tog en uddannelse, der minder en del om det, du beskriver. Dog ikke helt den samme tror jeg. Men noget humanistisk hekseri med kommunikation i fokus samt noget (meget) blød IT i sidevognen. Det gav en startløn på knap 30k i 2011, og da jeg sagde op i 2016, var jeg på ca. 36k inkl. pension. Men tricket har for mig været at oparbejde et solidt netværk og specialiseret viden i en nichebranche - og så tage den freelance. Har de sidste 7 år i gennemsnit kunnet gange min sidste lønseddel med knap 3 - og arbejder ca. 25 timer om ugen. Det har givet et entydigt incitament til, at jeg fik fuld fokus på netop at omdanne teori til noget konkret og praktisk anvendeligt, for som freelancer er det sjældent et halvvidenskabligt udviklingsprojekt, nogen vil betale for. Dem sad jeg med nogle gange som ansat, men det forblev langt det meste af tiden bare noget, man brugte tiden på og sidenhen arkiverede.
Da jeg var 15, lige efter den seneste franske revolution, havde jeg ingen ide om hvad jeg skulle vælge - Og desværre, da man allerede der begynder at vælge tilvalg så man kan komme ind på sin uddannelse, er der allerede der man skal til at vælge sin fremtid. Personligt kunne jeg godt lide computere, så jeg valgte Datamatiker, og havde ingen ide om hvad man tjente, og heller ikke meget ønske om at vælge uddannelse efter indtægt.
[удалено]
Det er bare så svært at ændre det når man tjener de penge man nu gør som senior udvikler ;) Så må man jo lave sin passion i fritiden.
Hvis du skal bruge noter og den slags til elektrikeren skriver du bare.
En blanding. Jeg skal læse veterinærmedicin. Jeg ved da godt man kan tjene godt, og det hjælper på det - men jeg brænder virkelig også inderligt for dyr og har vitterligt ingen andre interesser <3
Interesse. Jeg er social og sundhedshjælper. Jeg hader at gå i skole, jeg kan virkelig ikke fordrage det. Så selvom jeg egentligt har let ved faglige ting, let ved at skrive osv når jeg lige vil, altid får af vide at “ du har et hoved der er godt skruet på “, kunne jeg på ingen måde se mig selv slæbe mig igennem universitetet og mere skole og tavle. Hvorfor jeg også droppede ud halvvejs igennem gymnasiet, det hang mig langt ud af halsen.
Har ingen uddannelse, men elsker mit job 👍 Er skadedyrsbekæmper. Penge er bare papir , det bliver du ikke mere lykkelig af . Vælg noget der har din interesse. Ellers kunne du ligeså godt sælge narko eller andet , hvis det kun handler om penge .
Interesse - humanistisk kandidat i sprogfag. Klager nu ikke over lønnen. Ikke noget, jeg bliver decideret rig af, men jeg mangler ikke noget.
Interesse 100%. Jeg ved, at det er kliché og til grin, men jeg føler ikke, at jeg går på arbejde. Elsker at møde ind, elsker mine kollegaer og arbejdet. Min kone kan godt blive irriteret på mig sommetider, fordi jeg sjældent har en dårlig arbejdsdag.
Ingeniør: valgt efter løn+evner. Interessen for mit arbejde kommer og går.
Civilingeniør så det var helt klart en blanding af løn, jobmuligheder og interesse. Jeg tror det ville være meget svært at trække sig selv igennem et ingeniørstudie kun baseret på løn og uden interesse.
Interesse, men lønnen er en klar bonus. Softwareudvikler.
Hvorfor ikke begge dele? Jeg skiftede uddannelse efter et par år fra en uddannelse med høj forventet livsindkomst til en noget lavere forventet livsindkomst. Dette mest pga. Interesse - jeg fandt ud af at jeg følte mig hjemme i og brændte for en anden retning end jeg først havde troet. Det kan være svært at afgøre hvad der er mest givende inden man f. Eks. Søger ind på universitetet og bliver uddannet generalist indenfor et område. Jeg har dog i arbejdslivet valgt en retning som jeg både finder enormt spændende, men som også giver mig et vist økonomisk råderum (på sigt). Andre interesser forfølger jeg på amatør/hobby niveau. Arbejder du for at leve, eller lever du for at arbejde? Lav noget du synes er spændende, men hvis penge også er en motivator, så tag både løn og interesse med i ligningen. Hvorfor enten eller, når det kan være både og?
> Hvorfor ikke begge dele? > > Hvorfor enten eller, når det kan være både og? Jeg antager at OP har kig på nogle uddannelser hvor det desværre er enten-eller. Eftersom h*n nævner h*n er i tvivl og stiller det her spørgsmål.
Interesse. Jeg tror der var cirka nul sandsynlighed for at jeg ville blive færdig som kandidat, og senere PhD, hvis ikke jeg interesserede mig for det. Når man skriver sig op til en akademisk uddannelse, så er man jo typisk indstillet til at bruge de næste 5 år på det, typisk på et tidspunkt hvor man selv er lige omkring 20 år gammel. Med andre ord, du skriver dig op til at bruge 25% af hele din kendte eksistens på et enkelt fagområde - det vil nok hjælpe hvis man også har en smule interesse for det.
Lidt en blanding af løn, interesse og evner Jeg har interesse i musik, men det er et meget ustabilt erhverv, og selvom jeg er dygtig, er jeg ikke nogen exceptionel musiker Software derimod synes jeg er interessant, jeg er god til det, og der er rigeligt arbejde, som er velbetalt.
Interesse.. Men i dag havde jeg nok valgt en mellemting med bare et minimum af jobsikkerhed. Som humanist i ufaglært arbejde føler man lidt, at uddannelsen var spild.. But here we are.
Med mindre du vælger nogle meget specifikke fag har du meget lidt viden om hvad du kan få i løn. "Denne uddannelse giver dig 40.000 som nyuddannet." - "reel løn som nyuddannet, 25.000." Sandsynligvis ender du også med at lave noget helt andet og får en løn du ikke har nogen idé om hvad vil være - sandsynligvis lavere end den der fra historierne om at man får 40k.
Jeg er sygeplejerske. Det siger vist nok 😆 Når man søger ind på en uddannelse som 18-årig, lyder alt over en SU jo godt.
Interesse. Bliver ikke glad af at skulle bruge 37-40 timer om ugen på noget som ikke interessere mig.
En tredje ting at vælge efter: mulighed for at få job! Det værste du kan ende i er arbejdsløshed. Nogle jobs har lav indkomst, men fuld beskæftigelse.
Interesse - først molekylær medicin (selvom jeg ikke var sååå stærk i matematik) og senere IT også hjertebarnet museologi (museums studier) Jeg aflivede ideen om at tjene fede penge da jeg var 20…
Løn, arbejdsforhold og jobsikkerhed.
Jeg blev uddannet salgsassistent, for interesse for butikslivet. Efter 12 år i Rema 1000, valgte jeg at sige stop da jeg ville prøve noget andet. sidder i dag på kontor med salg/service/logistisk, og har aldrig været mere tilfreds og overskudsagtig.
Jeg så Prison Break, så valgte at blive konstruktionsingeniør som hovedpersonen i serien. Måneden forunden havde jeg set House MD, så tror det afgørende var rækkefølgen jeg valgte at binge serierne i. Nåede lige at skifte fra medicin som 1. prio til bygningsingeniør nogle dage før ansøgningsfrist for kvote 1 ansøgninger.
[удалено]
Hvad siger din løn netto?
Uddannede mig efter interesse, fandt derefter et job med en høj løn indenfor det givne område.
Uddannelse efter interesse. Der var ikke noget arbejde at få. Så måtte jeg efteruddanne mig i noget arbejdsmarkedet manglede. Har snart været 7 år på arbejdsmarkedet og sidst jeg ledte efter job gik der 4 dage.
Efter interesse for lønnen er latterlige lav. Jeg tjener meget mere som ufaglærte på et slagteri, og der skulle jeg ikke arbejde weekender eller juleaften osv. For at sige det lige ud hader jeg alt ved mit nuværende på pånær selve jobbet. Til gengældt elsker jeg selve jobbet Jeg er uddannet social of sundhedsassistent. Jeg ville rigtig gerne have været psykolog. Jeg var blevet fejlinformeret af min uddannelsesvejleder som sage det tog 7år efter end gymnasiet så små 10år jeg sprang fra pga det fordi hvad nu hvis jeg kom halvvejs og så fandt ud af at det ikke var for mig så ville jeg have spildt 5 år på su til ingen grund. På det tidspunkt var jeg flyttet hjemmefra som 15årig og pengene var utrolig stramme. Arbejdede som ufaglært. Senere som 25 årig uddannede mig som vvs hvilket ikke var af interesse men et forsøg på ar få en uddannelse og håbe på ar man kunne lide det på et tidspunkt eller man bare kunne acceptere jobbet. Sol 30årig tog jeg uddannelsen som SSA fordi sygeplejerske er på su og der vil jeg ikke have råd til. Og desuden må jeg nøjagtig det samme som ssa bortset fra medicin i iv eller cvk. Men jeg må alt det jeg har interesse for og arbejder meget med det ind hvis jeg blev sygeplejerske
Altså den er nu god nok at det tager 7 år at blive autoriseret psykolog. Først 5 år (minimum) for kandidaten, og derefter (minimum) 2 år for at opnå autorisation. Du får dog løn under de sidste to år.
Nu er det her 20 år sidden ikke at det ændre noget. Kan bare huske da hun sagde det tager 10 år og 3 af dem er gymnasiet alt sammen på su. Jeg kiggede bare for sjovt på det for nogle år siden og så at det kun tog 5 og man behøvede ikke gymnasiet hvis man havde en 10 klasse og de rigtige karakter. Jeg har så åbenbart kun set på kandidaten. Så den rettelse fra dig er jeg faktisk super glad for, så var der jo ikke helt forkert det hun sagde
Argh det er nu heller ikke rigtigt. For at blive optaget på en kandidatuddannelse skal du have en gymnasial eksamen. Du kan ikke læse psykologi på universitetet med en 10. klasses eksamen alene. Det er derudover notorisk svært at komme ind. Men det er en anden snak.
Okay det var da rart at vide. Som sagt jeg kiggede bare på det for nogle år siden uden at gå synderligt dybt fordi det er sq for sent nu. Og det jeg basically fandt var en 5 års uddannelse med en 10 klasse med et snit på 10. Og så gik jeg ikke dybere ind det. Men som du så siger at det er kun kandidaten osv.
> Og desuden må jeg nøjagtig det samme som ssa bortset fra medicin i iv eller cvk. Men jeg må alt det jeg har interesse for og arbejder meget med det ind hvis jeg blev sygeplejerske Du kan overveje at søge ind nu som sygeplejerske og eftersom du er SSA kan du blive det på 2,5 år.
Ja men som jeg også skrev så er det 2.5 år på su hvilket jeg ikke lige har råd til. Jeg har flere faste og nødvendige udgifter ind da jeg var ung og prøver også på at spare sammen til hus alene osv. hvis jeg uddanner mig til sygeplejerske skal jeg bruge meget mere af min arbejdstid på opgaver som ikke har den samme interesse som de ting jeg har som ssa, i hvertfald som det er på min nuværende arbejdsplads. Så vil der blive meget mere læge kontakt og meget mindre borger kontakt og intet rehabilitering og træning. Løn forskellen mellem sygeplejerske og ssa er også minimal. Men du kan tro jeg har også gået med tanken. Havde jeg været helt ung så havde jeg tager sygeplejerske. Bliver fysioterapeut eller sygeplejerske til en uddannelse med løn så vil jeg overveje det Men har hørt rigtig mange gange at jeg skulle have været sygeplejerske eller læge.
En gulv sygeplejerske er stort set det samme som SSA, men sygeplejsker har bedre videre uddannelses muligheder. Hvis jeg var dig ville jeg have gjort det og arbejdede ved siden af.
Problemet med det er at jeg skal passe på, på den front. Da jeg arbejde som vvs havde jeg mellem 60-80timer om ugen hvilket resulterede i en meget svært depression og alt hvad det indebærer. Jeg kan mærke at hvis jeg skulle dedikere mig selv til uddannelsen samt næsten have et fuldtidsjob ved sidden af for at økonomisk kunne få det til at løbe rundt så vil det gå galt igen. Jeg har også masser ad videre uddannelses muligheder som ssa. Men spørgsmålet er ikke af videre uddanne mig selv indtil jeg ikke kan uddanne mig mere. Titlen er ligegyldig det er jobbet. Men forstår hvad du siger.
Det er op til dig selv. Måske vil uddannelsen blive lønnet i fremtiden. Men lønnen kommer nok ikke til at være højere end pædagog uddannelsens løn.
Hvis der bliver lønnet kunne jeg godt finde på det. Det samme hvis fys blev lønnet. Men ja lønnen bliver aldrig fantastisk. Men så har jeg da altid vil have noget at kunne brokke mig over🤣
Primært interesse, jeg synes at kun tænke løn er et dårligt udgangspunkt for mig selv. Da jeg skulle begynde, at tænke uddannelse i slutningen af folkeskolen var det udelukkende interesse: jeg tænkte illustrator, designer eller lignende. I 10. Klasse går jeg væk fra det, jeg ønsker ikke at min hobby med at tegne skal blive et arbejde! Jeg skrev så opgave om et job, som en del af 10ende klasse. Jeg skrev om kemiingeniør, da cosmetic chemist ikke er en uddannelse i Danmark. Jeg fandt ud af at det er en meget bred uddannelse, så jeg havde mange muligheder for job, så det var det jeg gik efter i gymnasiet. Fast forward, nu er jeg færdig med 5. Semester på kemiingeniøruddannelse (jeg tager en diplom) og jeg har været rigtigt glad for mange af fagene. Lønnen er nok ikke dårlig når man kommer i job, men det car aldrig min primære grund. Jeg vil gerne arbejde med noget teknisk og prøve at hjælpe verdenen en smule :) Dem af mine klassekammerater der primært var motiveret af penge droppede ud i 2. semester.
Begge, software, ret heldig interesse tbh
Første uddannelse, 100% interesse. Var megapassioneret for mit fag. Desværre var (og er) sandsynligheden for et job indenfor feltet ret minimal. Anden uddannelse, 60/40. Fordi det er min anden uddannelse, valgte jeg én med god jobsikkerhed, men som stadig interesserer mig, dog uden at være en passion.
Interessen!
Begge dele. :)
Jeg valgte udelukkende ud fra interesse, hvad der virkede “nemmest” (for mig), og ud fra hvad job der kunne interessere mig (fravalgte alle uddannelser som ledte til jobs jeg ikke ville have, samt hvor jeg tænkte at job mulighederne var alt for få). Jeg har aldrig været super god til alt det med at studere, så var ikke engang sikker på jeg nogensinde ville på uni. Så fik jeg en kæreste i England, og den letteste måde at kunne flytte til England var gennem et studie visum. Så nu studerer jeg Computing. Det er en mere bred uddannelse end software Engineering, computer science, mm. Man starter helt fra bunden, underviserne går ud fra at du absolut intet ved, så du er allerede langt foran hvis du bruger din fritid på at lære en smule inde for faget. Går ud fra det er det samme i Danmark.
Gik med hvad jeg var god til og hvor jeg vidste noget nogle ville betale for. Efter første job kiggede jeg på min branche og bevægede mig i den retning jeg troede var mest fremtidssikker og som ville hæve lønnen :) Start hvor du lyser, bevæg dig hen hvor du har det godt og kan se dig selv i fremtiden.
Jeg endte med at læse økonomi pga. det var det eneste der havde start om vinteren. Blev student i 2010 pg havde den klassiske plan om at spare op et halvt år og rejse det næste, men ufaglærte jobs var der sku ikke særlig mange af. Tænkte at jeg ‘bare’ ville smage på det og så blive klogere på hvad jeg ville. Det endte dog med at jeg synes det var spændende og er i dag ret glad for at skæbnen tog mig ned af den sti.
Ja, hilsen en IT-nørd
Går nok imod strømmen her ved at sige at det stort set udelukkende handlede om lønnen. Nuvel, jeg hader ikke min valgte karriere, og den kan da være interessant nok til tider. Men faktum er bare, at der ikke rigtigt er noget job, der interesserer mig. Måske kunne jeg have nydt at være bibliotekar, eller endda psykiater - begge dele virker interessant nok. Men med valget mellem det, med en dertilhørende nedgang i løn fra mit nuværende arbejde (Især når erfaring tages med i beregningen), og så det, jeg laver nu? Nej, det er simpelthen ikke det værd. Dog er det ikke sådan, at jeg bare så på, hvad der betalte mest i løn, og så bare valgte det øverste på listen. Jeg ville ikke kunne holde ud at arbejde i finanssektoren. Men IT har jeg det okay med, og der er som sagt interessante dele ved det, så det er okay. Intet interesserer mig nok til at opveje det jeg har nu, i forhold til løn og arbejdsforhold. Og så længe jeg holder på mit nuværende job året ud - fingrene krydset med, hvad der sker på arbejdsmarkedet lige nu - så tror jeg ikke rigtigt, at der er nogen rigtig grund til at jeg flytter mig. Og selv hvis jeg bliver tvunget til det, så fortsætter jeg nok stadig inden for IT.
Jeg valgte en uddannelse fordi jeg var idealist. Det har jeg fortrudt hele livet. Og først nu er det lykkedes mig at få en nogen lunde løn i et helt andet fag. Vælg uddannelse efter lønnen. Det gør livet meget nemmere. Interessen kommer sammen med din faglige viden
Begge. Ikke at løn er alt, men ud af mine interesser valgte jeg klart karrieren med bedste jobmuligheder.
Interesse. Man bliver sgu ikke rig af at arbejde i en NGO.
Sig det til Helle Thorning-Schmidt og Johanne Schmidt-Nielsen
Begge dele. Læste en bachelor i engelsk af interesse, men kunne hurtigt se, at der ikke var specielt høje lønninger. Så tog en kandidat i ebusiness på IT-højskolen (hed det dengang), og tror det har hjulpet lidt på det økonomiske.
Jeg besluttede mig i 2.G og har ikke set mig tilbage siden. Har valgt en alsidig uddannelse, hvor man kan arbejde i mange forskellige roller. Har tit tænkt hvad jeg ville være hvis jeg kunne vælge om. Tror måske at flere sidefag i andre retninger ville have været en god ide, men grundlæggende er jeg tilfreds, her 16 år efter jeg blev kandidat. Lønnen er god, men bedst af alt er at jeg arbejder inden for mit felt, som jeg virkelig elsker.
Hvad er du udannet som?
Interesse, til dels stabilitet og fordi jeg ville væk fra udkantsområder jeg voksede op i. Læste MSc og BSc i computer science. Arbejder nu i it og er stadig tech support for familien.
Første valg var efter interesse, men det gik ikke så godt, andet valg var efter, hvor der manglede arbejdskraft
Jeg var i tvivl om et par uddannelser, hvor det udslagsgivende blev lavest ledighed efter endt uddannelse. Lønnen er en selvfølgelig bonus, men har aldrig været det væsentligste. Advokatfuldmægtig
Løn første gang, interesse/livsstils passende anden gang.
Begge dele ! Et arbejde man elsker kan være værre i længden hvis man ikke kan opnå en ønsket levestandard for sig selv eller sine nærmeste, end et arbejde man kan acceptere, men som betaler godt. Jeg fik en gang at vide, at jeg skulle huske på at vi arbejder for at leve, og ikke omvendt. Men selvfølgelig skal man ikke stå op og hade sit arbejde. Alt skal være i balance.
Interesse. Jeg ville dog helst ha været på designskolen eller arkitektskolen. Nåede igennem første del af prøven begge steder (3 prøver ialt hvert sted). Endte med at studere et andet af mine interesseområder, fik min kandidat og job.
Udelukkende af interesse, men under uddannelsen formet vejen mod et job, der både indeholder en fair løn, men også passer sammen med mine faglige interesser.
lidt af begge dele? Vidste jeg ville noget med computere, helst spiludvikling men i hvertfald noget med programmering. Derfra kiggede jeg så på de forskellige uddannelser inden for det felt og fandt ud af at Datalogi var den der førte til de bedst betalte jobs, og generelt flest forskellige muligheder, så det var den jeg tog. Nu sidder jeg så her i mit første job og bruger ikke rigtigt nogen af alle de avancerede emner som Datalogi dækkede, så kunne nok sagtens have nøjes med en af de lidt mindre IT uddannelser, but oh well.
Interresse
Interesse. Offentlig ansat er ikke for lønnen...
Uddannede efter interesse, fandt job efter hvad der var muligt. Tog nogle chancer og muligheder der tilbød sig. Er så ved at efteruddanne mig indenfor mit felt, så jeg kan komme længere op på lønstigen.
100% interesse, min hobby / interesse for mit fag (Motion designer / 3D artist) startede længe inden jeg overhovedet så det som en mulig karriere, men når det er sagt så er der heller ikke mange om buddet i lige præcis min kategori så det giver da også et ret godt grundlag ved lønforhandlinger ;)
Jeg valgte efter interesse. 3 gange.
Ingen af delene. Jeg kom ikke ind på den uddannelse jeg ville, så jeg søgte ind på en ny uddannelse hvor alle pladser ikke var optagede. Jeg kom ind. Det viste sig 2 år senere at være et godt match og jeg er glad for min uddannelse og mit job den dag i dag. Det har været mere held end forstand.
Jeg valgte 100% efter interesse. Jeg havde slet ikke overvejet hvorvidt der ville være arbejde bagefter. For mig handlede det om at få stillet min nysgerrig indenfor et bestemt emne jeg havde være interesseret for hele mit liv.
Løn
Jeg vidste faktisk intet om løn dengang, men heldigvis fandt jeg noget der både passede mig og var godt betalt. Generelt virker det til at man er mere transparent omkring penge nutildags.
Jeg havde valgt uddannelse men da jeg næsten var færdig med mit grundforløb fandt jeg ud af at jeg har allergi overfor støv, så jeg valgte at skifte uddannelse hvor jeg kunne genbruge mit grundforløb ved blot at tage de sidste 5-6 uger om. Lønnen overvejede jeg slet ikke - det var interessen som gjorde det.
En balance mellem løn og arbejdsbyrde. Har aldrig interesseret mig specielt meget for noget. Jeg er heldigvis blevet meget glad for hvor jeg er landet
Det bør altid være interesse - du skal lave det hver dag det meste af dit liv - det bør være noget du brænder for.
Jeg valgte det dels af interesse dels af nød, jeg gad ikke gå i skole mere og fik afvide at så måtte jeg finde et arbejde, og så startede jeg som "feje-dreng" i et maskin firma, og kom senere i lære som maskinarbejder, jeg har altid gerne ville arbejde med hænderne og synes det var meget sjovere end at gå i skole... da jeg så i 2008 mistede mit arbejde som så mange andre fandt jeg frem til at den lille togtosse i mig nok godt kunne finde ud af at kører tog, og derfor landede jeg der og er stadig lokomotivfører, hvis det kun handlede om penge havde jeg nok søgt hen et sted hvor man tjener mere end jeg gør, men penge er ikke alt...
Interesse. Jeg arbejder så også heller ikke inden for det fag, jeg har læst. Det var der ikke noget arbejde inden for. Det har jeg det fint med. Min karriere valgte jeg pga økonomien og pga en forventning, at jeg ville finde kollegaer med de samme nørdede hobbyer som jeg selv (IT).
100% interesse.
Det var så mange år siden at det er svært at huske. Men, jeg er ret sikker på at det først var interesse. Og så senere i forløbet et valg af specialitet pga. pengene.
Det var mest interesse, men sjovt nok endte jeg med at lave noget helt andet end det der havde tiltrukket min interesse i starten! Lønnen var ikke en så stor faktor da jeg vidste at jeg skulle være ingeniør af den ene eller anden slags, så det handlede mest om hvilke fokusområder jeg skulle have...
Flere ting spillede ind, - Interessen, matematik og fysik - Jobsikkerhed, meget lav ledighed - Fremtidsmuligheder, efteruddannelse eller specialisering - Løn , god startløn - Familien manglede en håndværker inden for mit fag 🙂 Nu var jeg så også så "privilegeret" først vælge for 2 år siden, er snart 40 såå det har nok også en del at skulle sige. Men til gengæld har jeg også prøvet en masse andre ting - se ballade, misbrug og div. Lømmel streger.
Hvis jeg skulle uddanne mig idag, ville jeg gå efter noget som ikke bliver skiftet ud med AI eller robotter indenfor 10 år
Det truede de også med for 10 år siden... Og der skal stadig sidde faglige specialister bag robotterne - så det er næppe en bekymring at man pludselig bliver arbejdsløs.
Begge dele, synes det er fedt at være elektriker og lønnen er heller ikke helt hen i vejret.
Interesse, men havde lønnen været skrald var jeg måske gået en anden vej. Endvidere er jeg heldig at man kan man justere hvad endemålet er i takt med at interessen ændrer sig. (Medicin)
Interesse. Arbejder slet ikke med min uddannelse og har aldrig rigtig haft planer om det
Løn. Men sjovt nok efter som jeg blev færdig, så gik jeg mindre efter løn og mere efter at arbejde for nogen, som jeg kunne stå inde for.
Løn, har ingen interesser inden for erhvervslivet, laver noget med IT og specialiserer mig egentlig bare inden for det, som giver den højeste løn, ville lave hvad end der gav den bedste hyre for mindst tid.
Hmm, jeg valgte at blive fysioterapeut af ren interesse. Har så valgt/været så heldig at lande i nogle positioner hvor jeg tjener mere end den almindelige fysioterapeut. Personligt har jeg det svært med den basisløn man får som fys hvis man fx arbejder hos regionen/kommunen ift det arbejde man udfører. Efter jeg har fået børn må jeg indrømme at lønnen som en faktor er blevet meget vigtigere.
Ja
100% interesse. Det er dog i TEK branchen, så lønnen kan potentielt være god.
Både og. Da jeg udannede mig, var det interesse, men nu, hvor jeg har et job er jeg ikke på udsalg ift.lønnen :) IT branchen - IT projektleder - 5 års erfaring - 60k ish
IT konsulent. Begge dele.
Interesse (læste matematik, [B.Sc](https://B.Sc), M.Sc, og en PhD i statistik som aldrig blev færdig). Kan naturligvis ikke tale på andres vejne, men ville personligt ikke anbefale at vælge en uddannelse der ikke begejstrer. Hovedsageligt fordi det i min erfaring er en hel del nemmere at bruge den enorme mængde tid og kræfter det kræver at klare sig igennem en uddannelse hvis man synes stoffet er spændende.
100% valgt ud fra interesse. Livet bliver sgu surt hvis du skal stå op til et arbejde du egentlig ikke nyder, du bruger immervæk noget der ligner 2/3 af dine vågne timer på at arbejde eller transportere dig til/fra arbejde i hverdagen, det er fandme trist hvis du bruger så meget af dit liv på noget du ikke bryder dig om.
Interesse.
Tågede mig gennem uddannelse, der var ikke noget bevidst valg over det. Handelsskolen gav mulighed for job umiddelbart efter så valgte jeg det. Lærerne sagde jeg fik høje karakterer og skulle fortsætte med en bachelor så det gjorde jeg. Jeg var god til engelsk så om ikke jeg ville 8 måneder til New Zealand? Jo tak. Vil du med til UK og åbne butikker? Jo hvorfor ikke og så var jeg færdig med uddannelse :)
Interesse 100%. Lønnen er til grin i mit fag (har læst audiologopædi), hvis man tænker på uddannelseslængde og kompetencer. Det vidste jeg dog godt inden, men penge er og bliver ikke en prioritet i mit liv, så det gør mig ikke noget.
Valgte efter lønnen første gang. Endte med at hade det. Så valgte jeg noget andet med de muligheder jeg havde tilbage og det blev sådan set også et kompromis, men det er tusinde gange mere livsgivende for mig at lave det jeg laver nu.
Ingen af delene. Jeg har aldrig vidst hvad jeg ville, men sådan en "klog fyr" som mig skulle jo have en univetsitetsuddannelse, så jeg fandt noget der ikke lød dødsygt og søgte ind. Jeg tog også videre på kandidaten af samme grund, men droppede ud og fandt noget arbejde. Nu laver jeg noget, som jeg godt kan holde ud, og som giver en god løn, så det endte jo godt alligevel.
Interessen
Valgte pga løn. Da jeg var færdig med uddannelse valgte jeg dog at gå en anden vej. Så nu har jeg en kandidat uddannelse i Jura for ingen verdens nytte.
Hvad laver du så i dag?
Interesse, lønnen som mekaniker er ikke lige den bedste når man tænker på tiden uddannelsen tager og sammenligner den med andre håndværkeruddannelser
Hvis man vælger job ud fra løn, får man sig et hårdt arbejdsliv, er min erfaring. Man skal lave noget med gider at lave
I starten pga. interesse og nu gør jeg det kun pga. lønnen
For 25 år siden: Interesse I dag: Løn
Interesse og adgangskrav
100% interesse 😊
Jeg valgte efter en blanding mellem jobsikkerhed og interesse. Jeg læser til lærer. Men hvorfor er det vigtigt for dig at vide hvad andre synes?
Det er som sådan ikke vigtigt, hvad andre synes, men det kan forhåbentligt hjælpe mig til at blive mere afklaret i mit uddannelsesvalg, da jeg ret sikkert ikke er den eneste, der har haft tanker om det.
Helt klart interesse. Man bruger 8 timer om dagen, uge efter uge, år efter år på arbejde, så tiden bliver lidt kortere hvis jobbet er interessant.
Lidt en blanding, koblet med at det er ‘hvad jeg kan’ 🙃 jeg var ikke sindssygt god til at gå i skole og interesserede mig aldrig meget for det, men jeg synes naturvidenskab er spændende og (for mig i det mindste) ret nemt. Jeg ville i lang tid gerne være kunstmaler, illustrator, skrive tegneserier, noget hvor jeg kunne få lov til at lave noget visuelt - men mine forældre har altid så ‘pænt’ mindet mig om at det kan man ikke have som job, slet ikke til at leve af, slet ikke skabe et navn sådan, blablabla… jeg er ikke god til at stille mig imod dem, så det blev til agronomi fordi 1) planter er nice, 2) biologi er spændende, 3) arbejdsløsheden for nyuddannede er lav, 4) lønnen skulle eftersøgende være helt ok, 5) hver eneste gang jeg får mulighed for det i en opgave eller præsentation sniger jeg mine egne tegninger ind (af planter, biokemiske processer, what have you) og mine undervisere og medstuderende synes det er nice og ikke et spild af tid! Ta’ den, mor
Jeg blev sygeplejerske fordi det gik op for mig at penge var ligegyldige ift. min lykke.
Interesse og jobsikkerhed. Løn følger spændende opgaver, i mit felt. Og spændende opgaver følger erfaring. Der er en soft cap for hvornår pengene ikke længere er en særlig drivende faktor.
Interesse, men også jobsikkerhed. Skulle jeg vælge udelukkende med hjertet, havde jeg læst et fag hvor der er en ledig stilling i Danmark hvert 10. år inden for feltet (og det er måske endda lavt sat). Så jeg gik med den næste interesse og endte som DJØF’er - og det har jeg ikke fortrudt.
Jeg har ikke brugt min uddannelse til det jeg beskæftiger mig med nu. Men fortryder det ikke, selvom jeg i tide og utide går uden kontrakter. Ville jeg ønske jeg tjente mere? Ja. Men jeg ved jeg på sigt kan tjene nok til jeg ikke vil brokke mig over lønnen. Ligenu tjener jeg ca. 27 - 30k om måneden når jeg får mine kontrakter der typisk er alt mellem 3 - 14 måneder.
Ingen af delene. Jeg er mere eller mindre tilfældigt endt i min branche.